Helbredstjek. Nye flygtninge i Thisted. Hvis de får lov til at blive i Danmark, skal de have et lægetjek inden tre måneder. Men ofte sker det ikke, viser en undersøgelse fra KL.
Foto: MADS NISSEN

Helbredstjek. Nye flygtninge i Thisted. Hvis de får lov til at blive i Danmark, skal de have et lægetjek inden tre måneder. Men ofte sker det ikke, viser en undersøgelse fra KL.

Politik

Mæslinger, tuberkulose og kighoste: Flygtninge mister ret til lægetjek

Med en ny topartsaftale afsakffer regeringen og kommunerne flygtninges ret til lægetjek. Uhørt og hul i hovedet, lyder kritikken fra borgmester og ekspert.

Politik

Tusindvis af flygtninge mister fremover retten til et obligatorisk lægetjek, når de ankommer til én af landets 98 kommuner. I stedet skal kommunerne i fremtiden selv have lov at bestemme, hvem de vil tilbyde en helbredsvurdering og hvem de ikke vil tilbyde en helbredsvurdering. Det er konklusionen på regeringens såkaldte topartsaftale med Kommunernes Landsforening (KL).

Aftalen dækker over 54 tiltag og har til formål at gøre det lettere for kommunerne at håndtere et stigende flygtningepres.

Læs også:

En afskaffelse af det obligatoriske lægetjek har været højt på KL-ledelsens ønskeliste under forhandlingerne, men det er også et af de mest betændte forslag på paletten. Ifølge kommuneformand Martin Damm (V) bruger man i dag for mange ressourcer på at undersøge raske flygtninge - og derfor bør reglerne lempes.

»Hvis vi målretter de faglige helbredsvurderinger og derigennem sikrer, at de flygtninge, der har brug for hjælp, får hjælp, så undgår vi at bruge tid på flygtninge, der er fit for fight«, siger Martin Damm.

Kras borgmester-kritik

Han forklarer, at det er forkert at fastholde »generelle regler«, når udfordringerne i kommunerne er forskellige. Alligevel vækker beslutningen dagen derpå kritik fra en række kanter. Sundhedsborgmester i København Ninna Thomsen (SF) er decideret »skuffet« over ledelsen i KL.

»Jeg synes, det er hul i hovedet. Det er en spareøvelse og det absolut forkerte sted at spare«, siger hun.

Flere af landets 98 kommuner har i lang tid haft svært ved at leve op til kravene om obligatoriske lægetjek. En undersøgelse fra november viser, at man i flere end 30 kommuner ikke havde lavet helbredsundersøgelser af mere end halvdelen af kommunens flygtninge. DR har tidligere berettet om, at under hver fjerde flygtning får et lægetjek i Odense Kommune.

Læs også:

Problemet er, at mange flygtninge medbringer smitsomme sygdomme så som Tuberkulose, mæslinger og kighoste. Bliver disse sygdomme ikke opfanget i tide, vil det skade den samlede sundhed hos landets flygtninge, forklarer Marie Nørredam, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og formand for Dansk Selskab for Indvandrersundhed.

»Min overordnede bekymring er nok, at vi ikke giver de her mennesker en ordentlig forudsætning for at få en god og sund start i Danmark. Sundhed er en meget vigtig del af integrationen og vi ved, at risikoen for at flere flygtninge går rundt med alt fra tuberkulose til sukkersyge nu øges«, siger Marie Nørredam.

Ingen garanti fra KL-formand

Hun forklarer, at et andet problem opstår, fordi det i fremtiden vil være en sagsbehandler og ikke en læge, der skal beslutte om en flygtning skal have en helbredsundersøgelse eller ej.

»Det vil skade den egentlige faglige vurdering, og jeg synes ikke, at det er fair over for sagsbehandlerne«, forklarer hun.

Læs også:

Spørger man sundhedsborgmester Ninna Thomsen bør kommunerne gå den modsatte vej og intensivere helbredsundersøgelserne.

»Det vil være med til at forhindre, at særligt meget smitsomme sygdomme udvikler sig til egentlige epidemier. Beslutningen om at gøre det valgfrit er utrolig kortsigtet og kan betyde, at regningen i sidste ende bliver større«, siger hun.

I november sidste år advarede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at det store antal flygtninge i Europa kan få sygdomme så som mæsslinger og røde hunde, som man sjældent ser i vestlige lande til at bryde ud igen.

Direkte adspurgt om KL-formand Martin Damm kan garantere, at alle syge flygtninge får et lægetjek, når det i fremtiden bliver frivilligt for kommuneren, svarer han:

»Nej, det kan jeg ikke. Men den her aftale skal omsættes til lovgivning, hvor man naturligvis skal tage de fornødne forholdsregler. Det kommer vi til«.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce