Brøler. Poul Nyrup Rasmussens udtalelse om, at Dansk Folkeparti ikke er stuerene, plager stadig partiet og dets vælgere. Billedet er fra hans tid som statsminister.
Foto: NIELS HOUGAARD

Brøler. Poul Nyrup Rasmussens udtalelse om, at Dansk Folkeparti ikke er stuerene, plager stadig partiet og dets vælgere. Billedet er fra hans tid som statsminister.

Politik

Omstridt Nyrup-kommentar om DF er aldrig blevet glemt

Ekspert: DF har været den største forandringsmotor for Socialdemokratiet.

Politik

»Stuerene, det bliver I aldrig«, sagde tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) om DF. Først i 1999 og så igen i 2010.

Alligevel meldte partikollegerne Mattias Tesfaye og Peter Hummelgaard i dag ud, at de håber fremover at kunne styrke samarbejdet med Dansk Folkeparti. Flere fra S-baglandet, som Politiken har talt med, mener, at nogle af konflikterne fra dengang, herunder integrationspolitikken, har rødder helt tilbage til Nyrup-udtalelsen.

LÆS OGSÅ

Troels Mylenberg, politisk kommentator og chefredaktør på Fyens Amts Avis, er enig i, at den daværende statsministers skæbnesvangre kommentar fra Folketingets talerstol fik ekstremt stor symbolsk betydning.

»Det var en udtalelse, som var noget, mange mente, og som mange måske stadig mener, men som man ikke rigtig kunne sige. Så længe man har et legitimt politisk synspunkt, må man jo ikke sige, at folk er illegitime, og det var nærmest det, han sagde dengang. At man måtte ikke mene, som de mente«, siger han til Politiken.

Samme holdning har politisk redaktør på Jyllands-Posten Christine Cordsen, der mener, at udtalelsen var »en fatal brøler« af Nyrup.

»Poul Nyrup stod i en situation, hvor rigtig mange vælgere gik eller overvejede at gå til Dansk Folkeparti på grund af udlændingepolitikken. Han fik dermed sendt et signal til sine vælgere og tidligere vælgere om, at de altså ikke var 'stuerene'«, siger hun og tilføjer, at mange valgforskere vurderer, at de, der dengang gik til Dansk Folkeparti, nærmest har været umulige at få tilbage igen. Og sådan er det stadig, siger hun.

»Man fik på en eller anden måde pisset så meget på vælgerne, at når de først var gået til Dansk Folkeparti, var de ikke til at få tilbage igen«, siger Christine Cordsen.

Nyrup ramte Pia K. hårdt
Poul Nyrup Rasmussens udsagn skabte ikke kun røre i hans eget parti. Dansk Folkeparti var på det tidspunkt kun fire år gammelt, og partiets image led stadig under at være født ud af kaosset i Fremskridtspartiet, siger Christine Cordsen. Derfor var det en udmeldning, der ramte den unge partistifter Pia Kjærsgaard hårdt.

»Det var meget vigtigt for hende (Pia Kjærsgaard, red) at blive anerkendt som et rigtigt parti i sig selv og ikke bare nogle efterladenskaber fra Fremskridtspartiet, så hun tog det meget nært«, siger Christine Cordsen.

I 2010, da Poul Nyrup Rasmussen var formand for de europæiske socialdemokrater, kastede han sin kontroversielle udtalelse ind i debatten igen i forbindelse med VKO's nye udlændingeaftale.

»Nyrup er nok aldrig kommet over det meget anstrengte forhold, han havde til Dansk Folkeparti, der kom farende og snuppede rigtig, rigtig mange S-vælgere, samtidig med at han godt vidste, at der skulle en strammere udlændinge- og retspolitik til. Men han kunne ikke – han var bundet af sit eget partis venstrefløj, og han var bundet af regeringssamarbejdet med de radikale«, siger Christine Cordsen og tilføjer, at gentagelsen af udtalelsen er et udtryk for, at Nyrup har det rigtig, rigtig svært med Dansk Folkeparti.

DF forandrede S

Faktum var, at Socialdemokratiet dengang i 1999 ikke havde nogen indvandrerpolitik, siger Troels Mylenberg. Det var først efter opgøret med Dansk Folkeparti, at Socialdemokraterne fik taget stilling til udlændingepolitikken.

»Man har stadig meget svært ved at være erkende, at Dansk Folkeparti måske har været den største forandringsmotor for socialdemokraterne - og i og for sig stadigvæk er det«, siger Troels Mylenberg.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce