Fakta: Energiaftalen i store træk

Regeringen har indgået et bredt energiforlig med alle Folketingets partier pånær Liberal Alliance

Politik

Læs her om energiaftalen i hovedtræk:

  • I 2020 kommer 35 procent af energien fra vedvarende kilder. Halvdelen af elforbruget hentes fra vindmøller.
  • I 2020 vil Danmarks CO2-udledning være 34 procent mindre end niveauet i 1990.
  • I 2020 er bruttoenergiforbruget faldet med 12 procent i forhold til 2006.
  • Aftalen er et vigtigt skridt i Danmarks målsætning om at omstille energiforsyningen (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050.
  • En gennemsnitlig husholdning skal i 2020 betale 1300 kroner mere om året for energien end i dag.
  • Samtidig bliver borgerne i mindre grad udsat for de ventede prisstigninger på olie, kul og gas.
  • Virksomheder skal betale 200 kroner mere pr. ansat. Den samlede regning for aftalen bliver 3,5 milliarder kroner i 2020.
  • Der opstilles 600 MW havvindmøller på Kriegers Flak (Østersøen) og 400 MW på Horns Rev (Nordsøen) inden 2020.
  • Der forventes opstillet yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020.
  • Planlægningen skal styrkes, så der kan opstilles nye landmøller med samlet kapacitet på 1800 MW frem mod 2020.
  • Der afsættes 100 millioner kroner over fire år til at støtte nye VE-teknologier til elproduktion (bl. a. sol) samt 25 millioner kroner til bølgekraft.
  • Fra 2013 bliver der stop for at installere olie- og naturgasfyr i nye bygninger.
  • Fra 2016 bliver der forbud mod at installere oliefyr i eksisterende bygninger, hvis der er fjernvarme eller naturgas i området som alternativ.
  • 2012-2015 afsættes 42 millioner kroner i støtte til at udskifte olie- og naturgasfyr i eksisterende huse med varme fra vedvarende energi.
  • Der afsættes en pulje til at fremme effektiv brug af vedvarende energi i virksomhederne. 250 millioner kroner i 2013, stigende til 500 millioner kroner årligt i 2014-2020.
  • Brugen af biogas skal udbygges, bl.a. med tilskud til kraftvarme. Anlægsstøtten øges fra 20 til 30 procent.
  • Hvis der ikke kommer tilstrækkelig fremdrift med biogassen i 2012-2013, skal en "task-force" foreslå nye initiativer.
  • Der afsættes 70 millioner kroner til at få el og biomasse ind i transportsektoren - bl.a. ved støtte til ladestandere til elbiler.
  • Der skal blandes 10 procent biobrændstoffer i brændstof i 2020.
  • Samsø får 9,5 million kroner i støtte til arbejdet med at blive uafhængig af fossile brændsler.
  • Energiselskaberne skal opruste deres indsats for energibesparelser i husholdninger og erhverv gennem rådgivning og tilskud.
  • Der indføres en forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme til at dække statslige tilskud til biogas, industriel kraftvarme, vedvarende energi i erhverv - samt det afgiftstab, staten lider på grund af lavere forbrug af kul, olie og gas.
  • Indsatsen billiggøres med 1,8 milliard kroner i 2020 ved en række effektiviseringer i den danske energisektor.
  • Inden 2018 drøfter forligspartierne supplerende initiativer for perioden efter 2020. Kun Liberal Alliance står uden for.
  • Kilde: Klima- og Energiministeriet (kemin.dk)

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Præsidenten der både var sort og hvid

    US President Barack Obama walks on stage to begin speaking at the Stavros Niarchos Foundation Cultural Center in Athens, Wednesday, Nov. 16, 2016. (AP Photo/Pablo Martinez Monsivais)
    Politikens Poptillæg:

    Selvom Obama var USAs første sorte præsident, havde han store problemer med for alvor at omfavne den udsatte sorte del af befolkningen. Politikens Poptillæg evaluerer Obamas kulturelle betydning for et land i dyb splittelse.

    Vil du ha' mere Politikens Poptillæg? Find det her.

Annonce