Kritisk. Venstres politiske ordfører kritiserer Jyllands-Posten for at ligge under for ekstremister.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Kritisk. Venstres politiske ordfører kritiserer Jyllands-Posten for at ligge under for ekstremister.

Politik

Venstre: Ikonet Jyllands-Posten har desværre givet op

V-ordfører langer ud efter Jyllands-Postens valg om ikke at bringe kontroversielle tegninger.

Politik

Efter ti års fællles kamp for ytringsfriheden beskylder Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, nu Morgenavisen Jyllands-Posten for at give efter for trusler fra ekstremister.

Det sker, efter at avisen i dag - modsat andre aviser - ikke trykker de kontroversielle forsidetegninger fra det franske satireblad Charlie Hebdo. Ifølge Inger Støjberg er der tale om et knæfald:

»Jyllands-Posten har lige siden Muhammed-krisen været et ikon for ytringsfriheden i Danmark. Desværre ser det ud som om, de har givet op«, siger hun.

»Det er stærkt bekymrende, hvis det er andet end redaktionelle overvejelser, afgør, hvad der skal trykkes i aviserne. Nu står vi her 10 år efter Muhammedkrisen. Og der kan det se ud som om, at det er truslen fra andre – og ikke redaktionelle overvejelser – der afgør, hvad der skal trykkes i Jyllands-Posten«.

Terrorangrebet på det franske satiriske ugeblad, Charlie Hebdo, ripper op i gamle sår - både her hjemme og ude i Europa. Kilde: Politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

JP: »Nødvendig omtanke«

Jyllands-Posten bringer i dag en beskrivelse af terrorangrebet mod Charlie Hebdo og et portræt af bladet. Men uden brug af de satiriske tegninger, der har skabt vrede hos især muslimer.

Anvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen, forklarer på avisens hjemmeside den redaktionelle beslutning med, at det efter hans mening ville være »uansvarligt at trykke profettegningerne nu«.

I stedet har avisen udvist »nødvendig omtanke«, mener han.

Det er dejligt at kunne konstatere, at der stadig i ytringsfrihed her i landet

»Jyllands-Posten står i en helt særlig situation. Der gælder en særlig virkelighed for netop os. Vi er nødt til at udvise ekstra agtpågivenhed«, siger han.

JP sælger ud

Inger Støjberg erkender, at man som redaktør »selvfølgelig« har et ansvar for sine medarbejdere.

»Men hvis vi ligger under og begynder at tvivle på fundamentale frihedsrettigheder som for eksempel ytringsfriheden, kommer vi til at sælge ud af noget, der er meget, meget kostbart«, siger hun.

Hvem er du til at have holdninger til, hvad en avis trykker og ikke trykker?

»Når man læser interviewet med Jørn Mikkelsen, står det desværre tydeligt, at det er andet end redaktionelle overvejelser, der har afgjort, om tegningerne skal trykkes. At det dermed har været trykket fra islamister«.

Støjberg har selv lagt tegninger ud

Jørn Mikkelsen skal overveje flere hundrede medarbejderes sikkerhed. Kan det ikke veje tungere, end om de tegninger bliver vist netop i dag?

»I dag er der en klar redaktionel begrundelse til at vise tegningerne. Det er vel også derfor, at stort set samtlige andre store aviser har trykt dem i dag. Jeg lagde også nogle af tegningerne ud på min Facebook i går. Netop fordi det giver god mening at lægge dem frem på en dag som i går«.

Hvorfor blander du dig ikke uden om, hvad aviser trykker og ikke trykker?

»Danmark er bygget op omkring en række grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. Og som politiker har jeg hele tiden et ansvar for at diskutere det og værne om det«, siger Inger Støjberg.

Forholdt Venstres kritik har Jørn Mikkelsen blot en enkelt kommentar:

»Det er dejligt at kunne konstatere, at der stadig i ytringsfrihed her i landet«, siger han til Politiken.

Også kritik fra Pia K.

Inger Støjberg er imidlertid ikke den eneste borgerlige politiker, der i dag kritiserer Jyllands-Postens linje.

Også Pia Kjærsgaard, der under Muhammed-krisen var en af de fremmeste støtter af avisen, undrer sig over avisens prioritering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun mener, at der er sket en drejning på Jyllands-Posten, siden Jørn Mikkelsen overtog posten som ansvarshavende chefredaktør fra Carsten Juste, der var avisens øverste chef, da Muhammed-tegningerne første gang blev bragt tilbage i 2005.

»Der skete jo en ændring, da Carsten Juste holdt op. Han blev jo ødelagt af hele denne sag. Og jeg synes ikke, at det er første gang, jeg oplever det med Jyllands-Posten. Jeg synes, at jeg hen ad vejen har oplevet, at de toner meget ned«.

Er det godt eller skidt, at der er sket den ændring?

»Jeg synes, det er skidt. Ubetinget«.

Jyllands-Posten har lige siden Muhammedkrisen været et ikon for ytringsfriheden i Danmark. Desværre ser det ud som om, de har givet op

Hvorfor?

»Fordi vi har pressefrihed, fordi vi har ytringsfrihed, fordi vi ikke må udøve selvcensur. Men det er jo ikke det eneste sted, vi ser det. Vi har også gennem årene set det med teaterstykker osv. Der er indført en vis form for selvcensur efter Muhammed-krisen, og jeg tror desværre, at den bliver forstærket«.

Så gerne Muhammedtegning genoptrykt

Pia Kjærsgaard så gerne, at alle medier genoptrykte Muhammed-tegningerne, da det ifølge hende er dem, attentatet på Charlie Hebdo fører tilbage til.

Derfor er det heller ikke nok, at aviser som Berlingske, Politiken og Information i dag bringer gamle forsider fra Charlie Hebdo.

LÆS PORTRÆT

»Der der ingen, der skal udråbe sig som helte. Så længe man ikke trykker Muhammed-tegningerne, er man kun gået halvdelen af vejen. Så har man ikke vist, at man går ind for ytrings- og pressefrihed«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DF bringer ikke tegninger

Men Dansk Folkeparti har jo heller ikke lagt tegningerne ud på sin hjemmeside. Burde I ikke gøre det?

»Du sidder på et stort dagblad, og det synes jeg slet ikke, at du kan sammenligne«.

Hvorfor ikke?

»Jamen, helt ærligt. Jeg synes, det er lidt nævenyttigt, at I først prøver i at hvidvaske jer i forhold til Jyllands-Posten. Jeg synes ikke, at I er helte. At I skulle være modige, fordi I trykker tegningerne fra Charlie Hebdo, synes jeg overhovedet ikke. Det er et overstået kapitel. Og så at begynde at overføre det til et politisk parti, når man sidder på en stor landsdækkende avis, synes jeg er langt ude«, siger Pia Kjærsgaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce