Kritik. »Alvorlig efterretningsfejl« kalder amerikansk rapport de beviser, der lå til grund for Irakkrigen.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Kritik. »Alvorlig efterretningsfejl« kalder amerikansk rapport de beviser, der lå til grund for Irakkrigen.

Hvad er andre landes Irak-kommissioner kommet frem til?

Både amerikansk, britisk og hollandsk rapport retter skarp kritik af Irak-krigen.

Politik

Vigtige spørgsmål vil nu aldrig blive besvaret.

Sådan har reaktionen fra en række politikere, eksperter, dommere og soldater lydt, efter regeringen valgte at skrive ind i sit regeringsgrundlag, at den vil lukke Irak- og Afghanistankommission, som blev sat i verden for blandt andet at undersøge grundlaget for Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

KRITIK

Men hvilke besvarelser kunne Irakkommissionen være kommet frem til?

Politiken er gået på jagt i tre af de ledende lande bag Irakkoalitionen for at undersøge, hvilke konklusioner deres undersøgelser af krigen har draget.

USA

Landet, der indledte Irakkrigen, har selv haft en stor undersøgelse af grundlaget for at gå ind i Irak.

Undersøgelsen, som ved igangsættelsen blev underskrevet af den amerikanske præsident, fik kun mandat til at undersøge de efterretninger, der lå til grund for at gå ind i Irak - ikke den republikanske Bush-regerings rolle.

Den militære aktion havde intet velfunderet mandat i international lov

Undersøgelsen konkluderede i 2005, at efterretningsfolkenes vurdering af, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, var en »alvorlig efterretningsfejl«:

»En analytisk proces, der var drevet af formodninger og følgeslutninger snarere end information«, står der i rapporten.

Dermed sætter rapporten seriøse spørgsmålstegn ved grundlaget for Irakkrigen.

Det var USA under ledelse af den republikanske præsident George W. Bush, der indledte krigen i Irak 20. marts 2003 med henblik på at vælte landets daværende diktator Saddam Hussein og fjerne de masseødelæggelsesvåben, der efterfølgende viste sig ikke at eksistere. Saddam Hussein blev pågrebet 13. december 2003 og idømt dødsdom.

Storbritannien

Storbritannien, der var USA's primære allierede i Irakkrigen, har iværksat to undersøgelser af grundlaget for Irakkrigen.

Den første, Butlerundersøgelsen, fik ligesom den amerikanske kun mandat til at undersøge de efterretninger, der lå til grund for at gå ind i Irakkrigen - ikke til at undersøge den politiske beslutningsproces.

Den drog samme konklusion som den amerikanske undersøgelse, nemlig at de efterretninger, der blev brugt som grundlag for krigen, viste sig at være upålidelige. Rapporten kritiserede derfor efterretningsfolkene for at have været for ukritiske over for kilderne.

RASMUS BRYGGER

Den anden undersøgelseskomité, Chilcotundersøgelsen, blev nedsat af daværende Labour-premierminister Gordon Brown i 2009 og skulle have været færdig i 2014. Ifølge kommitéens seneste opdatering 15. juni har den allerede gjort interessante observationer, men den er endnu ikke færdig med arbejdet.

Det var under Labour-premierminister Tony Blair, at Storbritannien valgte at gå ind i den amerikanskledede Irakkoalition.

Holland

Et hollandsk undersøgelsesudvalg bestående af syv dommere præsenterede i 2010 en rapport, der konkluderede, at selve Irakkrigen ikke var i overensstemmelse med international lov.

»Den militære aktion havde intet velfunderet mandat i international lov«, står der ifølge britiske The Guardian i rapporten, som ydermere konkluderer, at »den hollandske regering gav sin politiske støtte til en krig, hvis formål ikke var i overenstemmelse med hollandsk regeringspolitik«.

Den hollandske regering valgte i 2003 at støtte den amerikanske invasion af Irak »politisk men ikke militært«. Holland sendte dog alligevel ifølge tyske Der Spiegel blandt andet over 1.000 soldater i besættelsen af Irak fra 2003 til 2005.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce