Partikrise. Enhedslistens har længe været en samlende figur i partiet. Nu kræver baglandet, at hun og resten af parti-toppen fører en anden strategi frem mod efterårets finanslov.
Foto: BORBERG THOMAS

Partikrise. Enhedslistens har længe været en samlende figur i partiet. Nu kræver baglandet, at hun og resten af parti-toppen fører en anden strategi frem mod efterårets finanslov.

Politik

Enhedslisten er ude i et partiopgør

Fremtrædende medlemmer af Enhedslisten protesterer mod partitoppens »studehandler«.

Politik

Dagen før Enhedslistens årsmøde er Johanne Schmidt-Nielsen og folketingsgruppen på Christiansborg kommet under kraftig beskydning fra baglandet.

En række fremtrædende medlemmer fra partiet er utilfredse med parti-toppens aftaler med regeringen samt forlig med de borgerlige.

Flere fra Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse - og kandidater til den - kræver en langt hårdere kurs, når det gælder partiets strategi frem mod efterårets finanslov.

»Vi kan ikke bare sige, at vi må se på finansloven, når den kommer - når vi allerede ved, at der bliver skåret på førtidspension og fleksjob og andre kerneområder. Hvis regeringen laver sin politik med Venstre, kommer vi ikke og redder den«, siger HB-medlem Mikael Herfort.

Ligger langt fra partiets værdigrundlag
Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har flere gange advaret S-R-SF-regeringen mod at indgå forlig med de borgerlige partier, fordi det »hæver prisen« for en finanslov med Enhedslisten. Hun har dog også erklæret sig klar til at »gå på kompromis« og kigge på en samlet vurdering af aftalen.

LÆS OGSÅ


LÆS OGSÅ

Men den kurs er udtryk for en studehandeltankegang, der ligger langt fra Enhedslistens værdigrundlag, siger kritikerne i hovedbestyrelsen, som i sidste ende tager stilling til finansloven.

Også hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod er utilfreds.


LÆS OGSÅ

»Grundlæggende er det en forkert strategi at sige ’noget for noget’ og ’nu må vi se’. Det er en meget, meget farlig vej at bevæge sig ud på. Allerede regeringens nedskæringer på førtidspension og fleksjob ligger på grænsen for, hvor jeg kan være med«, siger han.

Kan ikke blåstemple finanslov
HB-medlem Hans Jørgen Vad er enig:

»Tre rigtig dårlige forlig bliver ikke opvejet af tre gode ting. Sådan en finanslov kan vi ikke blåstemple«.

Hvad så, hvis det betyder, at Lars Løkke i stedet kommer til magten?

»Den trussel har vi hørt på i flere år. Hvis regeringen vil blive ved magten, har den masser af muligheder. Det skal i hvert fald ikke skræmme os fra at melde klart ud«.

Sjælden kritik
Kritik af partitoppen er sjælden i Enhedslisten, som fik et historisk godt valg. Men lige netop det følsomme spørgsmål om partiets stilling til finansloven – der i yderste konsekvens kan vælte regeringen – er blevet debatteret siden 2010.

Her fastslog Enhedslisten, at partiet ikke kan stemme for en rød regerings finanslov, hvis den »opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen«.

Meget tyder på, at regeringen ønsker forlig om førtidspension/fleksjob, kontanthjælp og skat med Venstre.

Johanne Schmidt-Nielsen vil ikke kommentere

På venstrefløjssitet modkraft.dk har utilfredsheden med partitoppen de seneste uger fået frit løb. Blogger og HB-kandidat Jakob Lindblom kræver en »ultimativ« udmelding om, at Enhedslisten stemmer imod finansloven, hvis regeringen indgår borgerlige forlig.

LÆS OGSÅ Johanne Schmidt-Nielsen vil ikke kommentere kritikken, men henviser til gruppeformand Per Clausen. Han siger: »Kritikerne har efter min opfattelse ikke ret. Vi advarer regeringen mod at indgå aftaler med de højreorienterede, fordi det gør det meget vanskeligere at lave en finanslovsaftale. Men vi kan ikke i dag sige noget som helst entydigt om, hvorvidt der kan laves en aftale eller ej«.



FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden

    Dansker efterlyst

    Jakob Nielsen

    Redaktionschef

    Eurpols julekalender

    Julen er mordernes tid. I hvert fald hos Europol, der har lagt årets vildeste julekalender på nettet: bag hver eneste låge gemmer sig en af Europas mest eftersøgte personer. I dag er det en dansk efterlysning: