Samarbejde. Frank Jensen (S) mener, at det er nødvendigt, at arbejde sammen på et nationalt plan, hvis vi skal fattigdommen til livs.
Foto: JENS DRESLING

Samarbejde. Frank Jensen (S) mener, at det er nødvendigt, at arbejde sammen på et nationalt plan, hvis vi skal fattigdommen til livs.

Frank Jensen til regeringen: Gør noget ved fattigdommen

Overborgmester vil have regeringen til at lave en samlet plan til bekæmpelse af fattigdom.

Politik

Regeringen bør lancere en samlet national strategi mod fattigdom.

Sådan lyder budskabet fra Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), til hans egen røde regering:

»Problemet i dag er, at vi ikke har en fælles forståelse af problemets omfang, og vi mangler en fælles strategi for, hvad vi skal gøre«.

Udmeldingen kommer i forbindelse med en stor fattigdomsdebat på hovedstadens rådhus i anledning af den internationale kampagne ’Fattigdom hvorfor’.

LÆS OGSÅ Som overborgmester har Frank Jensen sin del af fattigdommen i landet at kæmpe med. Københavns andel af fattige er mere end dobbelt så stor som landsgennemsnittet, og 14,6 procent af alle københavnere lever i fattigdom. Det inkluderer 4.900 københavnske børn. Men København kan ikke bekæmpe fattigdommen alene, mener overborgmesteren. »En national strategi skal slå fast, hvad kommuner, regioner, staten og det private erhvervsliv og de frivillige organisationer hver især skal gøre. Ingen kan løse problemet alene, og det kan vi heller ikke som by«.

Frank Jensen anerkender, at regeringen har taget flere skridt til bekæmpelse af fattigdom, blandt andet ved at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser, men han efterlyser alligevel en samlet plan.

En national strategi skal slå fast, hvad kommuner, regioner, staten og det private erhvervsliv og de frivillige organisationer hver især skal gøre. Ingen kan løse problemet alene, og det kan vi heller ikke som by

Første skridt bør ifølge Jensen være en fattigdomsgrænse, noget en ekspertgruppe nedsat af regeringen skal komme med sit bud på til marts næste år.

En sådan fattigdomsgrænse har både Aarhus Kommune og Københavns Kommune. Hovedstaden har haft den siden 2008 – og ifølge den er for eksempel en enlig uden børn fattig, hvis vedkommende skal leve for under 9.732 kroner om måneden.

Vigtigt med et fælles udgangspunkt

Og en fælles strategi er nødvendig, mener Robert Olsen, som er forstander på Kofoeds Skole, der aktiverer socialt udsatte. »En national strategi kunne give et fælles sprog, så debatten ikke kun handler om, hvad fattigdom er, men om hvad vi skal gøre. Det er afgørende, at der er politisk konsensus om en sådan strategi, så den ikke falder til jorden efter en enkelt valgperiode«, siger Robert Olsen.

Han understreger, at unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år stadig er på en lav ydelse – og at regeringen har talt om, at den skal gælde for unge helt op til 30 år.

LÆS OGSÅ Også professor John Andersen fra RUC mener, at en fælles strategi kan hæve ambitionsniveauet. »En samlet strategi ville kunne se på fattigdom i forhold til alle politikområder - for eksempel skoler, uddannelse, sundhed og udstødelse af arbejdsmarkedet«, siger John Andersen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialministeren, men Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro, vil ikke garantere, at der kommer en samlet national strategi med klare mål for reduktion af fattigdom. »Vi kan diskutere, hvad vi skal kalde det, men vi er enige om, at kampen mod fattigdom er vigtig, og at alle, der er involveret, trækker alt det, de kan. I første omgang er det vigtigste, at vi får et fælles udgangspunkt. De seneste år har den store udfordring i debatten været, at nogle påstår, at man ikke kan tale om fattigdom i Danmark«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce