Finansminister Kristian Jensen vil gerne sende et signal om, at der er plads til kvinder i statens top, men afviser at ændre lovgivningen for at opnå bedre ligestilling.
Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Finansminister Kristian Jensen vil gerne sende et signal om, at der er plads til kvinder i statens top, men afviser at ændre lovgivningen for at opnå bedre ligestilling.

Kristian Jensen: Mandeudvalg var et 'wake up call'

Finansminister Kristian Jensen er godt tilfreds med udviklingen af antallet af kvindelige chefer på statens chefposter, men der er stadig plads til forbedring.

Politik

Der stod 13-0 til mændene mod kvinderne, da erhvervsminister Brian Mikkelsen for nylig skulle nedsætte et udvalg af eksperter og fagfolk, der skal gennemgå anbefalingerne fra Basel-komiteen, som beskæftiger sig med banktilsyn.

Den kønsfordeling gjorde Alternativet opmærksom på i et tweet, og efterfølgende erkendte Mikkelsen på samme medie, at manglen på kvinder var en fejl, som han havde bedt om blev ændret. Men sådan noget må ikke ske, mener finansminister Kristian Jensen (V), der kalder episoden for et »wake up call«.

»Der er nogle forhold, som vi skal huske at være opmærksomme på. At vi sørger for diversitet, og at vi kigger på, at der er mænd, kvinder, jyder, københavnere. At der er en forskellighed, der gør, at de udvalg, vi nedsætter, repræsenterer hele Danmark«, siger han.

Han har selv oplevet at skulle nedsætte en gruppe, der skulle følge opdateringen af den økonomiske model i Finansministeriet. Her skulle han hente folk fra to bestyrelser udelukkende bestående af mænd.

»Vi har ikke været opmærksomme på, at få grundlaget ind. Derfor var mine hænder låst. Der skal jeg være bedre til, og der skal regeringen være bedre til, at søge de kvindelige kompetencer«.

Gerne flere kvinder

Forud for kvindernes kampdag har han indbudt til interview, fordi han mener, at der er behov for, at han som ansvarlig for de ansatte i staten sender »et klart signal« om, at der er plads til kvindelige ledere – også på de øverste niveauer i den offentlige sektor.

Er signaler nok?

»Når jeg snakker med kvindelige ledere i den offentlige sektor, så siger de, at de ikke vil vælges ud fra en eller anden kvote. Det at være valgt ud fra andet end faglige kvaliteter er ikke på lang sigt holdbart«.

Du siger, at budskabet til kvinder er, at der er plads til dem i toppen af staten. I øjeblikket er der 22 departementschefer. Tre af dem er kvinder. Er det godt nok?

»Jeg havde gerne set, at der var flere af dem, der var kvinder«, siger Kristian Jensen og henviser til undersøgelser, der har vist, at en mangfoldig sammensætning af ledelsen giver et bedre resultat.

»Jeg tror også, at det giver et positivt resultat for det, man kan kalde virksomheden Danmark, hvis der er en større blanding i kredsen af departementschefer«.

Hvordan vil du sikre det?

»Jamen igen: Jeg kan kun sikre det ved at opfordre nogen til at søge og sige klart, at vi fra regeringens side gerne vil have, at der er flere kvinder, der søger«, siger Jensen og løfter en del af sløret for ansættelsen: »Jeg ved også, at der har været kvinder, der har søgt de seneste tre departementschefstillinger, der er blevet besat. Der har været forskellige begrundelser for, at der var nogle kandidater, der bare stod meget, meget stærkt som værende den rigtige i forhold til det ministerium, der skulle besættes«.

Gode rollemodeller

Når det er sagt, så mener Kristian Jensen, at udviklingen går i den helt rigtige retning.

Der er mange kvindelige rollemodeller; Danmark har haft en kvindelig regent, en kvindelig formand for Folketinget, en kvindelig statsminister, nationalbankdirektør, general og rigsrevisor, opremser han.

»Det siger for mig, at hvis man sørger for, at grundlaget er der og fortæller åbent, at der er en vej frem for kvinder i offentlig ledelse, så kommer udviklingen af sig selv«, siger han og viser et papir med tal fra Moderniseringsstyrelsen frem.

»Jeg vil sige, at jeg har aldrig nogensinde set så stærke tal for statens del af den offentlige sektor, som vi ser i øjeblikket«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På de øverste løntrin, som for eksempel er styrelsesdirektører og departementschefer, er andelen af kvinder steget fra omkring 18 procent i 2012 til knap 25 procent i 2016. I mellemlaget, som for eksempel er kontor- og afdelingschefer, dommere og vicedirektører, er andelen steget fra 27 procent til knap 30 procent. Og på trinnet lige under, blandt eksempelvis special- og chefkonsulenter, er fordelingen ved at være lige: 49 procent kvinder i 2016 mod 45 procent i 2012.

»Jeg er optimist i forhold til, at den store gruppe af mellemledere kan bringe nogle rigtig dygtige talenter frem. Men det kræver, at vi hele tiden er opmærksom på det«, siger Kristian Jensen.

Hvordan skal den her tilskyndelse ske?

»Den tilskyndelse skal ske ved offentligt at sige til de her piger, der nu er kommet ind i en ledelseskarriere, at vi faktisk tror på dem. Vi tror på, at de også kan gå hele vejen«, siger han.

Nu taler du selv om rollemodeller. I jeres regering sidder der kun mænd i ansættelsesudvalget, i koordinationsudvalget og i økonomiudvalget. Er det en god rollemodel?

»Det er jo en konsekvens af, at de tre partier har valgt mænd til de poster, der har været. Det har jo ikke været et ønske om, at der kun skulle sidde mænd med, men en konsekvens af den måde, som partierne hver for sig har truffet valg«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce