Jernnæve. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har slået hårdt ned på sine kritikere efter det mislykkede militærkup i weekenden.
Foto: Murat Cetinmuhurdar/AP

Jernnæve. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har slået hårdt ned på sine kritikere efter det mislykkede militærkup i weekenden.

LA: Tyrkiet har fraskrevet sig muligheden for at blive EU-medlem

Siden kupforsøget fredag nat er Tyrkiets præsident gået i gang med at føre landet længere og længere væk fra EU, mener flere partier på Christiansborg.

Politik

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan kan ikke både tilsidesætte landets retssystem og håbe på at blive medlem af EU.

Det mener flere partier på Christiansborg efter weekendens arrestationer i Tyrkiet.

Præsidenten har foreløbigt beordret 2.745 dommere og 3.000 militærfolk anholdt og overvejer desuden at genindføre dødsstraf i landet.

Reaktionen kommer efter det mislykkede militærkup natten til lørdag, hvor en del af det tyrkiske militær forsøgte at overtage magten, mens præsidenten var på ferie.

Erdogans hårde respons viser et land så langt fra EU, at det nu er svært at se et fremtidigt medlemsskab for sig, mener Liberal Alliances udlandsordfører, Mette Bock.

»Tyrkiet har desværre af egen drift fraskrevet sig muligheden for at blive medlem af EU. Det er helt utænkeligt, at et land med en regering, der sætter retssamfundet ud af drift kan være medlem. EU har andet at tage sig til, skriver Mette Bock i et skriftligt svar til Politiken.

EL: Forhandlinger skal sættes på pause

Også Enhedslisten mener, at det er tid til at sende et klart signal, og EU-ordfører Søren Søndergaard foreslår at suspendere forhandlingerne om Tyrkiets EU-medlemsskab, hvis ikke Erdogan retter op.

Helt så langt går De Radikales fungerende politiske ordfører, Andreas Steengaard, ikke, men han medgiver, at Erdogan med weekendens reaktion fører landet væk fra EU.

»En mand, der overvejer at genindføre dødsstraf, og som i øvrigt siger, at man kan blive nødt til at bryde menneskerettighederne, er jo ikke en mand, der er i færd med at arbejde sit land tættere på EU. Tværtimod«, siger han.

Kuppet var »guds gave«

Lokale medier citerer Erdogan for at kalde opstanden for »en guds gave«, fordi det gav ham mulighed for at »rense hæren«. Kupforsøget burde dog i højere grad give anledning til eftertanke for præsidenten, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V) ifølge Ritzau.

Han er bekymret over, hvor hurtigt Erdogan formåede at reagere og blandt andet anholde 2.745 dommere.

»Det siger mig, at det ikke er noget, der er forgået på basis af en efterforskning. Derfor er det vigtigt, at vi også får signaleret klart, at vi forventer af Tyrkiet, at de får lavet en retfærdig efterforskning og giver dem en retfærdig rettergang«, har Kristian Jensen (V) tidligere sagt til Ritzau.

Også Søren Søndergaard (EL) ser kuppet som »en anledning til at komme af med nogle, Erdogan i forvejen gerne ville af med«.

DF: Vesten skal ikke altid støtte demokrati

Allerede få timer efter kupforsøget tog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, afstand fra kupforsøget og gav samtidig deres støtte til landet. Begge kaldte de kupforsøget for et angreb på demokratiet.

Men de var alt for tidligt ude, mener Dansk Folkepartis udlandsordfører, Søren Espersen.

Ifølge ham burde Danmark have afventet situationen, før vi sendte vores støtte til den tyrkiske regering. Mange andre vestlige lande sendte også prompte deres støtte til den demokratisk valgte regering, heriblandt den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den amerikanske præsident, Barack Obama.

»Fra vestlig side skal vi ikke altid nødvendigvis støtte demokratiet. Erdogan er nu ved at gøre sig til diktator i Tyrkiet med Vestens velsignelse i ryggen«, siger Søren Espersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce