Udlevering. Ifølge 'Krigens love' skal et krigsførende land føre tilsyn med fanger, der bliver udleveret til allierede. Under krigen i Irak har Danmark overført over 260 fanger uden tilsyn.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Udlevering. Ifølge 'Krigens love' skal et krigsførende land føre tilsyn med fanger, der bliver udleveret til allierede. Under krigen i Irak har Danmark overført over 260 fanger uden tilsyn.

Politik

Dansk Folkeparti: Krigens love skal laves om - de er »dybt latterlige«

Det er besværligt og ude af trit med virkeligheden, når danske soldater skal føre tilsyn med fanger, som de udleverer til allierede, mener DF's Marie Krarup. Hun møder en kold skulder fra politiske venner og fjender.

Politik

»Dybt latterlige« og »hysteriske«.

Forsvarsordfører Marie Krarup fra Dansk Folkeparti har ikke noget tilovers for det netværk af konventioner med Genèvekonventionerne i spidsen, der tilsammen kaldes ’krigens love’.

De regulerer blandt andet en krigsførende nations ansvar for de mennesker, som nationens soldater tager til fange.

Konkret er det Genèvekonventionernes betydning for den danske krigsførelse i Irak og de formodede danske brud på konventionerne i forbindelse med håndtering af fanger, der får Krarup til at kræve et opgør med »konventionstyranniet«.

»Hele dette rettighedskompleks, som bliver kørt ud over området, skaber stor forvirring. Det morads skal der ryddes op i. Konventioner dur ikke i virkeligheden. De er overhysteriske, man er nødt til at føre krig på en fornuftig måde«, siger Marie Krarup på baggrund af Politikens artikler om en stribe mulige danske overtrædelser af konventionerne.

Hun peger især på, at Danmark må kunne overlade fanger til allierede, uden at danske soldater skal føre tilsyn med dem i de allieredes fængsler.

I Irak blev fangerne overdraget til britiske soldater, irakisk politi og irakiske myndigheder. Det skete i nogle tilfælde mod ordre fra København, og uden at der blev ført tilsyn med flertallet af fangerne bagefter.

Forsvarets Auditørkorps er ved at undersøge, om der kan være sket strafbare handlinger i den forbindelse, men hvis der skal føres straffesager, så må sagerne ikke være forældede, og det vil de formentlig være.

Venstre: Vi skal overholde konventioner

Marie Krarup møder ikke megen forståelse for behovet for et opgør eller en nyskrivning af kapitler i ’krigens love’.

Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, mener ikke, at Danmark skal følge opfordringen fra landets næststørste parti.

»Jeg vil gå så langt som til at give DF ret i, at Genèvekonventionerne er lavet i en anden tid og til en anden krigsførelse. Dengang handlede det mere om to nationer, der stod over for hinanden. Sådan foregår det ikke i dag, men at lave selve konventionerne om vil være meget op ad bakke. Jeg tror ikke på, at det ville kunne lade sig gøre. Og selv om vi bekæmper en modstander, der ser stort på alle konventioner, så skal vi overholde dem. Det er jo netop det, der er med til at gøre en forskel på dem og os«, siger Michael Aastrup Jensen.

Også forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) giver DF ret i, at konventionerne på nogle punkter virker utidssvarende.

»Det er underligt, at vi skal føre tilsyn med fanger udleveret til briterne. Men det bliver meget kompliceret med særregler, og helt overordnet skal vi være glade for de konventioner. De skal overholdes, og hvis vi ikke gør det, så er det meget kritisabelt«, siger Rasmus Jarlov.

Efter krige kom tilpasninger

De nyeste Genèvekonventioner kom til i 1949 på baggrund af erfaringerne fra Anden Verdenskrig. De skulle blandt andet udvide beskyttelsen af civilbefolkningen under krige.

Den seneste ændring kom med tillægsprotokollen fra 1977, der var et resultat af erfaringerne med en række oprørskrige under afkolonialiseringen, forklarer lektor i folkeret ved Københavns Universitet, Anders Henriksen.

»De gjorde det blandt andet nemmere for oprørere at opnå status af ’lovlige kombattanter’ uden for eksempel altid at skulle optræde fuldt uniformerede. Udbygningerne af regelsættet er ofte kommet efter nye typer konflikter, der skaber nye behov, så i den forstand giver Marie Krarups forslag en vis mening«, siger Anders Henriksen, der ikke vil forholde sig til de konkrete dele af Dansk Folkepartis udfald mod de nuværende konventioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I udenrigsministerier og blandt diplomater mange steder i verden har der været overvejelser om en form for revision, men frygten for at ’åbne Pandoras æske’, uden at der kan opnås politisk enighed mellem de store nationer, har hidtil forhindret, at nogen har forsøgt det.

Regeringens tredje støtteparti, Liberal Alliance, gør kort proces med forslaget.

»Vi ser ingen anledning til at genforhandle konventionerne om behandling af krigsfanger«, skriver udenrigsordfører Mette Bock i en sms.

Hos oppositionen afviser udenrigspolitisk ordfører Nikolaj Villumsen (EL) blankt ideen, og SF’s tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen kalder tanken uacceptabel.

»Det er vigtigt, at der findes regler i krige, og hvis der gives køb på det, så vil vi ende i et rent morads. Hvis man følger DF’s tankegang, så ender vi i det rene barbari«, siger han, og politisk ordfører for Alternativet, Rasmus Nordquist, er enig:

»Selvfølgelig har vi et ansvar, når vi er i krig, også selv om vi samarbejder med andre. Det eneste, der skal laves om, er, at vi skal huske at overholde de regler, som vi selv har underskrevet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce