Loft. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsenterede i morges det længe ventede kontanthjælpsloft. Arkivfoto.
Foto: ANDREASEN CARSTEN

Loft. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsenterede i morges det længe ventede kontanthjælpsloft. Arkivfoto.

Her er det tal, der gør ondt i den nye kontanthjælpsreform

Nyhedsanalyse. Det er ikke hver dag, at en minister erkender, at jobeffekten af et højt profileret udspil ikke er ambitiøst.

Politik

I betragtning af, at det må siges at være et nøgletal i den to år gamle mærkesag for Venstre, var det vanskeligt at finde i regeringens materiale. Men der helt omme på sidste side i allersidste afsnit stod det: 650.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) præsenterede i morges det længe ventede, såkaldte moderne kontanthjælpsloft, som Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, annoncerede helt tilbage i 2013 og i foråret førte valgkamp på.

MINISTER OM EGEN KONTANTHJÆLPSREFORM

På pressemødet begyndte Neergaard Larsen med at forklare, at det er helt uholdbart, at et voksende antal mennesker er på kontanthjælp. En graf på første side af pressematerialet viste, at antallet er steget med 23.900 personer eller næsten 20 procent på fire år. Det skal kontanthjælpsloftet nu være med til at råde bod på, forstod man.

Problemet for beskæftigelsesministeren er bare, at det gør det stort set ikke. Beskæftigelseseffekten er kun 650 personer, viser regeringens egne beregninger altså.

En »ikke imponerende« talstørrelse måtte Jørn Neergaard Larsen vedstå. Ikke i sig selv »ambitiøst«.

VENSTRE LANCERER KAMPAGNE

Den meget omtalte moderne kontanthjælpsloft var i valgkampen Venstres hovedsvar, da partiet på store plakater i gadebilledet problematiserede at enkelte familier, hvor begge forældre er på kontanthjælp og har tre børn, kan modtage 454.215 kroner før skat om året. Det er urimeligt, lød det fra Venstre. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Det leverer regeringen ved at beskære boligsikringen og børnechecken for familier på kontanthjælp. Især for børnefamilier. Ikke nok for konservative og Liberal Alliance, men dog konstaterbart i kroner og ører.

Problemet for regeringen er bare, at det bringer så relativt få kontanthjælpsmodtagerne i job. Det har eksperter og undersøgelser sagt længe, men nu siger ministeriets egne tal det også. Et flertal af kontanthjælpsmodtagerne er erklæret ikke arbejdsmarkedsparate. Regeringen bliver derfor kritiseret for at gøre folk fattigere uden at bringe dem i job.

Tallet på 650 svækker Venstres argumentet om, at loftet også handler om at skabe et incitament for at tage et arbejde med den implicitte påstand om, at kontanthjælpsmodtagere i større omfang er ledige, fordi det ikke i stort nok omfang kan betale sig at arbejde.

På pressemødet nedtonede Jørn Neergaard Larsen den selvstændige betydning af kontanthjælpsloftet. Man skal se på den nedsatte integrationsydelse, de kommende ændringer af dagpengeregler og en skattereform til foråret som en samlet pakke, forklarede han nu.

Fortsættelse følger.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce