TOPMØDE.  Lars Løkke Rasmussen har på dagens topmøde med virksomhedsledere og organisationer givet håndtryk på, at integrationen af flygtninge skal have et kraftigt løft.
Foto: JACOB EHRBAHN

TOPMØDE. Lars Løkke Rasmussen har på dagens topmøde med virksomhedsledere og organisationer givet håndtryk på, at integrationen af flygtninge skal have et kraftigt løft.

Løkke: »Det vi ikke har magtet at gøre gennem en generation, kan vi ikke løse efter tre timers møde på Marienborg«

Alle skal bidrage, når flygtninge fremover skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet og ind i samfundet.

Politik

Flygtningene skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Virksomhederne skal ikke møde en mur af bureaukrati for at tage dem ind.

Og så skal de have danske venner.

Det er hovedkonklusionerne i det møde, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag holdt med blandt andre erhvervsorganisationer og virksomheder for at snakke om, hvordan man håndterer flygtninge og indvandreres lave beskæftigelse og integrationsproblemerne.

Begejstret Røde Kors-chef

Her stod de gode idéer i kø, fremgik det efterfølgende.

»Hvis bare halvdelen af de ting, vi har talt om, bliver til noget, så vil det være et kvantespring for den måde, vi taler om integrationen på«, sagde en opløftet Røde Kors-generalsekretær Anders Ladekarl efter mødet på Marienborg.

Han kunne fortælle mødedeltagerne, hvordan bølgen af sympati mod flygtningene havde fået rigtigt mange til at melde sig til organisationens frivillige arbejde - og gav den tanke, at hver flygtning skal have en dansk ven.

»Det at være en del af fritiden er afgørende for integrationen«.

Også kommunerne erklærer sig rede til at håndtere den udfordring, der opstår, når de i år skal tage imod 12.000 flygtninge og de familiesammenføringer, der følger med asylansøgernes opholdstilladelser.

Vi har aldrig set en statsminister gå i spidsen for, at Danmark skal integrere.

Vil ikke gentage fortidens fejl

Opgaven skal klares i fællesskab med civilsamfundet og virksomhederne - men det kræver vilje til at sikre, at det kan lade sig gøre uden besvær og bureaukrati.

»Jeg er ikke naiv. Det vi ikke har magtet at gøre gennem en generation, kan vi ikke løse efter tre timers møde på Marienborg«, konstaterer statsministeren.

En vægtig del er også indsatsen for at få flygtninge hurtigere ud på arbejdspladserne. Det skal ske gennem partnerskaber med de store virksomheder, som gav lovning på at åbne dørene for flygtninge, men også ved at gøre det lettere for de små og mellemstore virksomheder at påtage sig opgaverne.

Alle må være med, »så vi ikke gentager historiens fejl«, mener Løkke.

Arbejdsduelighed skal afklares hurtigere

En anden vigtig del bliver en hurtigere indsats for at finde ud af, hvilke kvalifikationer den enkelte flygtning egentlig har, så de kan matches med de rigtige arbejdspladser.

Her advarer statsministeren mod at tro, at de nye flygtninge fra Syrien udgør nogen veluddannet arbejdskraftreserve.

»Cirka ti procent har lange eller mellemlange uddannelser. 40 procent har ingen uddannelser overhovedet«, oplyser han.

Regeringen selv vil frem til nytår arbejde på en omfattende integrationsplan, der skal sikre, at indsatsen for at få flygtningene ind i samfundet kan blive mere effektiv og offensiv end hidtil.

Anders Ladekarl: Stor opbakning til integrationindsatsen

Efter mødet var det en fortrøstningsfuld generalsekretær fra Røde Kors, der kunne forlade den officielle statsministerbolig.

Der har været mange integrationsplaner de seneste år. Hvorfor er du så optimistisk denne gang?

»Fordi jeg her oplever, at der er tale om en beslutningstager, som vi ikke har set på banen før - vi har aldrig set en statsminister gå i spidsen for, at Danmark skal integrere. Jeg har aldrig på et møde før hørt folk, der på den måde taler det op, selv om der er millioner af problemer i, hvordan vi skal løse det her«.

Hvordan tror du, at regeringens beslutning om at give nyankomne lavere ydelse vil påvirke integrationen?

»Jeg sagde på mødet, at integrationshjælpen kan blive en barriere for integrationen. Det kan den, fordi den risikerer at marginalisere en stor gruppe af de flygtninge, som ikke får tilknytning til arbejdsmarkedet, og det, at de bliver marginaliserede, betyder, at integrationen bliver vanskeligere. Så jeg har sagt på mødet, at jeg synes, integrationsydelsen er en dårligt ting for integrationen«.

Var der lydhørhed på mødet for dit standpunkt?

»Lad mig sige det på den måde, at det blev forbigået i tavshed«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce