Rabat. Statsminister Helle Throning-Schmidt (S) er skråsikker på, at Danmark får rabat på EU-betalingen.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Rabat. Statsminister Helle Throning-Schmidt (S) er skråsikker på, at Danmark får rabat på EU-betalingen.

Politik

Thorning insisterer før topmøde: EU-rabat er »krystalklar«

Regeringen kræver en rabat på Danmarks bidrag til det kommende EU-budget.

Politik

Når EU's ledere torsdag samles for at blive enige om EU-budgettet for 2014 til 2020, forventer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ekstremt vanskelige forhandlinger.

Hun slår dog fast, at Danmark ikke på nogen måde fraviger kravet om en rabat på en milliard kroner.

LÆS OGSÅ

»Forhandlingerne plejer at være meget vanskelige, og det kan jeg også garantere, at de bliver denne gang. Vi har gjort det krystalklart, at vi insisterer på, at der sker en korrektion af det danske bidrag på en milliard kroner«, siger Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde i Spejlsalen.

Regeringen føler sig skråsikre i forhold til at få rabatten, som allerede er indregnet i regeringen plan for økonomien frem mod 2020 - den såkaldte 2020-plan.

Derudover vil regeringen arbejde for, at budgettet bliver holdt inden for en ramme på én procent af EU's samlede bruttoindkomst - samt en modernisering af budgettet, så forskning, klima og uddannelse bliver opprioriteret.

Vil have svensk rabat
Baggrunden for Danmarks rabatkrav er, at en række velstående lande allerede modtager en rabat - det gælder blandt andre Sverige, Storbritannien og Tyskland.

»I den bedste af alle verdener ville man ikke have rabatter, men der bliver allerede givet temmelige store rabatter til en række rige lande i EU. Faktum er, at vi betaler andre rige landes rabatter. Hver gang en svensker giver tre kroner til EU's budget, så giver en dansker fire kroner«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Derfor truer regeringen med hele Folketinget i ryggen med at nedlægge veto, hvis ikke Danmark også får en rabat på en milliard kroner.

»Vi har advaret allerede efter sidste budget om, at der skulle sættes ind over for den urimelighed. Vi har tid nok, og vi insisterer på at få vores rabat. Det er der ingen i tvivl om«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Forskellige rabatter

De rabatter, som for eksempel Sverige og Storbritannien har opnået, er vidt forskellige og strækker sig over forskellige tidsrum, men ifølge EU-oplysningen har Sverige en rabat på 4,5 milliarder danske kroner i budgettet for 2012.

LÆS OGSÅ

Derudover får et land som Storbritannien også en klækkelig rabat, der i 2012 beløber sig til 28 milliarder kroner.

Det ekstraordinære EU-topmøde starter på torsdag og kan strække sig et godt stykke ind i weekenden, hvis det som forventet bliver svært for de 27 EU-lande at blive enige.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce