Foto: HOLM MAGNUS
Politik

Danmark får færre værnepligtige - kasernelukninger udskydes

Dansk Folkeparti æder to forsvarskrav, når forsvarsforligskredsen præsenterer ny aftale efter et møde klokken 14 i dag.

Politik

Knap 800 færre værnepligtige og kasernelukninger.

Sådan lyder overskrifterne på det forlig, forsvarskredsen præsenterer efter et møde klokken 14 i eftermiddag.

Politiken.dk erfarer således, at det fremtidige forsvar vil bestå af 4.200 værnepligtige - mod de 5.000 i dag samt, at kaserner først vil blive lukket, når der kommer en ny indstilling fra forsvarschef Peter Bartram om, hvilke kaserner der er hensigtsmæssige at lukke.

LÆS OGSÅ

Siden i går eftermiddags er der blevet forhandlet på højtryk over telefonerne, og her til morgen nåede regeringen så til enighed med Dansk Folkeparti, der har måttet acceptere større nedskæringer i forsvaret, end partiet har ønsket.

Sparer 2,7 milliarder kroner
DF er således gået med til at spare 2,7 milliarder kroner mod de 2,0 milliarder kroner, som det i første omgang var gået med til.

Oprindeligt havde Dansk Folkeparti et ønske om, at værnepligtige fremover skulle udgøre 4.500 personer, ligesom de ville undgå kasernelukninger.

Men partiet er åbenbart stillet tilfredse med den aftale, der bliver præsenteret, da den hjælper forsvaret til at løse de opgaver, der er i dag.

Forsvarsminister med bemyndigelse

Forliget gælder frem til 2017.

Skulle det blive nødvendigt med en større indsats fra forsvarets side, har forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), bemyndigelse til at skrue op for antal værnepligtige.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce