Regeringsdrømme. Kristian Thulesen Dahl har ligesom afgående Pia Kjærsgaard en målsætning om, at DF skal med i regering.
Foto: BONNERUP CLAUS

Regeringsdrømme. Kristian Thulesen Dahl har ligesom afgående Pia Kjærsgaard en målsætning om, at DF skal med i regering.

Politik

DF's nye formand: »Vi har holdet. Vi er klar«

Kristian Thulesen Dahl har overtaget formandsskabet efter Pia Kjærsgaard.

Politik

Pia Kjærsgaards 17 år ved magten er slut.

Og formandsstafetten i Dansk Folkeparti er nu officielt givet videre til Kristian Thulesen Dahl.

Efter det rent formelle valg erklærede den tidligere gruppeformand fra årsmødets talerstol, at han vil tackle opgaven med ydmyghed.

»Jeg er utrolig stolt over den tillid, I viser mig ved at vælge mig som formand«, siger den nye formand.

Thulesen Dahl med klump i halsen Ved frokosttid holdt Pia Kjærsgaard sin sidste tale som DF-formand – efterfulgt af en tårevædet seance og næsten fem minutters stående ovationer fra de 1.000 partimedlemmer i MCH Kongrescenter i Herning.

Selve valget af Kristian Thulesen Dahl var reelt taget for lang tid – formentlig flere år – siden internt i Dansk Folkepartis top. I DF er der ikke krav om medlemsdemokrati og kampvalg i den forstand, SF oplever for tiden.

Og Kristian Thulesen Dahl lod hurtigt forstå, Pia Kjærsgaard bør stå i centrum resten af dagen.

»Denne dag er tilegnet dig. Dagen er din. Vi er mange, der næsten ikke kan få nok af at hylde dig«, sagde en Thulesen Dahl, som ganske usædvanligt var tydeligt påvirket.

»Vi har holdet. Vi er klar«

I dagens udgave af Politiken erklærer Pia Kjærsgaard som en slags afskedssalut, at Dansk Folkeparti bør blive et regeringsparti – og kommer til at blive det.

LÆS OGSÅ

Der er dog fortsat ingen tidsfrist på målsætningen – og det kommer der heller ikke, siger Thulesen Dahl.

»Det bliver på det tidspunkt, hvor vi får størst mulig indflydelse ved at indgå i en regering«, siger Thulesen Dahl.

»Vi har holdet. Vi er klar. Men det er ikke det samme som at tage vælgernes dom om tre år for givet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce