Sharia. Karen Hækkerup (S) præsenterer i dag en række tiltag mod religiøse tvangsvielser.
Foto: Martin Bubandt

Sharia. Karen Hækkerup (S) præsenterer i dag en række tiltag mod religiøse tvangsvielser.

Politik

15 nye tiltag skal skærpe indsatsen mod religiøse tvangsvielser

Højere straffe og udvisning for at tvinge personer til religiøs vielse.

Politik

Regeringen præsenterer i dag en række tiltag, der skal styrke kampen mod tvungne religiøse vielser.

Fremover skal man kunne blive straffet i op til fire år, hvis man tvinger nogen til at indgå en religiøs vielse, ligesom regeringen vil gøre det nemmere at udvise personer, der tvinger personer til en religiøs vielse, skriver Berlingske.

LÆS OGSÅ

»Vi laver en samlet strategi for at gå op imod parallelsamfund og de shariaregler, som en del har underkastet sig. Det duer selvfølgelig ikke, hvis man i Danmark ikke har de samme frihedsrettigheder, blot fordi man tilhører et andet religiøst trossamfund«, siger integrations- og socialminister Karen Hækkerup (S) til Berlingske.

De 15 nye tiltag er særligt rettet mod de ægteskaber, hvor vielserne ikke er anerkendt af det borgerlige samfund, og derfor ikke omfattet af de gældende regler mod tvangsægteskaber.

Skal bekæmpe parallelsamfund

Udover en fængselsstraf for tvungne religiøse vielser og udvidede udvisningsregler foreslår regeringen, at myndighederne skal være bedre til at håndtere religiøse konflikter.

Der skal stilles udvidede tilbud til kvinder og mindreårige, der føler sig presset. Både i form af en mentorordning og hjælp fra krisecentre.

»Mange unge mennesker med minoritetsbaggrund er desværre udsat for social kontrol, og det er et tydeligt tegn på, at vi har parallelsamfund i Danmark. Det er det, vi nu prøver at gøre op med«, siger Karen Hækkerup.

LÆS OGSÅ

Hos Venstre er man parate til at følge regeringens forslag.

»Vi vil gerne anerkende, at man tager nogle skridt i den rigtige retning«, siger retsordfører for Venstre Karsten Lauritzen til Berlingske.

Indsatsen vil senere i dag blive præsenteret af regeringen, som holder regeringsseminar på Hesselet på Fyn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce