Ifølge DF-næstformand Søren Espersen (th.) er det ren volapyk at tale om en ulovlig krig.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Ifølge DF-næstformand Søren Espersen (th.) er det ren volapyk at tale om en ulovlig krig.

Politik

Espersen: »Der kører nogle meget teoretiske spekulationer om lovlige og ulovlige krige. Jeg kan ikke acceptere det«

DF-profil kan ikke frembringe jurister, der finder Irak-krigen lovlig. Men det er heller ikke relevant – for Folketinget definerer loven, siger han.

Politik

Er Folketingets beslutninger per definition lovlige? Eller kan de 179 folkevalgte vedtage noget, som er ulovligt?

De spørgsmål har de seneste dage meldt sig i debatten om Irak-krigen, som er blusset op, efter at den nytiltrådte Venstreregering har valgt at lukke den ekspertkommission, der skulle granske grundlaget for den danske krigsdeltagelse fra 2003 og frem.

Tidligere i dag gik Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen ind i debatten med følgende opdatering på Twitter:

»Når Folketinget beslutter at sende danske soldater i krig, så er det lovligt, og så er vores deltagelse lovlig. Alt andet er snak«.

»Det, vi beslutter, er lov«

Gennem flere år har jurister og landets mest fremtrædende eksperter i folkeret erklæret, at krigsgrundlaget var i strid med folkeretten. Blandt andre professor Frederik Harhoff, der til daglig er dommer ved krigsforbrydertribunalet i Haag. Senest i dagens Jyllands-Posten vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, at »krigen ret beset var ulovlig«.

Udenrigsministeriets Folkeretskontor mener derimod, at Danmark overholdt folkeretten, da et snævert folketingsflertal for ti år siden sendte nationen i krig mod Saddam Hussein.

Striden handler blandt andet om, hvorvidt der reelt var et FN-mandat bag krigen – hvilket tidl. FN-generalsekretær Kofi Annan ikke mener.

For Søren Espersen er det altafgørende, at Folketinget stod bag krigen.

»Vi er en lovgivende forsamling. Og det, vi beslutter – om det så kun er med et mandats flertal – det er lov i landet. Og dermed er det ikke ulovligt. Der kører nogle meget teoretiske spekulationer om lovlige og ulovlige krige. Jeg kan ikke acceptere det. Folketinget er for mig det højeste. Og det, vi beslutter, er lov«, siger Søren Espersen.

Men der er da stor forskel på lovgivning og jura. En beslutning kan da godt være ulovlig i juridisk forstand?

»Jamen, hvad er det så for en lov, der er overtrådt? Man taler også om ulovlige bosættelser på Vestbredden. Hvad er det for en lov, der er overtrådt? Hvad hedder stykket og kapitlet?«

Det er folkeretten, vi taler om.

»Jo, men stadigvæk er der stadig intet over og intet ved siden af Folketinget. Og vi kan beslutte noget, som nogle jurister måtte mene er i strid med folkeretten – det er altid nogle som mener noget, men der er altid en domfældelse. Det er volapyk at tale om en ulovlig krig. Indtil en højere instans end Folketinget har dømt Danmark til, at indsatsen er ulovlig, så er den lovlig. Der er altid jurister, der mener alting. Man kan få jurister til at mene, hvad det skal være. Men der vil altid være en start, hvor vi vedtager en lov med et flertal, og det er en lov«.

Sagkundskab er jo alting

Men det er jo netop den slags eksperter, som Folketinget måske forventes at læne sig op ad og lytte til?

»Det bør man heller ikke gøre i stor stil. Man bør altid tage det som et udsagn fra en jurist. Men vi træffer beslutningerne politisk«.

Mener du virkelig ikke, at Folketinget skal læne sig op ad vurderinger fra sagkundskaben?

»Sagkundskaben er jo alting. Det er alle mulige forskellige holdninger. Der vil være 100 advokater, der vil mene det modsatte (at krigen er lovlig, red.)«.

Kan du frembringe nogen?

»Næ, det kan jeg ikke. Men jeg kunne sikkert sagtens finde nogen, hvis man gik på jagt efter det. Juraen er ikke en absolut størrelse«.

Men hvorfor finder I så ikke de eksperter, der kan bakke jeres synspunkt op?

»Jeg gider da ikke rende rundt og lede efter eksperter. Jeg har min egen politiske opfattelse af, at jeg skal vurdere, hvad jurister siger, og jeg skal tage min beslutning derefter. Det kan godt ske, at jeg tager en politisk beslutning, der går imod det, juristerne mener. Som politiker har man en pligt til at træffe en beslutning. Og så er det lov i landet, hvis der er flertal for det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De 28 advokatkontorer på Strøget

Netop grundlaget for krigen var jo noget af det, Irakkommissionen skulle se på.

»De skulle da ikke afsige kendelser«.

De skulle belyse krigsgrundlaget, blandt andet i forhold til, om det var i strid med folkeretten.

»Jeg synes, man i høj grad skal træffe politiske beslutninger og lytte til juridiske vurderinger. Men se Kammeradvokaten, som i Danmark har fået nærmest en kultisk status. Det er jo ikke andet end ganske almindelige advokater, som der ligger 28 andre af på Strøget. Irakkrigen var en politisk beslutning«.

Anerkender du folkeretten?

»Hmm… Ikke hvis den strider imod dansk lovgivning. Jeg siger som din gamle redaktør (Viggo Hørup, red.): Der er intet over og intet ved siden af Folketinget. Jeg kunne aldrig drømme om at anke en sag til Menneskerettighedsdomstolen, selv om den gik mig imod«.

Men hvis de beslutninger, der træffes i Folketinget, strider imod folkeretten, er det så ikke et problem?

»Det er kun en formodning. Vi har ikke haft en dom fra folkeretten. Der har ikke været en afgørelse, der siger, at vores krigsdeltagelse i Irak var ulovlig. Kun juridiske vurderinger om, at det nok var ’på kant med’ Det er altid på kant med«.

Der er mange, der mener, at krigen ikke bare er på kant, men imod folkeretten.

»Ja, men det må de så gerne mene. Men det gør dem jo ikke til dommere. Vi har stadig nogle jurister, at dette her er en overtrædelse af folkeretten, og at krigsdeltagelsen derfor var ’ulovlig’. Det har de lov at mene. Men der er ikke en domstolsafgørelse«.

Ligeglad med at få ret

Når det i det store billede er så billigt at undersøge det – 14 mio. kroner – hvorfor så ikke få klarhed over forløbet? Hvis du har ret, vil du en gang for alle have den trumf, at nej, krigen var ikke i strid med folkeretten. Ville det ikke være dejligt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej, jeg er ligeglad med det. Vi var godt tilfredse med beslutningen, vi traf dengang. Det var en rigtig politisk beslutning på det tidspunkt. Jeg vil gætte på, at Nyrup havde gjort det samme, hvis han havde været statsminister. Han havde lovet USA evigt broderskab osv.«.

Hvis den eneste relevante lov er Folketingets – er jura så grundlæggende ligegyldigt?

»Det har jeg aldrig sagt. Vi lytter til jurister. Men det er jo ikke sikkert, at de har ret. Og selv om de har ret, kan det være, man vælger det modsatte. Man ved ikke noget, før der foreligger en domstolsafgørelse. Og det er ikke tilfældet her. Og det ville sikkert blive svært at bevise, selv om kommissionen gjorde sit arbejde færdig«.

»I den næste krigssituation står vi igen og skal beslutte noget i løbet af to eftermiddage – sådan er krigens virkelighed. Vi har få timer til at beslutte, om hær, fly og flåde skal sendes af sted. Om så vi sad i juridiske arbejdsgrupper i halvandet år, vil man aldrig finde frem til, om det var den rigtige vurdering. Vi gør det, vi gør og det, vi føler, vi skal på det tidspunkt. Når der er flertal i Folketinget, er det lov i landet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce