Regeringstop. Statsminister Lars Løkke Rasmussen var flankeret af K-leder Lene Espersen på dagens pressemøde.
Foto: Per Folkver

Regeringstop. Statsminister Lars Løkke Rasmussen var flankeret af K-leder Lene Espersen på dagens pressemøde.

Politik

Løkke erkender: Vi bryder skattestoppet

Regeringens spareplan overholder ikke skattestoppet.

Politik

Siden 2001 har VK-regeringen overholdt sit skattestop.

Men med regeringens spareplan, 'Genopretningspakken', er skattestoppet ikke længere intakt. Det erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

LÆS OGSÅ

»Vi foreslår ikke en eneste ny skat. Vi foreslår ikke en egentlig forhøjelse af nogen ny skat, og det er jo sådan set det, der er kernen i skattestoppet«

»Men når det er sagt, må jeg også sige, at den suspension, vi meget målrettet laver i to år, 730 dage, ikke er i overensstemmelse med skattestoppet, som det blev formuleret i 2001«, siger Løkke.

Vi bliver nødt til det
Ifølge regeringens plan skal de indkomstgrænser i skattesystemet, som hvert år hæves en smule, i stedet stå fast i de kommende to år.

Også den lettelse i topskatten, som skulle indføres fra næste år, er midlertidig udsat. Selv om regeringen i årevis har værnet om skattestoppet som en af regeringens kronjuveler, er det nu nødvendigt at slippe det stramme greb, siger statsministeren.

»Det understreger, at det er en ny virkelighed, vi befinder os i. Vi er i en helt anderledes økonomisk og politisk situation. Den ville jeg gerne have været foruden, men jeg tager ansvaret for kriseregningen, for det er den kriseregning, der gør, at danskerne kommer menneskligt gladere gennem krisen end så mange andre europæiske lande«, siger statsministeren.

Skuffet konservativ

Lige siden regeringen sidste forår vedtog sin skattereform har oppositionen kritiseret den for at være ufinansieret og for dyr. Men selv regeringen nu sætter en stopper for lettelsen i topskatten, som ifølge skattereformen skulle indføres næste år, fastholder både Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen (K), at reformen har været til gavn for samfundet.

Alligevel bløder et konservativt hjerte lidt over, at topskattelettelsen ikke er lige på trapperne, erkender udenrigsministeren.

»Vi står i en suation med aktuelle økonomiske udfordringer. Det er ingen hemmelighed, at de konservative har stået hårdt på skattelettelser«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce