Frikadeller. Debatten om manglen på svinekød i børnehaverne og halalslagtninger startede i Ekstra Bladet, der i juli havde fundet frem til 30 daginstitutioner i landet, der ikke serverer kød. I alt er der 1.719 vuggestuer og børnehaver i Danmark.
Foto: HOUGAARD NIELS

Frikadeller. Debatten om manglen på svinekød i børnehaverne og halalslagtninger startede i Ekstra Bladet, der i juli havde fundet frem til 30 daginstitutioner i landet, der ikke serverer kød. I alt er der 1.719 vuggestuer og børnehaver i Danmark.

Politik

Bag om frikadellekrigen: Sådan blev halal og svinekød et problem

Ingen klagede over manglen på svinekød, før Ekstra Bladet skrev om det, siger børnehaver.

Politik

En stor del af den danske agurketid - eller the silly season, som englænderne kalder det - er i år blevet brugt på at diskutere halalslagtninger og svinekød i offentlige institutioner.

I løbet af de stille varme sommerdage er debatten accelereret, indtil Ekstra Bladet på et tidspunkt mente, at der var tale om en decideret kamp, som de derfor døbte 'frikadellekrigen'.

Mandag nåede det hele så et nyt højdepunkt, da Helle Thorning-Schmidt (S) blandede sig med en kritik af de daginstitutioner, der har droppet svinekød på menuen og en opfordring til de danske kødproducenter om frivilligt at indføre et halalmærke, så danskerne kan se på deres kød, hvordan det har måttet lade livet.

Værdipolitik i fødevarer Og det stoppede ikke med statsministeren. Dagen efter proklamerede den nye fødevareminister Karen Hækkerup (S), at hun vil føre værdipolitik fra sit ministerium, og en af de første ting, der skal kigges på, er reglerne for halalslagtning.

Hendes forgænger, Mette Gjerskov udtalte ellers, kort før hun måtte afstå ministertaburetten, at der ikke var behov for et halalmærke for ifølge hende er der »ingen problemer med dyrevelfærden«.

Men hvordan kom det nogensinde så vidt? Politiken.dk er gået tilbage til debattens begyndelse i midten af juli, hvor Ekstra Bladet første gang bragte nyheden om, at nogle daginstitutioner ikke serverede svinekød for deres børn.

Senere blev diskussionen udvidet til også at gælde halalkød, da det kom frem, at Hvidovre Hospital havde besluttet kun at servere halalslagtet oksekød - dog serverer de også stadig svinekød.

Intet nyt på børnehavefronten
Men som sådan er der ikke noget nyt i noget af det.

Danske slagterier har brugt halalslagtningen siden engang i 1970'erne, og at der ikke er svinekød i nogle vuggestuer og børnehaver er også old news.

»Jeg har været leder i 11 år, og det har altid været sådan«, siger Hanna Højlund, der er leder af Børnehuset Jennumparken i Randers.

Her går man uden om svinekødet i vuggestuen, fordi man har vurderet, at det er for besværligt og dyrt at lave to retter. Frikadellerne og bollerne i karryen bliver i stedet lavet af andet kød.

Når børnene kommer i børnehaven, er der igen svinekød på menuen nogle dage om ugen, og så forklarer pædagogerne børnene, hvem der må spise hvad. Hvis de ikke allerede ved det selv.

Annonce

»I børnehaven har vi begge dele, og børnene ved, hvad de må tage, og hvad de ikke må tage. Så snakker vi om, hvem der spiser svinekød, hvem der ikke gør og hvorfor...så det er helt stille og roligt«, siger Hanna Højlund, der synes, at diskussionerne er blevet lige lovlig blæst op:

»Jeg kan slet ikke følge det niveau, det er oppe på. Det kan jeg ikke. Jeg synes, det er helt vildt«.

30 ud af 1.719
Engang imellem er der en forælder, der spørger, hvorfor vuggestuebørnene ikke får svinekød, men ifølge Hanna Højlund går det stille og roligt i sig selv, når børnehaven forklarer, at det er besværligt og dyrt, og at de helt små alligevel er ligeglade med, om deres frikadelle er af svinekød.

»Jeg synes jo, kære venner, at det er en privat sag, om man vil spise svinekød eller ej. Vi oplever ikke nogen problemer med det. Hverken på børn eller forældreplan eller nogen steder«, siger hun.

I artiklerne, der satte gang i debatten, havde Ekstra Bladet ved at søge på nettet fundet frem til 30 daginstitutioner, der enten ikke serverede svinekød eller altid kun brugte halalslagtet kød.

Men ingen kender det samlede tal for, hvor mange af landets børnehaver og vuggestuer - der er ifølge Danmarks Statistik 1.719 af slagsen - der ikke serverer svinekød eller kun bruger halalkød.

Aldrig én har klaget
Ishøj Kommune er især blevet nævnt i debatten, da man her på kommunalt plan har besluttet slet ikke at servere svinekød i vuggestuerne. Noget, som de ifølge den socialdemokratiske borgmester, Ole Bjørstorp, ikke har oplevet de store problemer med.

»Det er først, når Ekstra Bladet går ind i det, at der er nogen, der begynder at klage over det. Det er der aldrig nogen, der har gjort det før. Vi har jo kørt de ordninger i mange år, og der er aldrig en, der har klaget«, siger han.

Men hvad mener han så om sin partiformand udmelding mandag?

»Principielt er jeg enig med Helle Thorning-Schmidt i, at man ikke må diskriminere på nogen måde. Man skal, som jeg selv siger, ikke af religiøse grunde udelade nogen kostart«, siger Ole Bjørstorp, der siger, at det er noget af det, der skal tages højde for, når kommunen snart skal i gang med at udarbejde en kostpolitik for dens børnehaver.

»At det så ikke har været noget problem i praksis, er noget helt andet«.

Alligevel har mange meldt sig enten på den ene eller anden fløj i debatten.

Annonce

Annonce

Annonce

Forældrenes Landsforening (FOLA), der varetager forældrebestyrelser og forældreråd- og nævns interesser, synes man ikke, at halal- og svinekød er noget problem, men så hellere, at Helle Thorning-Schmidt diskuterede nomeringer i dagsinstitutionerne.

Brancheforeningen Landbrug og Fødevarer har skudt forslaget om et halalmærke ned og mener, at der - ud over bønnen - ikke er den store forskel på halalslagtning og traditionel slagtning, som også ifølge Dyrenes Beskyttelse foregår på »fuld forsvarlig vis«.

Og Enhedslisten og de radikale mener, at der er vigtigere ting at diskutere end svinekød og halal.

På den anden fløj står folketingspolitikere fra Venstre, DF, SF og Socialdemokraterne. DF mener, at halalkødet på Hvidovre Hospital og det manglende svinekød i daginstitutionerne tvinger en religion ned over hovedet på folk.

Og i SF, S og Venstre kan man godt forstå, at danskerne gerne vil vide, hvordan deres kød er slagtet, ligesom de kritiserer daginstitutioner, der ikke serverer svinekød.

Et kulturmøde

Jon Fuglsang, der er madsociolog og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol, er en af de eksperter, der først blev blandet ind i debatten, da han mente, at det er en »forkert vej at gå« ikke at servere svinekød.

Han mener i stedet, at daginstitutionerne skal sørge for, at der både er svinekød og et godt alternativ til de ikke svinekødsspisende på menuen.

»Daginstitutionernes opgave er ikke kun at bespise - det er også et dannende projekt. Så ved at bandlyse bestemte fødevarer bliver man ikke præsenteret for en anden verden. Maden har jo et demokratisk potentiale. Det er gennem maden, at man kan møde andre kulturer«, siger han:

LÆS OGSÅ

»Det man tit vil opleve, når man spiser sammen, er, at der for eksempel kan opstå en dialog om, hvorfor man spiser svinekød og ikke spiser svinekød. Det kan være en måde til at forstå og respektere andre kulturer og hinandens forskelligheder på«, siger han.

Politiken.dk ville gerne have spurgt Helle Thorning-Schmidt, hvorfra hun ved, at folk gerne vil have halalmærket deres kød. Ligesom vi gerne ville vide, hvor mange klager over svinekød i daginstitutioner statsministeren kender til, men statsminister ønsker ikke at stille op til et interview.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce