Regeringspartier tager afstand fra Sohns løn-udmelding

Det står for hans egen regning, siger Socialdemokraternes politiske ordfører.

Politik

Ole Sohn har ikke vennerne på venstrefløjen med sig, når han i dagens Børsen lægger op til væsentligt lavere lønninger og skat i Danmark.

Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke medgiver, at konkurrenceevnen skal forbedres, men køber ikke Sohns opskrift:

»Det står for Ole Sohns egen regning. Jeg vil ikke begynde at tolke på det«, siger Magnus Heunicke kort og godt.

Anderledes åbenmundet var ordføreren, da Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen i lørdags luftede behovet for at sænke mindstelønnen markant og skatten ligeså.

»Det er det mest usympatiske angreb på lav- og mellemindkomstfamilierne i Danmark, vi hidtil har set,« sagde Magnus Heunicke til Berlingske.

LÆS MERE

SF's politiske ordfører Jesper Petersen mener ikke, at Sohns udmelding i Børsen flugter med regeringens politik, når Sohn køber lønfald på 15-20 procent, hvis alternativet er fyringer.

»Det er ikke regeringens politik, at danskerne skal gå 15 procent ned i løn«, siger Jesper Petersen til TV 2 News, men »der skal være en behersket lønudvikling, og produktiviteten skal stige mere end lønningerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce