Louise Frevert kommer ikke til at kæmpe om en plads i Folketinget. Hendes nye parti, CD, har ikke nået at skaffe det nødvendige antal underskrifter og kan derfor ikke stille op til valget.
Foto: Jacob Ehrbahn

Louise Frevert kommer ikke til at kæmpe om en plads i Folketinget. Hendes nye parti, CD, har ikke nået at skaffe det nødvendige antal underskrifter og kan derfor ikke stille op til valget.

Politik

CD ude af valgkampen på forhånd

Centrumdemokraterne har ikke samlet underskrifter nok og kan derfor ikke deltage i valgkampen.

Politik

Centrumdemokraterne er dømt ude, før valgkampen overhovedet er skudt i gang.

Det tidligere índflydelsesrige midterparti har nemlig ikke nået at skaffe de cirka 21.000 underskrifter, som er nødvendige for at være opstillingsberettiget.

»Vi mangler 2-3000 underskrifter. Det er vi meget, meget kede af, for vi havde håbet på at nå det«, siger Winnie Larsen fra CD's landskontor.

Teoretisk kan CD stadig nå at skaffe de manglende underskrifter, men partiet har opgivet kampen.

Centrumdemokraterne har kæmpet for at skaffe underskrifterne siden nederlaget ved sidste folketingsvalg.

Frevert skulle være trumf

Samtidig er det tidligere DF-medlem, Louise Frevert, blevet hentet ind i partiet, som CD's helt store trumf i en valgkamp.

Men den trumf kommer altså ikke i brug.

»Nu skal vi samle hovedbestyrelsen og tage stilling til, hvad der nu skal ske«, siger Winnie Larsen.

CD har ikke siddet i folketinget siden 2001. Ved de sidste to folketingsvalg endte partiet under spærregrænsen.

CD's formand, Ben Haddou, erkender overfor Ritzau, at partiet ikke når at samle tilstrækkeligt med underskrifter til at stille op til folketingsvalget.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden