Kritik. Søvndal mener også, at centrale ministre står tilbage med et alvorligt problem.
Foto: Jens Dresling (arkivfoto)

Kritik. Søvndal mener også, at centrale ministre står tilbage med et alvorligt problem.

Politik

Søvndal: Fogh vildledte Folketinget groft

Anders Fogh Rasmussen (V) misinformerede Folketinget om irakiske fanger, mener udenrigsministeren.

Politik

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde sig skyldig i grov vildledning af Folketinget, da han i 2004 nægtede, at danske soldater i Irak havde overgivet irakiske krigsfanger til mishandling på landets politistationer.

Fogh levede ikke op til det løfte, han gav i Folketinget i maj 2004

Det siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til TV Avisen. Anders Fogh erklærede i marts 2004, at de danske soldater i Irak selvfølgelig sikrede, at irakiske fanger blev behandlet efter reglerne.

LÆS ARTIKEL

Det blev irakerne imidlertid ikke, berettede daværende militærjurist Kurt Borgkvist i en tilsynsrapport.

Han så med egne øjne i Irak, hvordan fanger havde fået ødelagt fingre og knust tænder, foruden at de var blevet brændt med cigaretter og slået med knipler og stænger.

»Fogh levede ikke op til det løfte, han gav i Folketinget i maj 2004«, siger Søvndal, der også mener, at centrale ministre står tilbage med et alvorligt problem - herunder daværende forsvarsminister Søren Gade (V), der opretholder radiotavshed over for pressen.

Afsnit var streget ud med sort

Kurt Borgkvists rapport blev senere sendt til Folketingets Forsvarsudvalg, men afsnittene om mishandlingen af irakiske fanger var streget ud med sort.

Begrundelsen var, at oplysningerne kunne skade samarbejdet med Irak.

LÆS ARTIKEL

Flere partier på Christiansborg begynder nu at tale om en rigsretssag. Det gælder regeringspartiet de radikale og Enhedslisten.

Anders Fogh Rasmussen er i dag Natos generalsekretær. Hans pressetalsmand meddelte onsdag eftermiddag, at Fogh ikke finder anledning til at kommentere sagen om torturen mod de irakiske fanger.

FACEBOOK

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce