Blasfemiparagraffen. Kirke- og Ligestillingsminister Manu Sareen læner sig op af anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder, der i 2012 foreslog, at paragraffen om blasfemi blev slettet.
Foto: MYDSKE PETER

Blasfemiparagraffen. Kirke- og Ligestillingsminister Manu Sareen læner sig op af anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder, der i 2012 foreslog, at paragraffen om blasfemi blev slettet.

Politik

Kirkeminister: Det skal være tilladt at tale grimt om gud

Ulmende oprør blandt unge indvandrer får Manu Sareen til at foreslå ophævelse af blasfemiparagraffen.

Politik

Det skal være tilladt at tale grimt om Gud og kritisere religiøse dogmer. Det mener minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (R), som ønsker den såkaldte blasfemiparagraf ophævet.

»Kritik kan skabe udvikling, og så går det ikke, at du kan blive anmeldt for at kritisere en religion. Der skal vi vægte ytringsfriheden«, siger ministeren.

Et ulmende oprør I et debatindlæg i Politiken i dag opregner han en række argumenter for at afskaffe den omstridte del af straffeloven, som gør det forbudt at håne andres religion.

Vi skal tage debatten nu, for der er et brud, et ulmende oprør, hvor unge med indvandrerbaggrund begynder at diskutere deres egen religion

Paragraffen har hyppigt været til debat og er blevet foreslået afskaffet et hav af gange – oftest af Folketingets ydrefløje – men det er nyt, at forslaget kommer fra en radikal.

»Vi skal tage debatten nu, for der er et brud, et ulmende oprør, hvor unge med indvandrerbaggrund begynder at diskutere deres egen religion«, siger Manu Sareen og henviser blandt andet til den unge digter Yahya Hassans kritik af islam.

Med udmeldingen læner ministeren sig op ad Institut for Menneskerettigheder, som i foråret 2012 anbefalede, at paragraffen blev sløjfet. I stedet fremhæver ministeren straffelovens racismeparagraf, der beskytter minoriteter – også religiøse – mod hadefulde ytringer.

Selv Gud har drifter
Det særlige ved blasfemiparagraffen er, at selv om den har leveret krudt til mange diskussioner, er den meget sjældent i brug. Jyllands-Posten blev ikke tiltalt for blasfemi efter Muhammedtegningerne, og man skal helt tilbage til 1971 for at finde en sag, som endte for retten.

Her blev Danmarks Radio frikendt for at have ladet Trille synge om »et øje i det høje« og om, at selv Gud havde drifter.

FILOSOFFERNE

Manu Sareen mener alligevel, at forbuddet skal væk, fordi det internationalt vil være et stærkt signal, at Danmark afskaffer sit lov mod blasfemi.

Respekt for religiøse følelser
Men ministeren møder modstand i det religiøse landskab. Biskop i Aarhus, Kjeld Holm, ønsker paragraffen bevaret som et vigtigt signal.

»Den udtrykker, at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden«, siger han.

Kjeld Holm mener, at ytringsfriheden bliver »skamredet«: »Der er vel nærmest ingen, som er uenige i, at ytringsfriheden er et umisteligt frihedsgode. Den antastes på ingen måde af en blasfemiparagraf, den forhindrer ingen i at udtale sig«.

Også Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund, opponerer mod ytringsfriheden som argument, for der er allerede i dag mange religiøse debatter i Danmark. Han er blevet spurgt til paragraffen så mange gange før, at han finder sine noter frem:

»Der er også mange andre steder, hvor man begrænser ytringsfriheden, men det er kun i forhold til blasfemiparagraffen, der er protester. Eksempelvis må man ikke gå ind i lufthavnen og råbe, at man har en bombe. Der er ytringsfriheden begrænset, og man vil blive bortvist og sigtet for at forstyrre den offentlige ro og orden«, siger Imran Shah.

Han anfører, at Danmark må anerkende, at man har en minoritet, som har religiøse følelser, der skal værnes om, og han peger på, at flere rapporter, senest en fra Amnesty International sidste år, har vist, at muslimer i Europa bliver diskrimineret på grund af religiøs overbevisning.

Generobring af debatten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forbuddet mod at håne folks tro er så omdiskuteret, at religionssociolog Signe Engelbreth Larsen har skrevet en ph.d.-afhandling om den politiske debat om blasfemiparagraffen.

Hun ser Manu Sareens Kronik som et forsøg på at »generobre« debatten. »Det er et forsøg på at debattere det her på en måde, hvor det ikke handler om at kritisere islam, men om ytringsfrihed mere principielt«, forklarer Signe Engelbreth Larsen, der noterer sig, at blasfemikeren i vores del af verden mere fremstilles som en helt end som en oprører.

Hun forklarer, at paragraffen trods beslutningsforslag i Folketinget gennem årene fra Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance ikke er blevet afskaffet, fordi man har vidt forskellige grunde til at afskaffe den.

LÆS OGSÅ

I december 2011 blev Straffelovrådet bedt om at vurdere fordele og ulemper ved en afskaffelse, men på grund af andre opgaver er vurderingen ikke kommet endnu. En lovændring ligger under justitsminister Morten Bødskov (S), som har sagt, at han afventer rådets vurdering – det er også meldingen nu.

»Bestemmelsen er ikke til hinder for, at man kan have en fri og levende debat, herunder om et trossamfunds tilstedeværelse i det danske samfund«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce