UDVISNING. Flavia Oregon skal udvises, selv om hun har fået job og er dansk gift med Jens Henneberg Andersen, som hun har halvandet år gamle Camillo sammen med.
Foto: DRESLING JENS

UDVISNING. Flavia Oregon skal udvises, selv om hun har fået job og er dansk gift med Jens Henneberg Andersen, som hun har halvandet år gamle Camillo sammen med.

Politik

Enhedslisten kræver minister ind i udvisningssag: »Det er hat og briller«

Johanne Schmidt-Nielsen hiver Mette Frederiksen ind i sag om udvist peruvianer.

Politik

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bliver nu afkrævet en vurdering af sagen om den udviste Flavia Oregon af Enhedslistens integrations- og retsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Peruvianeren Flavia Oregon står til at blive udvist fra Danmark efter ti år. Den 36-årige, universitetsuddannede kvinde har både mand, barn og lejlighed i København.

Hun skulle samtidig have startet nyt arbejde i går.

LÆS MERE

Det får Johanne Schmidt-Nielsen til at afkræve ministerens kommentar gennem Folketingets Integrationsudvalg.

Meningsløst bureaukrati
Enhedslisten kræver blandt andet en forklaring på, om det er rimeligt, at reglerne tvinger familien til at »splittes ad«, medmindre Flavia Oregons barn og mand, der begge er danske statsborgere, også forlader landet.

»Det her er jo endnu et eksempel på meningsløse og uforståelige udlændingeregler. Det er ren og skær hat og briller,« siger Johanne Schmidt-Nielsen til politiken.dk.

Flavias Oregons ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse bliver blandt andet afvist, fordi hun ikke kan dokumentere en tilknytning til arbejdsmarkedet inden for det seneste år.

Det faktum, at hun fra og med i går havde fået en stilling på en ambassade - et job, som hun nu har mistet retten til at have - tæller ikke med i vurderingen.

»Det er da ret underligt at have et system, hvor man ser tilbage for at se frem. Det bør være nutiden, der tæller«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten: Hun bliver straffet for at få et barn

En del af Flavia Oregons dokumentation, som ifølge myndighederne mangler, skyldes, at hendes barsel ikke bliver anerkendt som beskæftigelse.

»Det er et ligestillingsproblem, at hun bliver straffet for at have fået et barn«, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der også mener, sagen har taget alt for lang tid.

Behandlingen af peruvianerens ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse har været næsten to år undervejs.

»Der er helt åbenlyst problemer med alt for lang sagsbehandlingstid. Det værste er næsten, at der er hundredevis af de her sager. Det er bare ganske få af dem, der finder vej til pressen«, slutter Johanne Schmidt-Nielsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce