frist. De ansatte i SAS har fået frist til på søndag til at sige ja til milliardspareplanen, som omfatter nedlæggelse af 6.000 stillinger og en omfattende lønnedgang.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

frist. De ansatte i SAS har fået frist til på søndag til at sige ja til milliardspareplanen, som omfatter nedlæggelse af 6.000 stillinger og en omfattende lønnedgang.

Politik

Regeringen forbereder sig på SAS-krak

Regeringstoppen arbejder med nødplan, hvis SAS-ansatte siger nej til milliardbesparelser.

Politik

Hvis redningsplanen for SAS falder sammen, har den danske regering en plan klar til at håndtere et eventuel krak i det skandinaviske flyselskab.

Finansministeriet har ifølge Børsens oplysninger gjort sig de nødvendige forberedelser, hvis SAS-bestyrelsen søndag må erkende, at der er ikke er opbakning til den livsnødvendige spareplan.

»Det vil være uansvarligt, hvis vi som ejere ikke havde en alternativ plan klar«, siger en anonym kilde til Børsen, som blive bekræftet af andre kilder.

Finansministeriet varetager de 14,3 procent af SAS, som den danske stat ejer.

SAS skal spare 2,6 milliarder kroner

Detaljerne i regeringens plan er uvis. Men ifølge Børsen har Thorning og co. fokus på, hvordan den danske stat kan begrænse sit tab mest muligt.

SAS fremlagde mandag en spareplan til 2,6 milliarder kroner. I alt vil flyselskabet skære antallet af SAS-ansatte med 6.000 medarbejdere - blandt andet ved salg af to store datterselskaber - og reducere lønnen mærkbart.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) opfordrede tirsdag SAS-medarbejdere til at sige ja til den spareplan, som flyselskabets ledelse har fremlagt, så SAS undgår konkurs. Også selv om fyringer og mindre løn er en stor pille at sluge.

De kabineansattes faglige hovedorganisation, FTF, er bekymret over, at Finansministeriet forbereder sig på, at SAS kollapser.

»Det er skræmmende, at regeringen arbejder med et scenario, hvor SAS ikke eksisterer længere. SAS har så stor en betydning for Københavns Lufthavn og Storkøbenhavn, så jeg kan godt forstå den store bekymring om, hvorvidt selskabet skal fortsætte eller ej«.

»Vi har jo også en stor interesse i, at selskabet fortsætter«, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, til Børsen.

Også rejsebranchen forbereder sig på, at et SAS-kollaps kan blive en realitet - blandt andet rejsebureauet Apollo, skriver avisen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce