Slut. Det var egentlig ikke hans skyld, men så alligevel lidt. Nok til at han smutter fra posten som udviklingsminister.
Foto: MIKKEL KHAN TARIQ/POLFOTO

Slut. Det var egentlig ikke hans skyld, men så alligevel lidt. Nok til at han smutter fra posten som udviklingsminister.

Friis Bach træder tilbage: »Det er en alvorlig sag«

Christian Friis Bach siger, at han har givet forkerte oplysninger til Folketinget.

Politik

Christian Friis Bach træder tilbage som udviklingsminister, fordi han har givet ukorrekte oplysninger til Folketinget og offentligheden.

Det bekræfter han på et velbesøgt pressemøde i Eigtveds Pakhus i København.

Bach har gentagne gange - blandt andet i en pressemeddelelse - understreget, at han hverken har kendt til eller godkendt rejsereglerne, der betød, at Lars Løkke Rasmussen (V) som formand for GGGI kunne rejse på førsteklasse for bistandsmidler.

Men under et besøg i Gaza fik Bach i går en orientering fra en højtstående medarbejder om, at han har deltaget på et møde i GGGI's bestyrelse 12. maj 2012 i Sydkorea, hvor klimaorganisationens udskældte rejseregler blev godkendt som »et underpunkt til et andet punkt«.

Oplysningen står i et dokument, der er dukket op i forbindelse med ministeriets undersøgelse af forholdene i GGGI, som Danmark støtter med 90 mio. kroner over en treårig periode.

LÆS OGSÅ

»Vi godkender rejsereglerne på et møde sammen med en stribe andre regulativer. Jeg ser ikke rejsereglerne. Jeg burde have set, at der var første klasse i de rejseregler, og jeg anerkender helt, at jeg burde have reageret«, siger Christian Friis Bach.

»Det er en alvorlig fejl, og det er en alvorlig sag. Det er mig, der videregiver de fejlagtige oplysninger. Det er mit ansvar, og derfor går jeg trækker mig«, lyder det fra den afgående minister.

Han understreger, at beslutningen er hans egen og ikke står til diskussion.

Udviklingsministeriet sætter nu gang i en undersøgelse af, hvorfor ministeren ikke for længst er blevet orienteret af sit embedsværk om, at han var til stede på mødet, hvor GGGI's rejseregler blev godkendt.

Helveg tager over

Det bliver den 45-årige radikale udenrigsordfører, Rasmus Helveg Petersen, der overtager udviklingsministerposten efter Friis Bach.

Overdragelsen finder sted i Udviklingsministeriet senere i dag, oplyser Statsministeriet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Det franske valg er et kæmpe eksperiment«

    Kestlers Kaffeklub:

    I denne uge sætter Kestlers Kaffeklub fokus på det franske valg og vinderne af første runde af præsidentvalget Marine Le Pen og Emmanuel Macron.

    Lektorerne i franske og europæiske forhold fra Copenhagen Business School, Mette Zølner og Magali Gravier, er gæster i denne uges pocast. De diskuterer sammen med vært Amalie Kestler vindere, tabere og fremtiden for det store land mod syd.

    Vil du høre mere Kestlers Kaffeklub? Find mere her.

Annonce