Hvis et nyt parti skal have lov til at figurere på stemmesedlen til et folketingsvalg, skal de på forhånd have indsamlet omkring 20.000 underskrifter.
Foto: Jens Dresling (arkivfoto)

Hvis et nyt parti skal have lov til at figurere på stemmesedlen til et folketingsvalg, skal de på forhånd have indsamlet omkring 20.000 underskrifter.

Politik

Nye partier: Dansk valgsystem er langt værre end svenskernes

Nystartede partier vil have lettere adgang til Folketinget.

Politik

Det danske valgsystem er udemokratisk og med langt værre tilstande end i Sverige.

Det mener folketingsmedlem Christian H. Hansen fra partiet Fokus. Han beder de danske politikere »om at stikke piben ind«.

»Rigtig mange borgerlige politikere har været ude og kritisere det svenske valgsystem. Men sagen er, at det er langt mere udemokratisk i Danmark. Her er det næsten umuligt for nye partier overhovedet at få lov til at stille op til et folketingsvalg«, siger Christian H. Hansen.

Nye partier mister underskrifter Hvis et nyt parti skal have lov til at figurere på stemmesedlen til et folketingsvalg, skal de på forhånd have indsamlet omkring 20.000 underskrifter.

Og det er processen med at indsamle vælgererklæringer, som Christian H. Hansen og hans parti Fokus kritiserer. Det er en utilfredshed, som deles med et andet forholdsvis nyt parti, Fælleslisten

»Det er meget besværligt at indsamle vælgererklæringer, fordi de skal frem og tilbage flere gange. Risikoen, for at der ryger nogle i svinget, er meget stor«, siger Leif Hornshøj, formand for Fælleslisten.

Både Fokus og Fælleslisten får henvendelser fra vælgere, der fortæller, at vælgererklæringen er gået tabt.



Frem og tilbage med posten
De to nye partier efterlyser en mere simpel måde at indsamle vælgererklæringer på. For den måde, det foregår på nu, har kun til hensigt at forhindre nye partier adgang til Folketinget, mener de.

De er trætte af arbejdsgangen, som lige nu ser sådan ud:

Du støder ind i Christian H. Hansen eller Leif Hornshøj på strøget eller i den lokale brugs.

De spørger dig, om du vil sætte din underskrift på, at deres to forholdsvis nye partier må stille op ved næste folketingsvalg.

Hvis du vælger at sætte dine kragetæer på blanketten, skal partierne aflevere din underskrift til den kommune, hvor du har folkeregisteradresse. Så skal kommunen tjekke, at det er dig, der har skrevet under og derefter sende en ny blanket hjem til dig.

Her skal du så skrive under for anden gang, slikke frimærke og sende vælgererklæringen tilbage til partiet.

Og så kan partierne tilføje endnu en underskrift til den bunke, de håber kan gøre dem berettiget til at stille op ved næste folketingsvalg.

Men alt for mange vælgererklæringer går tabt på den måde, mener Christian H. Hansen og leif Hornshøj:

»Sommertider går der flere måneder, før kommunerne sender dem tilbage til vælgerne. Og vi har oplevet, at de bliver helt væk«, siger Christian H. Hansen.

Christian H. Hansen, er du ikke bare træt af, at der kun er 3.024, der indtil videre har gidet skrive under?

»Nej, for der er faktisk 9.000, der har skrevet under. Vi har bare kun fået omkring 3.000 tilbage«, siger Christian H. Hansen.

Er du så ikke bare træt af, at der kun er 9.000, der synes, I skal være opstillingsberettiget?

»Nej, det har taget os et halvt år med frivillige kræfter at samle 9.000. Det er faktisk rigtig flot. Det tog Kristendemokraterne to et halvt år at indsamle alle deres underskrifter. Men pointen er jo, at den her proces kun er indført for at undgå, at nye partier stiller op«.

LÆS ARTIKEL

V: Det kan ikke sammenlignes

En af de regeringspolitikere, der har kritiseret det svenske valgsystem for at være udemokratisk, er Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup.

Han mener ikke, at partierne Fokus og Fælleslisten kan klandre det danske system for at være det samme.

»Det ligner mere en reklame for Fokus, som har svært ved at indsamle underskrifter. At sammeligne processen med vælgererklæringerne med det udemokratiske og unfair valgsystem i Sverige er at stramme det en smule. Hvis vi ser på det svenske valg, er det en lang række ting, der gør, at jeg siger, som jeg gør. Det er alt lige fra partilederrunden og til, at stemmesedlerne ligger frit fremme. Det er en lang række faktorer«, siger Michael Aastrup.

Han understreger dog, at han som it-ordfører er villig til at arbejde for, at man i fremtiden måske kan indsamle vælgererklæringer elektronisk. På den måde bliver processen mere enkel og strømlinet, siger han.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce