Abdi drømmer om at blive professionel håndboldspiller. Eller måske politibetjent. For så kan han hjælpe andre og »fange tyve«, siger drengen fra Viborg, der står til at blive udvist til Somalia.
Foto: Anne Bæk/Morten Lau-Nielsen

Abdi drømmer om at blive professionel håndboldspiller. Eller måske politibetjent. For så kan han hjælpe andre og »fange tyve«, siger drengen fra Viborg, der står til at blive udvist til Somalia.

Eksperter: Familiesammenførte somaliere udvises i strid med loven

Udlændingestyrelsen har udvist familiesammenførte somaliere uden at spørge dem til deres risiko for at lide overlast i Somalia. Det er juridisk uholdbart, og afgørelserne kan være ugyldige, siger førende eksperter.

Politik

Abdi er 10 år gammel og bor i Viborg.

Han kom fra Somalia til Danmark med sin mor og fire søskende i 2013, hvor de blev familiesammenført med Abdis far. Abdi går i tredje klasse, spiller håndbold og fodbold og leger med sine venner.

Og så er han sammen med sine søskende og mor blandt 43 familiesammenførte somaliere, som de seneste måneder har fået breve fra Udlændingestyrelsen om, at deres opholdstilladelse bliver inddraget, og at de skal tilbage til Somalia.

Men ifølge to førende eksperter i udlændingeret og forvaltningsret bryder Udlændingestyrelsen loven i mange af inddragelsessagerne med familiesammenførte somaliere, og afgørelserne kan derfor være ugyldige.

Det skyldes, at styrelsen ikke inden inddragelse spørger til det i loven centrale forhold om, hvorvidt de risikerer at »lide overlast« ved en tilbagevenden til Somalia.

»Der er ikke nogen tvivl om, at styrelsen skal søge oplysninger om, hvad der kan være af risiko for overlast. Hvis man afskærer sig fra at få visse typer oplysninger, har man ikke undersøgt sagen ordentligt«, siger Jens Vedsted-Hansen, der er juraprofessor og ekspert i udlændingeret ved Aarhus Universitet.

Ikke ét spørgsmål om overlast

Beslutningen om at udvise de foreløbig 43 familiesammenførte somaliere sker som et led i regeringens beslutning om, at 800 herboende somalieres opholdsgrundlag genbehandles.

Vi har nogle folkeretlige forpligtelser til ikke at udsende folk til forfølgelse eller andre former for mishandling

Myndighedernes praksis i genbehandlingssagerne er, at de somaliere, der oprindelig fik asyl i Danmark, bliver inviteret til en samtale i Udlændingestyrelsen forud for en eventuel inddragelse. Her bliver de blandt andet spurgt til, om de risikerer at være i fare i Somalia.

Men de ægtefæller og børn, der er kommet til Danmark efter at være blevet familiesammenført, bliver ikke inviteret til samtale. Den familiesammenførte ægtefælle får i stedet fremsendt et spørgeskema med en lang række spørgsmål om sin arbejdssituation i Danmark, fritidsinteresser, helbred, samliv og børn samt relationer i Somalia.

I det skema er der ikke ét spørgsmål om, hvorvidt de risikerer at lide overlast i hjemlandet.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen er det »juridisk uholdbart«, fordi det fremgår af Udlændingeloven, at der skal tages stilling til netop den risiko, inden en opholdstilladelse inddrages.

»Dertil kommer, at vi har nogle folkeretlige forpligtelser til ikke at udsende folk til forfølgelse eller andre former for mishandling. Når det drejer sig om et land som Somalia, kunne der måske være en yderligere grund til at sikre, at det ikke går galt«, siger han.

Forvaltningsforsker Sten Bønsing fra Aalborg Universitet vurderer på baggrund af oplysningerne, at Udlændingestyrelsen har »brudt loven« ved at »overtræde undersøgelsespligten«.

»Det er i strid med retspraksis. Forvaltningsmyndigheder skal undersøge en sag tilstrækkeligt og indhente informationer, inden der træffes en afgørelse. Der er sandsynlighed for, at der er blevet truffet forkerte afgørelser her, for risikoen for at lide overlast er et ret væsentligt element«, siger Sten Bønsing.

Styrelse afviser kritikken

Politiken har spurgt Udlændingestyrelsen, om informationer om risikoen for at lide overlast indhentes på anden vis. Styrelsen afviser kritikken og oplyser, at somalierne kan nævne det sidst i spørgeskemaet i feltet ’øvrige bemærkninger’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det står tydeligt nævnt i vores henvendelse til de pågældende, hvilke hensyn der indgår i vurderingen om eventuel inddragelse. Ansøgeren skal selv bidrage til oplysningen af sin sag, og mener man, at man vil lide overlast, har man mulighed for at fortælle om det her (øvrige bemærkninger-feltet, red.). Det er efter vores opfattelse i overensstemmelse med vores informations- og vejledningspligt«, lyder det fra kontorchef Lone Zeuner i en skriftlig udtalelse.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen er det ikke tilstrækkeligt, at de pågældende kan nævne risikoen for at lide overlast under øvrige bemærkninger, da de ikke nødvendigvis er klar over, at det vil være relevant at skrive det i feltet.

Afgørelser kan være ugyldige

Sten Bønsing og Jens Vedsted-Hansen vurderer, at de 43 afgørelser i princippet kan være ugyldige.

»Som udgangspunkt bliver afgørelser ugyldige, når man overtræder undersøgelsespligten. Men det kræver en stillingtagen til hver eneste sag«, siger Bønsing.

Det vil blandt andet afhænge af, om styrelsens »manglende sagsoplysning« kan »repareres« i forbindelse med en klagesag i Udlændingenævnet, påpeger Jens Vedsted-Hansen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger i en skriftlig kommentar, at hun har »fuld tillid til«, at Udlændingestyrelsen »sørger for«, at behandlingen af familiesammenførtes sager »sker efter reglerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce