VLAK-REGERINGEN. I den nye trekløverregering er der mændene, der sidder på magten.
Foto: JENS DRESLING

VLAK-REGERINGEN. I den nye trekløverregering er der mændene, der sidder på magten.

Mændene har magten i den nye regering

Den nye trekløverregering består af ni kvinder og 13 mænd. Ingen af kvinderne får en plads i regeringens centrale udvalg. Kønsstereotypt, mener Kvinfo.

Politik

Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet.

Det er blot nogle af de ministerier, der med den nye regeringsdannelse skal bestrides af mænd.

I alt består den nye trekløverregering af 13 mænd og ni kvinder, hvorved regeringsmagten skal forvaltes af 59 procent mænd og 41 procent kvinder.

Og dog.

»I regeringens fem centrale udvalg sidder der ikke en eneste kvinde, og det er altså helt afgørende, for det er her magten i regeringen ligger«.

Egentlig skal magten i de centrale udvalg udelukkende udøves af mænd.

Mændenes magtrum

I regeringens fem centrale og magtfulde udvalg vil der nemlig ikke være en eneste kvinde at finde.

Regeringens Koordinationsudvalg er regeringens mest magtfulde udvalg, det er her regeringsudspil og lovforslag behandles. I den nye trekløverregering består udvalget af syv mænd. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), finansminister Kristian Jensen (V), forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Et andet centralt udvalg er Økonomiudvalget. Også her er det mænd, der samles om det runde bord, når regeringens økonomiske politik skal diskuteres, nemlig finansministeren, erhvervsminsiteren, økonomi- og indenrigsministeren og skatteministeren, Karsten Lauritzen (V).

Også de tre øvrige udvalg, Sikkerhedsudvalget, Ansættelsesudvalget og EU-implementeringsudvalget, er bestående af mænd.

På Twitter udtrykker Stine Bosse sin forargelse og kalder det »flovt«.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist stemmer i, og pointerer også på hans Twitter, at ligestilling indtil nu ikke har stået øverst på den nye regerings prioriteringsliste.

Ingen kvinder i regeringens kontrolrum

Også direktør i Kvinfo, Nina Groes, ser alvorligt på den nye regeringssammensætning.

»Det positive er, at der er 41 procent kvindelige ministre. Det er en markant fremgang fra den tidligere, som lå på 29 procent, og 41 er også i den høje ende, når vi ser på tidligere regeringer«, siger Nina Groes.

»Men der er et stort og alvorligt men. I regeringens fem centrale udvalg sidder der ikke en eneste kvinde, og det er altså helt afgørende, for det er her magten i regeringen ligger. Det er regeringens kontrolrum. Du har selvfølgelig en magt som minister, men du kan ikke rokke med ørerne, uden det skal i gennem et af udvalgene«, siger hun.

»Hvis vi i Danmark er enige om, at ligestilling er en god ting og en bærende værdi i vores demokrati, går det ikke, at det kun af mænd, der kan sidde på den reele magt«

Og det er et stort problem, mener hun. Særligt i forhold til det signal, fordelingen af ministerposter sender.

»Hvis vi i Danmark er enige om, at ligestilling er en god ting og en bærende værdi i vores demokrati, går det ikke, at det kun af mænd, der kan sidde på den reele magt. Det sender et signal om, at det kun er mænd, der kan sidde på magtfulde poster, men demokratiet har brug for, at alle kan spejle sig i det. Demokratiet skal appelere til alle og rumme forbilleder. Det er helt afgørende«, understreger hun.

Også SF's ligestillingsordfører, Trine Schøning Torp, kommenterer regeringssammensætningen på Twitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kønsstereotyp fordeling

Hvor mændene skal styre finanserne, sikre forsvaret og erhverslivet, skal de nye kvindelige ministre tage vare på integrationen, sundheden og børne- og socialområdet.

Ifølge Nina Groes er der tale om en meget traditionel arbejdsmæssig kønsfordeling.

»Ser vi på historien, har vi kun haft én kvindelig statsminister, én kvindelig finansminister og én kvindelig udenrigsminister«.

»Det, man normalt kalder de 'bløde' områder, børn, ældre, sundhed, undervisning og så videre, går til kvinderne. Og de 'hårde' områder går til mændene, økonomi, forsvar, politi, udenrigspolitik og så videre«, siger hun.

I regeringsgrundlaget står der ellers, at regeringen ønsker at gøre op med det kønsstereotype uddannelsesvalg. Alligevel ender de med selv at reproducere kønsstereotyperne, mener Nina Groes.

»Det er et stereotypt billede, der reproduceres. Intentionen er god og meget fornuftigt i regeringsgrundlaget, så det er lidt komisk, at de gør lige modsat i ministerfordelingerne. Jeg tror faktisk, Løkke har ønsket ligestilling i ministerfordelingen, men han han har bare ikke lige fået tænkt det ind i de centrale udvalg også. Og det er altså et problem«.

»Men det siger også noget om, hvor svært det er at skabe forandringer og bryde med stereotyperne. Ser vi på historien, har vi kun haft én kvindelig statsminister, én kvindelig finansminister og én kvindelig udenrigsminister. Forandring kræver, at man træffer en beslutning om, at man vil ligestillingen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce