vandmiljø. Minister Eva Kjer Hansen var i dag til høring i Miljø- og Fødevareudvalget.
Foto: JACOB EHRBAHN

vandmiljø. Minister Eva Kjer Hansen var i dag til høring i Miljø- og Fødevareudvalget.

Politik

Kontante forskere ved høring: Landbrugspakken skader miljøet

Landbrugspakken vil skade vandmiljøet i de næste tre år, fastslår forskere.

Politik

Som de syv små dværge sad forskerne på rad og række i Landstingssalen på Christiansborg tirsdag formiddag og svarede på spørgsmål om miljø- og fødevareministerens fødevare- og landbrugspakke. Og de var fuldstændig enige om to ting:

For det første vil landbrugspakken utvivlsomt skade vandmiljøet i 2016 og frem til 2019. Først derefter kan man forvente, at vandmiljøet får det bedre, end det ville have haft det uden landbrugspakken.

For det andet er det at snyde på vægten, når miljø- og fødevareministeren hidtil har hævdet, at vandmiljøet ikke skades, fordi den såkaldte baseline gør, at belastningen af vandmiljøet falder fra og med 2016.

Det var Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der havde indkaldt forskerne til en eksperthøring ovenpå de seneste ugers politiske debat om den fødevare- og landbrugspakke, som et snævert flertal bestående af V, K, LA og DF vedtog lige inden jul.

Mere kvælstof = mere forurening af vandmiljøet

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet slog fast, at jo mere kvælstof landbruget må bringe ud på markerne, jo mere kvælstof ender der også i vandmiljøet. Og mere kvælstof i vandmiljøet er lig med en dårligere miljøtilstand.

»Forskningen viser helt klart, at kvælstofudledningen fra dansk landbrug medfører, at vandet bliver mindre klart i de danske fjorde såvel som i de åbne farvande. Da landbrugspakken giver mere kvælstof, er det sikkert, at den vil give en forringelse af miljøtilstanden i havet. Landbrugspakken vil påvirke fjordenes miljø negativt 10-15 år frem i tiden, fordi kvælstoffet akkumulerer sig i mudderet i bunden af fjordene«, sagde han på høringen.

Han slog i samme omgang fast, at landbrugspakken vil betyde, at Danmark ikke kan leve op til sine EU-forpligtelser.

»Isoleret set vil landbrugspakken betyde, at udledningen stiger. Det bringer Danmark længere væk fra målet og det betyder, at vi med sikkerhed ikke kan opfylde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i 2027«.

Vandrammedirektivet er et EU direktiv, der påhviler medlemslandene at sikre, at deres vandmiljø - hvad enten det er søer, vandløb, fjorde eller havet - har det godt, det vil sige er i 'god økologisk tilstand'.

Der var ingen andre forskere, der modsagde Stiig Markager.

Faktisk gik Simon Kollerup (S) så vidt, at han bad eksperterne markere, hvis de mente, at landbrugspakken ville give en positiv miljøeffekt i 2016, 2017 eller 2018. Ikke én markerede.

Snyder på vægtskålen

Den anden hovedkonklusion fra forskerne var, at det er at snyde på vægtskålen, når man i den skaldte 'baseline' inddrager positive effekter fra 2012 og frem til i dag.

Baselineeffekt betyder, at der sker en reduktion i udlednignen af kvælstof under alle omstændigheder, fordi der eksempelvis udtages landbrugsjord, veje, byudvikling eller skovbrug.

Her har ministeriet regnet med, at der fra og med 2016 er en positv effekt på knap 2.500 ton N om året. Men det tal er kun så højt, fordi hun indregner den samlede baselineffekt fra 2013, 2014 ofg 2015 med under 2016. Og det kan man ikke rent fagligt, sagde forskerne.

Prodekan på Science & Technology på Aarhus Universitet, Kurt Nielsen, var klar i mælet. »Landbrugspakken indregner baselineeffekt for 2013-2015 i ’budget 2016’. Det er ikke retvisende at medregne tidligere års effekter«.

Havbiolog Karen Timmermann fra Aarhus Universitet, sagde, at det er i orden at indregne baselineffekt, hvis man vil vide, hvordan miljøet opåvirkes i det hele taget.

»Kan man indregne baseline? Ja, det kan man godt. Det vigtige er jo, hvad der faktisk udledes til miljøet. Kan man indregne 2013-2015? Nej, ikke i denne sammenhæng, hvor 2015 er det naturlige reference år«.

Hendes pointe var, at der findes videnskabelige konventioner for, hvordan man opstiller tal i tabeller, og at de konventioner har Miljø- og Fødevareministeriet ikke overholdt

»Man kan bruge Jesu Fødsel som referenceår, hvis man vil, bare man skriver det tydeligt. Men hvis man vil bruge 2012 som referenceåret, således som ministeren åbenbart gør, så skal man som minimum også medregne data for tilførsler i de tilsvarende år«, sagde hun.

Karen Timmermann brugte et billede: »Det er fint at få at vide, at man får en lønforhøjelse på 50.000 kr. Men ikke hvis det er i forhold til, hvad man tjente som studerende for 20 år siden«.

Og så slog hun fast, at i forhold til 2015, som er det naturlige referenceår, så vil der uanset, hvordan man vender og drejer tingene, ske en stigning i udlednignen af kvælstof til vandmiljøet i 2016, 2017 og 2018 - selv når man indregner baselineeffekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Miljø- og fødevareministeer Eva Kjer Hansen fortalte på høringen, at baseline er revurderet af Aarhus Universitet ovenpå den tidligere regerings baseline, som blev udarbejdet i forbindelse med de såkaldte vandplaner. Hun fastslog, at der er enighed om at baselineeffekten er 5.500 ton N i 2021.

I forhold til anklagen om at det er at snyde på vægten at indregne baselineeffekt for 2013-2015, sagde hun, at udgangspunktet hele tiden har været 2012 – og det er derfor fagligt helt naturligt at regne udviklingen i 2013, 2014 og 2015 med.

Reaktioner: Sagen er klar

Ved høringens afslutnign var reaktionerne, at forskerne havde været meget klare i mælet.

»Jeg hører seks forskere sige, at ministerens regnestykker ikke holder. Baseline ligger uden for landbrugspakken og man kan ikke medregne 2013-2015«, sagde miljøordfører Ida Auken (R).

Direktør Susanne Herfeldt fra Dabnmarks Naturfredningsforening, var inde på samme spor. »Det er nu slået fast, at man ikke kan regne, som ministeren gør«.

Rasmus Jarlov fra De Konservative sagde, at baseline i 2016 tilsyneladende er ca. 1800 ton for højt. »Det burde være indlysende at man ikke kan tage fire års reduktioner ind i et enkelt år, ligesom man ikke kan indregne fire års selskabsskat i et års finanslov«, sagde han under høringen.

Får ministeren en næse?

Det næste interessante er nu, om Eva Kjer Hansen tirsdag eftermiddag får tildelt en næse – altså en skriftlig kritik – fra et flertal bestående af de konservative og blokken til venstre for midten. Her er det afgørende parti de konservative, og fødevare- og landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) ville efter høringen ikke ville konkludere på forhånd, før ministeren på samrådet har haft lejlighed til at forklare sig.

Stillet over for, at ministerens position er kendt og formentlig ikke ændres på et samråd – og adspurgt af en DR-journalist, om hans parti kan »leve med, at ministeren har givet forkerte oplysninger til jer« - svarede Jarlov:

»Jeg er enig i, at der formentlig ikke kommer noget nyt frem på samrådet, men ministeren skal jo have chancen. Det er jo den måde, vi gør det på. At før Folketinget skal drage nogen konklusioner om det forløb, der er foregået, så skal ministeren selvfølgelig have lov til at forklare sig over for Folketinget«.

Men det er problematisk, som det ser ud nu?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, det er problematisk, som det ser ud, ja«, svarer Jarlov og tilføjer, at han ikke køber præmissen om, at han som ordfører selv skulle have slået alarm noget tidligere.

»Det er ikke sådan, at hvis vi ikke opdager at der er forkerte tal, så er det ok at give forkerte tal til os beslutningstagere og til offentligheden. Den præmis kan jeg simpelthen ikke gå ind på«.

Hvis ikke der kommer afgørende nye forklaringer fra ministeren på samrådet, står I så til at kunne lægge stemmer til en kritisk – altså en næse?

»Vi tager det efter samrådet. Det er det eneste rimelige. Jeg kan ikke sige, hvordan vi vil forholde os, før jeg har hørt ministerens forklaring«, svarer Rasmus Jarlov.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce