Foto: ADRIAN JOACHIM

Forskere: Hemmelige Irak-dokumenter gemmer på sandheden

Hemmeligholdes omstridte Irak-dokumenter, kan det skade historieskrivningen, mener flere forskere.

Politik

Irakkommissionens dokumenter skal forsegles, overføres til Rigsarkivet og kun lægges frem for offentligheden, hvis arkivloven og offentlighedsloven tillader det.

I hvert fald hvis det står til justitsminister Søren Pind (V).

Men det er en skam, mener to forskere, der tror på, at dokumenterne kan kaste nyt lys over, hvad der egentlig skete, da den tidligere VK-regering i 00´erne sendte tropper i krig i Irak og Afghanistan.

ULTIMATUM

Professor ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Ole Wæver er én af dem:

»Vi ved ikke helt præcist, hvad man vidste og ikke vidste. Måske vidste vi allerede, at det var en dårlig ide at gå i krig? Måske havde vi oplysninger, der tydede på, at der ikke var et ordentligt krigsgrundlag? I så fald må man spørge sig selv, hvordan de oplysninger blev prioriteret og behandlet. Det er spørgsmål som disse, man vil kunne få svar på«, forklarer Ole Wæver.

Efterretningsfejlen

Med Liberal Alliance i spidsen vil et politisk flertal på Christiansborg have V-regeringen til at fremlægge de omstride Irak- og Afghanistan-dokumenter inden jul, så længe dokumenterne ikke er klassificerede. Derudover skal også kommissionens eget arbejde offentliggøres.

»Selv om man undlader klassificerede dokumenter, så vil der stadig være vigtigt information at hente. Her tænker jeg bl.a. på hvilket informationsgrundlag man har haft - både i forhold til krigen i Irak og Afghanistan«, forklarer Wæver.

I 2005 konkluderede en amerikansk undersøgelse, at efterretningsfolkenes vurdering af, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, var en »alvorlig efterretningsfejl«.

CARL HOLST

Så sent som i 2010 konkluderede et hollandsk undersøgelsesudvalg bestående af syv dommere, at selve Irakkrigen ikke var i overensstemmelse med international lov.

Noget at komme efter?

Personerne bag en større britisk undersøgelse - Chilcot-undersøgelsen som forventes færdig i 2016 - har allerede spået, at flere afsløringer om Storbritanniens militære bidrag er på vej.

Lektor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, Tonny Brems Knudsen, der blandt andet forsker i Danmarks deltagelse i Irak-krigen, forklarer, at det kan ændre historieskrivningen.

»Man har før set dokumenter komme frem – eksempelvis Udenrigsministeriets forskellige notater vedrørende det juridiske grundlag for Irak-krigen - som har været meget brugbare for forståelsen af, hvad der gik forud for de beslutninger man vedtog. Man må forvente, at der kan ligge ting i kommissionens materiale, som kan bruges til at skabe en bedre forståelse af, hvad der foregik«.

På Christiansborg fastholder både Venstre og Dansk Folkeparti, at det ikke nytter at fremlægge en halv undersøgelse, da det vil tegne et skævt billede. Men heller ikke det, er et argument, mener Tonny Brems:

»Når nu kommissionen er blevet nedsat og har lavet et kæmpe stykke arbejde, så er det ud fra et demokratisk synspunkt og hensynet til historieskrivningen ærgerligt og synd, hvis ikke det arbejde kan blive lagt frem. Hvis der virkelig ikke var noget at komme efter – som nogen siger – så kan man jo få den tese be- eller afkræftet«.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce