Militæraktion. Søvndal slår fast, at han ikke har noget principielt problem med at gribe ind militært, hvis der foreligger en forbrydelse, og hans tre kriterier i øvrigt er opfyldt.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Militæraktion. Søvndal slår fast, at han ikke har noget principielt problem med at gribe ind militært, hvis der foreligger en forbrydelse, og hans tre kriterier i øvrigt er opfyldt.

Politik

Søvndal foreslår ret til angreb uden FN

Udenrigsministeren opstiller tre betingelser for militære aktioner uden om FN.

Politik

Udenrigsminister Villy Søvndal foreslår at indføre et nyt internationalt sæt regler, der skal regulere, hvornår det er i orden at gennemføre militære indgreb i andre lande uden et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.

»Man kunne godt arbejde med et sæt kriterier, der udelukker, at nogle bestemte lande benytter et indgreb til snæver interessevaretagelse«, siger Villy Søvndal.

Hans udmelding kommer, efter at SF og Søvndal for få uger siden var klar til at støtte et militært angreb på Syrien uden FN-mandat. Modsat var Villy Søvndal en hård kritiker af krigen i Irak for ti år siden, der også blev indledt uden et klart mandat fra FN.

LÆS OGSÅ

Udenrigsministeren opstiller tre betingelser, der skal være opfyldt, for at legitimere et militært angreb uden mandat fra FN’s Sikkerhedsråd:

»Jeg synes for det første, det er afgørende, at de politiske muligheder i FN er forsøgt og udtømt. For det andet skal det, man laver militært, være proportionalt med det problem, man vil løse. For det tredje er det afgørende at understrege, at de lande, der deltager, ikke må have nogen selvstændige politiske interesser i det land, hvor de griber ind«, siger Villy Søvndal.

Ansvar for at beskytte
Han mener, at de tre kriterier ville have gjort det muligt at straffe Syrien for anvendelsen af kemiske våben, sådan som USA truede med at gøre – samtidig med at de ville have forhindret krigen i Irak i 2003.

»Reglerne skal være knyttet til FN’s princip om 'Responsibility to protect'«, siger Villy Søvndal med henvisning til princippet om, at verdenssamfundet har en forpligtelse til at gribe ind, hvis et land udfører grove overtrædelser af menneskerettighederne eller folkedrab mod egne statsborgere.

Nogle vil mene, at det kan være temmelig svært at afgøre, hvornår et land har politiske interesser i et andet land?

»Ja, men sådan er det altid med kriterier. Når først de er vedtaget, så kommer det næste besværlige, nemlig diskussionen om, hvordan de skal forstås i praksis«, siger Villy Søvndal.



Som det er i dag, er FN's regler for krig ganske klare. Lande må kun udføre militære indgreb, hvis det sker i selvforsvar, eller hvis der foreligger et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.

De regler har dog ikke forhindret USA og skiftende partnere i at gennemføre militære indgreb i tilfælde, hvor FN’s Sikkerhedsråd var blokeret. Det skete i flere omgange i forhold til Saddam Husseins Irak, lige som flybombardementerne af Serbien i 1999 foregik uden om FN.

Man kan jo ikke konstatere, at der er begået en forbrydelse mod menneskeheden, og så bare gå videre til næste punkt på dagsordenen



Søvndal slår fast, at han ikke har noget principielt problem med at gribe ind militært, hvis der foreligger en forbrydelse, og hans tre kriterier i øvrigt er opfyldt: »Man kan jo ikke konstatere, at der er begået en forbrydelse mod menneskeheden, og så bare gå videre til næste punkt på dagsordenen. Det er jo dilemmaet«.

Nato’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, var en de få europæiske ledere, der i 2003 støttede og deltog i den amerikanske invasion i Irak.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



I dag siger han, at det er urealistisk at forestille sig, at man kan påtvinge andre lande demokrati med militære midler.

»Når det gælder at udvikle en politisk kultur, der skal være basis for et holdbart demokrati, så skal der helt andre ting til. Den lære må man også drage af det, vi har set over de sidste 10-15 år«, siger han.

Den forhenværende statsminister mener ligesom Villy Søvndal, at det bør være undtagelsen, at angreb udføres uden FN-mandat.

»Men vi har set flere gange, at der er situationer, hvor det kan være nødvendigt at gribe ind, selv om der ikke ligger et mandat. Kosovo er et godt eksempel: Der var optræk til et egentligt folkemord, og der blevet grebet ind, selv om der ikke lå et mandat fra FN. I dag må vi jo sige, at det var det rigtige at gøre«, siger han. Den djævel, man kender

Både Anders Fogh Rasmussen og Villy Søvndal støttede en straffeaktion mod Syrien for anvendelsen af kemiske våben, men de afviser begge et indgreb for at afslutte selve den borgerkrig, hvor anslået 110.000 mennesker er blevet dræbt med konventionelle våben. »Jeg forstår godt dem, der spørger, om det ikke er lige så forfærdeligt, at der er dræbt over 100.000 med konventionelle våben, som at der er dræbt 1.000 med kemiske våben. Jo, men kemiske våben er noget særligt«, siger Anders Fogh Rasmussen.

LÆS OGSÅ Han mener, situationen i Syrien er så kompliceret, at det vil være umuligt at standse konflikten med militære midler. »Tværtimod kunne vi risikere, at landet bliver splittet totalt op, og at der opstår et kaos, som kan blive grobund for terror. Og så skal man have i baghovedet, at én ting er Assad-regimet, som ingen holder meget af, men hvad er alternativet? Oppositionen tæller både ekstremister og islamister. Det gør, at det er meget sammensat«, siger han.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce