Transportminister Ole Birk Olesen (LA) skal tirsdag morgen forklare sig over for  Folketingets partier. Uanset om han rider stormen af, er det et tegn på, at hans stil irriterer oppositionen.
Foto: Jens Dresling

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) skal tirsdag morgen forklare sig over for Folketingets partier. Uanset om han rider stormen af, er det et tegn på, at hans stil irriterer oppositionen.

107 kan blive et skæbnetal for Ole Birk Olesen

På lidt over 100 dage som transportminister har Olesen rodet sig ud i en række politiske opgør. Hans lyst til at provokere og skabe debat irriterer hans modstandere.

Politik

Da Ole Birk Olesen var ung journalist på Christiansborg, blev han kendt for at gå benhårdt og kompromisløst efter toppolitikerne. I dag kan det derfor virke som nålestribet karma, at han selv er blevet hovedperson i VKLA-regeringens hidtil hårdeste stormvejr.

Tirsdag morgen må den 44-årige transport-, bygnings- og boligminister fra Liberal Alliance stille i Finansministeriet til et krisemøde. Her vil kritikken regne ned over ham i sagen om de manglende milliarder i Post Nord.

Alvoren understreges af, at det ikke kun er venstrefløjen, der står bag kritikken. Hans største kritiker er Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen. Dermed risikerer han at have et flertal imod sig, og at han på sin kun 107. dag i regeringen kan få at vide, at hans ministerdage er talte.

Det vil i givet fald være en markant begivenhed: Siden 1950 har kun socialdemokraten Knud Heinesen og den konservative Jakob Axel Nielsen haft transportministerposten i kortere tid, og Knud Heinesen kun fordi han blev forfremmet til finansminister.

En række møgsager

Uanset om Ole Birk Olesen rider stormen af, viser sagen, at det har været uventet svært for den sønderjyske landmandssøn at tage skridtene fra først journalist til menig politiker og siden til regeringsmedlem. Og at den kompromisløse indstilling, der gav ham en skarp profil som skribent og gik så nogenlunde an i et protestparti, kan give bagslag.

Først kom taxaloven, hvor han ifølge Dansk Folkeparti var forlibt i udsigterne til at styrke deleøkonomien og ikke mindst den amerikanske mastodont Uber, men måtte nøjes med et udvandet forlig.

Siden kom en sag om Femern-forbindelsen, hvor ministeren uden at orientere forligspartierne klagede til den tyske regering over, at delstaten Slesvig-Holsten forsinkede projektet – med forargelse i den tyske delstatsregering til følge. Det udløste i Børsen kritik fra Dansk Folkeparti og let hævede øjenbryn i Venstre og Socialdemokratiet.

»Hånlig« og »arrogant«

Sagerne har fået Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets transportordførere til at kalde ham både »hånlig« og »arrogant«, og de har beskyldt ham for ikke at forstå Folketingets takt og tone: At når man er minister i en mindretalsregering, så skal man lokke folk med i et forlig – ikke komme tromlende ind med en holdning, der udstråler, at man allerede har alle svarene og vil have de andre partier til at rette ind.

Her gør Ole Birk Olesen ikke ligefrem sagerne lettere for sig selv, for han har flere gange vist, at han gladelig spiller rollen som polemiker. I en grad, så det nogle gange kan være svært at kende forskel på den Ole Birk Olesen, der fremlægger oprigtige politiske holdninger, og den Ole Birk Olesen, der har lyst til at lave rav i den med glimt i øjet. Og som bliver overrasket, når han føler sig misforstået.

I et interview i Information i december understregede han, at det er kommet bag på ham, hvor hårdt det er at være minister. At politikere, han før kom godt ud af det med, kalder ham for hånlig og arrogant.

Det er jeg jo ikke. Jeg er ikke et dumt svin

»Det er et udtryk for, at man gerne vil sige, denne her minister er et dumt svin. Og det er jeg jo ikke. Jeg er ikke et dumt svin«.

Farvel til landmandslivet

Faktisk understreger han både i dette interview og flere andre steder, at det for ham er utrolig vigtigt at opføre sig ordentligt – en opfattelse, der stammer fra hans barndom på en gård ved Agerskov i Sønderjylland.

Han var dog ikke tiltrukket af landmandslivet og blev i stedet journalist, først ved Ekstra Bladet, siden Berlingske. Her gjorde han sig bemærket med skarpe og spiddende historier om toppolitikere som Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hele tiden lurede den glødende interesse for aktiv politik i baggrunden, og i 2008 skrev han bogen 'Taberfabrikken', en hård kritik af velfærdsstaten. Den liberale ildsjæl brændte så klart, at den i 2011 fik Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, til at hverve ham.

Det var derimod efter hans eget udsagn ham med glimtet i øjet, der i 2010 skrev et meget omtalt debatindlæg med titlen ’Jeg anklager ... kvinder!’, hvor han bl.a. kritiserede kvinder for »grundlæggende at være uden moral og ære« og »uden tilstrækkelig kontakt med deres forstand«.

Den klumme fortryder han i dag, for det var »noget af det dummeste, jeg nogensinde har gjort«, sagde han i december til Information. Han er i virkeligheden imponeret af stærke kvinder og sagde i et samråd om klummen i februar, at han har »stemt på kvinder ved de seneste fire valg«.

I forhold til den er det nærmest en parentes, at han i 2009 i P1 kritiserede kongehuset og kaldte kronprins Frederik »alternativt begavet«.

I dag er han selv skydeskiven.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Forstå det franske valg på 157 sekunder

    Politiken og Pac-Man guider dig sikkert gennem det franske valgsystem

Annonce