Thyra Frank blev som plejehjemsleder på plejehjemmet Lotte berømt for ikke at tage regler så højtidelige.
Foto: Joachim Adrian

Thyra Frank blev som plejehjemsleder på plejehjemmet Lotte berømt for ikke at tage regler så højtidelige.

Politik

Thyra Franks omstridte arbejdspladsvurderinger er væk

S vil have gransket Thyra Franks angivelige kopiering af arbejdspladsvurderinger, men de findes ikke mere, oplyser direktør.

Politik

Det bliver tilsyneladende svært at undersøge, om ældreminister Thyra Frank (LA) i sin tid som plejehjemsleder begik dokumentfalsk ved at kopiere de såkaldte arbejdspladsvurderinger (APV) fra et andet plejehjem, hvor hun var gode venner med plejehjemslederen.

Netop en sådan kopiering har hun tidligere fortalt vidt og bredt om, når hun holdt foredrag.

Socialdemokraterne kræver derfor nu ifølge TV 2 en undersøgelse, men spørger man OK-Fonden, som de omhandlede plejehjem - Lotte, som Thyra Frank var leder af, samt OK-Centret Jelling Have i Jelling - hører under, findes de daværende APV’er ikke mere.

Direktør: Spørg Thyra

»APV'er skal udarbejdes og redigeres hvert 3. år, og arbejdspladsen pålægges at opbevare den seneste, aktuelle APV-rapport. OK-Fonden har derfor for OK-Centret Jelling Have og OK-Huset Lotte APV'er, som går mellem tre og fire år tilbage«, forklarer administrerende direktør for OK-fonden Paul Erik Weidemann i en mail via en pressemedarbejder til Politiken.

Han tilføjer:

»Den APV, som Thyra Frank skal have fortalt om som en del af sine foredrag, har jeg ikke set, så den kan jeg ikke kommentere. Hvis du ønsker kommentar til, hvordan Thyra Frank har arbejdet med APV'er, må jeg bede dig kontakte hende selv«.

Politiken har opfølgende spurgt, om han – desuagtet at han ikke selv har set dem – har en holdning til, at Thyra Frank ifølge sig selv gjorde det, og om det en acceptabel praksis for OK-fondens plejehjemsledere, men det har han ikke svaret på.

Thyra Frank var plejehjemsleder fra 1988-2011.

Politiken har også søgt aktindsigt i de omhandlede APV'er hos Arbejdstilsynet, men der har man dem heller ikke.

Udtalelserne om kopiering fandt eksempelvis sted under et foredrag i januar 2006, som Dagbladet Ringsted gengav.

»Jeg elsker at skrive af. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til«, forklarede Frank ifølge avisen, og hun fortalte, at hun havde fået en rykker fra kommunen om, at hun skulle lave en arbejdspladsvurdering. Herefter ringede hun til en kollega på plejehjemmet i Jelling og spurgte, om han havde hørt om APV'er.

»»Hørt om? Thyra, det har været lovpligtigt i flere år!«, sagde han til mig. Og så var det, jeg spurgte ham, om han ikke kunne sende den over til mig, så jeg lige kunne skimme den. Det gjorde han. Da jeg fik den, samlede jeg mit personale, og ved I hvad? Det tog os præcis tre timer at skrive den af«, fortalte Thyra Frank ifølge avisen.

I sin biografi 'Thyra Frank - livsglæde og stjernestunder' beskriver ministeren, hvordan hun som plejehjemsleder kopierede papirer fra en jysk kommune og kun ændrede logoet i toppen, inden hun sendte det ind til kommunen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Thailands trafikkaos koster liv

    Claus Blok Thomsen

    Journalist

    Hver femte traumepatient i Thailand dør på vej til hospitalet, fordi ambulancen sidder fast i landets kaotiske trafik. Det skriver Bangkok Post efter at en video på de sociale medier har skabt fornyet debat om problemet. På videoen kan man se en bilist, der ikke vil give plads for en ambulance under udrykning.

Annonce