Regeringsdannelse. Anders Samuelsen ankommer til Marienborg, hvor han mødes med Lars Løkke Rasmussen.
Foto: Mogens Flindt

Regeringsdannelse. Anders Samuelsen ankommer til Marienborg, hvor han mødes med Lars Løkke Rasmussen.

Politik

Anders Samuelsen dropper sit ultimative krav om topskattelettelser

Liberal Alliance går ind til forhandlinger om regeringsdannelse uden ultimative krav.

Politik

Liberal Alliance er klar til at fravige sit ellers ultimative krav om topskattelettelser på fem procentpoint hele vejen op til den sidst tjente krone.

På vej ind til forhandlinger med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør LA-leder Anders Samuelsen det klart, at han ikke har nogen forventning om, at den ambition kommer med i et nyt regeringsgrundlag. Han ankommer til forhandlingerne om en regeringsdannelse uden ultimative krav, siger han.

Den melding fik han sit partis opbakning til på et gruppemøde på Christiansborg forinden mødet på Marienborg.

»Vi har søgt gruppens opbakning til det arbejde, som nu går i gang. Der er jeg glad for at kunne sige, at der har været 100 procents og entydig opbakning til, at vi nu kæmper kampen om, at der kommer et ægte borgerligt-liberalt regeringsgrundlag, og at vi ender i en situation, hvor vi kan indtræde i en regering på trods af vores meget korte levetid«, sagde Samuelsen efter formiddagens gruppemøde.

Topskattekrav har åbnet døren

I månedvis har Anders Samuelsen ellers gjort kravet om topskattelettelser på fem procentpoint hele vejen op til et spørgsmål om regeringens overlevelse. Men selv om kursen nu ser ud til at være en anden, har det ikke været spildt, mener Samuelsen.

»Sagen er den, at vores topskattekrav er det, som har åbnet døren for den situation, vi står i nu. Hvis vi havde tænkt traditionelt, gammeldags politik, så havde vi siddet og diskuteret halvanden procent her og halvanden procent der minus nul komma fem. Nu har vi åbnet dørene til en helt ny politisk situation«.

OVERBLIK

»Man kan billedligt talt sige det på den måde, at hvis vi kommer i mål, så er Venstre-regeringen ikke eksisterende længere. Det er det, vi har sagt. At den ikke ville overleve, hvis vi ikke fik fem procent på toppen. Så er der en ny parlamentarisk situation. Den skal så udnyttes. Der har reelt set været et folketingsvalg. Nu har vi en ny situation. Mandattallet er faldet ud på præcis samme måde, som det var før, men nu går vi i gang med forhandlinger af et nyt regeringsgrundlag«.

Efter Anders Samuelsen ankommer De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, til Marienborg klokken 12.30.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Sådan er kommunalvalget gået

    Søjlerne viser landsresultatet (resultatet af 2013-valget står i gråt)

Annonce