Foto: PR FOTO

Politik

S afviser medansvar for »tyveri i millardklassen«

Situationen var akut for bankerne i 2009, påpeger S-ordfører.

Politik

Danmarkshistoriens største tyveri.

Sådan betegner Socialdemokraternes nuværende gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i en DR-dokumentar i aften forløbet om den såkaldte bankpakke 2, som den daværende VK-regering forhandlede på plads i 2009.

LÆS OGSÅ Men på trods af at Socialdemokraterne, der på det tidspunkt sad i opposition, selv var med til at bakke op om bankpakken, så afviser partiets nuværende politiske ordfører, Magnus Heunicke, at hans parti selv har et problem. »Nej, det har vi på ingen måde«, mener han. Tyveri i millardklassen

Ifølge DR-dokumentaren var det efter pres fra landets to mest magtfulde bankdirektører, Peter Straarup fra Danske Bank og Peter Schütze fra Nordea, at daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i 2009 i sidste øjeblik fjernede en såkaldt upsidemodel fra bankpakke 2.

Modellen skulle sikre, at staten som betaling for at redde bankerne fik del i deres fremtidige kursgevinst, men Lene Espersen valgte i stedet en model, hvor gevinsten havnede i lommerne på bankernes ejere.

LÆS OGSÅ Magnus Heunicke fortsætter: »Som det også bliver dokumenteret, var situationen jo ekstremt alvorlig, og man var nødt til at handle, hvis man skulle redde samfundet Danmark. Det var det, der blev præsenteret fra regeringen til os. Og i den situation valgte vi naturligvis at være ansvarlige. Men det, vi så forhandlede ud fra, var jo indtil allersidste øjeblik en helt anden pakke, som havde set helt anderledes ud end det, der blev presset ind i sidste øjeblik af den siddende regering. Men det var tyveri, og det var i milliardklassen«. Men vel lidt tyveri, som I selv lagde stemmer til?»Vi var kritiske over for det, og det er også det, vi siger til forhandlingerne. Men når man er i opposition, kan man ikke få alt igennem af sin egen politik, og situationen var alvorlig og akut for de danske banker«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce