udspil. Regeringen med finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde i sidste uge sit forslag til næste års finanslov, men modsat de andre år, kommer der ikke et modspil fra Socialdemokraterne.
Foto: Ivan Boll Riordan

udspil. Regeringen med finansminister Claus Hjort Frederiksen fremlagde i sidste uge sit forslag til næste års finanslov, men modsat de andre år, kommer der ikke et modspil fra Socialdemokraterne.

Politik

S bryder traditionen og kommer ikke med sit eget forslag til finanslov

»Det er fattigt« af Socialdemokraterne, lyder det fra Venstre.

Politik

Det ledende oppositionsparti har i mange år fremlagt sit eget bud på et finanslovsforslag. Men der kommer ikke noget udspil fra Socialdemokraterne i år.

For dårligt, lyder det - ikke overraskende - fra regeringspartiet Venstre.

»Det er for fattigt, at et parti, der har haft statsministerposten - og som tilsyneladende ønsker at få den igen - ikke gør sig den ulejlighed at lægge noget, der minder om et gennemregnet finanslovsudspil, frem«, siger finansordfører Jacob Jensen (V).

»Det er noget, vi som oppositionsparti gjorde en dyd ud af«.

S-ordfører: Det giver ikke mening

Sidst Socialdemokraterne var i opposition, fremlagde partiet også hvert år sit eget finanslovsudspil. Når der ikke kommer noget i år, har det ifølge finansordfører Benny Engelbrecht (V) en god forklaring:

»I år er der jo det særlige element, at vi ikke blot skal forhandle om finansloven, men også 2025-planen«.

»Det giver ikke nogen mening at lave et selvstændigt forslag for 2017 al den stund, at alt afhænger af, hvad man når frem til med 2025-planen«.

Når Benny Engelbrecht tirsdag formiddag går på Folketingets talerstol under førstebehandlingen af regeringens finanslovsforslag, har han tænkt sig at løfte sløret for Socialdemokraternes prioriteringer i 2025-forhandlingerne.

»Vi ved jo ikke, hvor meget der bliver at arbejde med til næste år, før der er indgået en 2025-plan. De to ting hænger sammen«, siger han.

»Jeg kan heller ikke forestille mig, at Socialdemokraterne skulle indgå i en finanslovsaftale uden at skulle indgå i en 2025-aftale - eller omvendt«.

Tilbage hos Venstre giver Jacob Jensen ikke meget for forklaringen fra ordførerkollegaen fra den anden side af salen:

»Det tenderer til det rene vrøvl. De kan lægge et finanslovsforslag frem, som er deres bud på en politik uagtet hvad vi har lagt frem af forslag«.

»Det er vist det, man kalder en søforklaring. Men det er behændigt ikke at have et eget forslag, man skal stå på mål for - så man bare kan kritisere de andres forslag«.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce