Indflydelse. »Vi har haft ganske stor indflydelse i de ti år, vi sad som parlamentarisk grundlag. Det er det væsentlige«, siger Pia Kjærsgaard.
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

Indflydelse. »Vi har haft ganske stor indflydelse i de ti år, vi sad som parlamentarisk grundlag. Det er det væsentlige«, siger Pia Kjærsgaard.

Politik

Pia K.s sidste salut: Vi kommer i regering

På sin sidste dag som DF-formand sætter Pia Kjærsgaard regeringsdeltagelse som en konkret ambition for sit parti. Men hverken V eller K ønsker DF ind i varmen.

Politik

Når Pia Kjærsgaard holder sin sidste tale som formand for Dansk Folkeparti på partiets årsmøde, formulerer hun et klokkeklart mål for sit parti, og hun siger det mere tydeligt end nogensinde:

Dansk Folkeparti skal være regeringsparti.

»Det er helt klart en ambition for os. Hvornår det bliver, er 100 procent op til den nye formand. Men alle skal vide, at det naturligvis er min ambition, at Dansk Folkeparti kommer i regering«, siger Pia Kjærsgaard.

LÆS ARTIKEL »Jeg vil aflive den myte, at det ikke skulle blive til noget. Det er fuldstændig absurd. Faktisk ganske frækt«.

Løkke: Nej til DF-ministre

Kjærsgaard, som efter 17 års formandskab officielt overlader formandsstafetten til Kristian Thulesen Dahl i lørdag eftermiddag, har i flere omgange formuleret regeringsdeltagelsen som en fremtidsdrøm.

Nu er det altså blevet noget at stile efter. Og hun lægger ikke skjul på, at hendes afskedssalut er en reaktion på en udmelding fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

For en måned siden erklærede han, at der ikke kommer DF-ministre i en kommende regering under hans ledelse.

Den kommentar finder Kjærsgaard »upassende«.

»Jeg er træt af denne lettere påtagede bisterhed fra Lars Løkke. Hvad er problemet? Der er ingen overhovedet. Vi har en funktionsdygtig folketingsgruppe. Vi har nogle emner, som – undskyld min ubeskedenhed – så rigeligt vil kunne matche de ministre, der har været fra V og K. Lige nu sejler det, selv inden for regeringspartiernes rækker. Vi ville kunne gøre det til en langt bedre karakter. Og det kommer vi også til«, siger Pia Kjærsgaard.

LÆS ARTIKEL

Hun mener fortsat, at DF er i en position, hvor partiet selv afgør sin skæbne.

Men hvis en kommende regeringsleder Løkke Rasmussen afviser jer – så bestemmer I det vel ikke selv?

»Altså, det gør vi jo på den måde, at der skal et regeringsgrundlag igennem. Der er politiske overvejelser, der skal gøres. Men det er ikke op til mig – det er op til den kommende formand«.

Hvis I er så egnede til at være regeringsparti, hvorfor har du så ikke selv evnet at få det til at ske gennem 17 år som formand?

»Vi har haft ganske stor indflydelse i de ti år, vi sad som parlamentarisk grundlag. Det er det væsentlige. Der er ingen af os i toppen af Dansk Folkeparti, der er ved at glide på de bonede gulve«.

Uklart alternativ til regeringen
Lars Løkke Rasmussen har ikke ønsket at kommentere Kjærsgaard udtalelser, men afvisningen gælder stadig, fastslår Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

»Vi har ikke behov for at lægge os fast på bogstavkombinationerne. Men når det gælder Dansk Folkeparti, har Lars Løkke sagt både før og efter valget, at han ikke ser Dansk Folkeparti i sin regering. Det har han sagt meget klart«, siger Ellen Trane Nørby.

Især EU og værdipolitikken står i vejen for et regeringssamarbejde, mener hun. Et argument, som Pia Kjærsgaard pure afviser.

»Lars Løkke må indse, at der er en voksende EU-skepsis i hans eget bagland. Og når man på så mange andre områder kan have forskellige holdninger, kan man selvfølgelig også på EU«.

Trods et dramatisk vælgerskred mod de borgerlige partier siden sidste valg – små 300.000 vælgere har forladt regeringsblokken – kniber det gevaldigt med at finde fælles fodslag om et reelt alternativ til S-R-SF-regeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



For at holde kontakten ved lige mødes de fire partiers ledere ellers hver tirsdag på Lars Løkke Rasmussens kontor.

Men det har ikke forhindret, at konstante brydninger rammer dagspressen. Senest i denne uge, hvor den konservative formand, Lars Barfoed, advarede mod at lade Dansk Folkeparti indgå i et kommende borgerligt flertal.

»Vi risikerer at få en regering, der er hæmmet af et parlamentarisk flertal, som stadig tænker socialdemokratisk«, sagde han.

Problemet er ikke DF’s personer, men selve fraværet af borgerlig økonomisk politik, mener han.

»Jeg har da forståelse for, at Dansk Folkeparti har den ambition, og jeg er enig i, at de sagtens kunne påtage sig det ansvar. De har folk, der kan gøre det. Men det bliver ikke sammen med Det Konservative Folkeparti«.

VKO var dødbringende

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For ph.d. i statskundskab Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet viser de seneste ugers udmeldinger, at der er opbrud i blå blok. »Alternativet står i øjeblikket ikke særlig klart. Det er tydeligt, at mange vælgere har glemt VKO-aksen – som ellers til sidst viste sig dødbringende for den borgerlige blok – og nu er vendt tilbage til dem efter valget. Men lige så snart det begynder at materialisere sig i noget konkret, kan man forestille sig, at nogle af de vælgere vil tænke sig om en ekstra gang«, siger Sigge Winther Nielsen. Han bider mærke i, at Venstre for nylig præsenterede sit eget finanslovsforslag – ikke i samarbejde med de konservative. »Det, der står tilbage, er, at det bliver en smal V-regering«, tilføjer han. Klapsalverne vil givetvis fortsætte i det uendelige, når Pia Kjærsgaard i dag afleverer sit sidste budskab som formand. Et budskab, der ifølge Sigge Winther Nielsen er seneste kapitel i yderpartiets evige kamp om at blive ’normaliseret’. »Dansk Folkeparti vil gerne det sidste skridt op og blive mainstream-gjort – komme med i det gode selskab. Og så skal de også igennem den proces, hvor de er et regeringsparti«. Vi kan så rigeligt matche de ministre, der har været fra V og KPia Kjærsgaard (DF).











Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce