FORMAND. Pia Olsen Dyhr kan skrive sig ind i rækken som den syvende formand for SF, efter der ikke er andre end hende, der har ønsket at stille op som afløser for Annette Vilhelmsen.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

FORMAND. Pia Olsen Dyhr kan skrive sig ind i rækken som den syvende formand for SF, efter der ikke er andre end hende, der har ønsket at stille op som afløser for Annette Vilhelmsen.

Politik

Ingen modkandidater: Pia Olsen Dyhr er formand for SF

Fristen for at stille op som formand for SF er udløbet. Pia Olsen Dyhr er de facto SF-formand.

Politik

Det bliver 42-årige Pia Olsen Dyhr, der afløser Annette Vilhelmsen som formand for SF.

SF oplyser, at ingen andre har meldt sig i kampen om posten, inden fristen for at stille som formandskandidat i det kriseramte parti udløb i dag klokken 10.

Dermed undgår SF for første gang siden Aksel Larsen et kampvalg om formandsposten, og Pia Olsen Dyhr kan ved SF's ekstraordinære landsmøde i Kolding 1. og 2. marts sætte sig i stolen som SF's syvende formand.

Søvndal bakker op Den ukendte 24-årige Peter Andersen fra Vejle, der meldte sig som formandskandidat i mandags, trak i aftes sit kandidatur, da han ikke kunne rejse de 100 stillere, det kræves for at kunne stille op.

Pia Olsen Dyhr har markant opbakning blandt sine 100 stillere fra blandt andre de tidligere formænd Villy Søvndahl og Holger K. Nielsen, SF's nestor Aage Frandsen, tidligere minister Jonas Dahl, gruppeformand Pernille Vigsø Bagge, næstformand Mette Touborg og europaparlamentariker Margrete Auken.

DOKUMENTATIONSe Pia Olsen Dyhrs stillere her(eksternt link)

Pia Olsen Dyhr har flere gange slået fast, at hun som formand vil have et SF, der søger indflydelse og arbejder på igen at kunne indgå i et regeringssamarbejde om 5-6 år. SF skal ikke være et parti som Enhedslisten, der ikke tager ansvar, sagde hun, da hun meldte sig som formandskandidat.

Vil interne kampe fortsætte?
Spørgsmålet er nu, om den mere venstreorienterede gren af SF vil rette ind efter den linje, eller om magtkampene vil fortsætte.

Officielt har Pia Olsen Dyhr høstet opbakning fra stort set hele Folketingsgruppen siden hun valgte at stille op.

Hun har opfordret til, at andre fløje af partiet stillede med en modkandidat, hvis de ville diskutere linjen fremover.

Forventer opbakning til linjen

Det er altså ikke sket, og Olsen Dyhr bedyrede, da hun meldte sit kandidatur, at hun i så fald forventede fuld opbakning til linjen.

»Det er vigtigt for mig, at den landsledelse, som bliver nedsat på landsmødet, også afspejler den politiske linje, jeg signalerer: at vi skal søge indflydelse. At vores folketingsgruppe så også følger det medlemsdemokrati, vi har i SF. Altså følger vores landsmøde og vores landsledelses beslutninger. Det skal der ikke være nogen tvivl om, at det forventer jeg, at man gør«, sagde Pia Olsen Dyhr.

LÆS OGSÅ

Pia Olsen Dyhr er lige nu på vej hjem fra vinterferie, og det har derfor ikke været muligt at få en kommentar fra hende.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce