Foto: MATHIAS CHRISTENSEN
Politik

LA-ordfører: Vi går ikke ind for våben til alle

Liberal Alliance tager kraftigt afstand fra forslag fra sin egen ungdomsorganisation.

Politik

Til dem der spørger: Liberal Alliance vil ikke give danskerne øget adgang til skydevåben. Det er ganske enkelt ikke vores politik, og det bliver det heller ikke.

Sådan skriver partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll på sin Facebook-side.

Nødvendigt som forsvar Meldingen kommer efter, at formanden for Liberal Alliances ungdom, Rasmus Brygger, i et debatindlæg i Politiken søndag slår til lyd for, at lovlydige danskere skal have lov til at bære skydevåben til selvforsvar.

»For det første mener vi, at du skal have adgang til våben til at forsvare dig selv. For det andet mener vi også, at vi skal have retten til at kunne forsvare os selv og ikke blive dømt, hvis man gør modstand«, siger Rasmus Brygger, landsformand for Liberal Ungdom til Politiken.

LÆS DEBATINDLÆG

Men den holdning møder altså ikke forståelse i moderpartiet.

»Formanden for LA Ungdom må selvfølgelig mene, hvad han vil, men det er ikke Liberal Alliances politik«, fastslår Simon Emil Ammitzbøll på Facebook.

I sit debatindlæg argumenterer ungdomspolitikeren for, at samfundet de seneste år i stigende grad har frataget danskerne muligheden for at forsvare sig selv mod kriminelle.

Derfor vil Liberal Alliances Ungdom have liberaliseret våbenloven, så lovlydige danskere som udgangspunkt får lov til at have våben i hjemmet, hvis de har lært at bruge dem.

LÆS ARTIKEL

Rasmus Brygger mener ikke, at frygten for, at volden i landet vil eskalere, skal veje tungere end den enkeltes ret til at forsvare sig under for eksempel et hjemmerøveri.

»Selvfølgelig vil der komme flere mennesker, som forsvarer sig selv, men jeg ser sådan set hellere en hjemmerøver blive skudt eller slået ned, end at vi har alle de overfald, vi har i dag«, siger Rasmus Brygger.

KU: Rent vanvid

Hans holdning har dog heller ikke mødt forståelse hos andre ungdomspolitikere.

I en pressemeddelelse kalder formanden for Konservativ Ungdom, Kristoffer Beck, således Rasmus Bryggers idé for »vanvittig«.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce