70 procent af de røde vælgere vil have, at en S-regering fokuserer på klima- og miljø. Her ses demonstranter fra Folkets Klimamarch, der fandt sted 29. april i år. (arkivfoto).
Foto: Finn Frandsen

70 procent af de røde vælgere vil have, at en S-regering fokuserer på klima- og miljø. Her ses demonstranter fra Folkets Klimamarch, der fandt sted 29. april i år. (arkivfoto).

Politik

Grønne organisationer: S udviser ikke klimalederskab

Klima og miljø skal øverst på dagsordenen for en S-ledet regering, mener 70 procent af de røde vælgere ifølge ny Megafon-måling. Grønne organisationer efterlyser klimalederskab i oppositionen.

Politik

Det er et af de punkter, partierne i centrum-venstre kan mødes om uden at ende med frustrerede at gå hver til sit. I en politisk hverdag præget af flygtninge- og skattepolitik, som for alvor kan skabe uenighed i rød blok, har oppositionen for længst erkendt, at vælgerne har behov for at se sammenhold i blokken. Og her er miljø- og klimapolitikken et oplagt sted at mødes.

Ifølge en dugfrisk måling foretaget af Megafon peger et stort flertal af de røde vælgere nemlig netop på klima og miljø, som et punkt, der skal stå øverst på en eventuel ny rød regerings dagsorden.

Blandt de adspurgte personer, der stemte på et parti i rød blok i 2015, peger ikke mindre end 70 procent på, at en socialdemokratisk ledet regering bør have fokus på »kampen mod klimaforandringer og for et bedre miljø«. 69 procent peger på »mindre social og økonomisk ulighed«, og 68 procent vil have fokus på »bedre offentlig velfærd generelt«.

Klimapolitikken er da også allerede blevet en fælles rød mærkesag på Christiansborg. I foråret præsenterede en samlet rød blok – Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet – deres visioner i 10 punkter og en fælles kronik. Men mens det ikke skorter på ambitioner om, at al el i 2030 skal komme fra vedvarende energi, at der skal flere elbiler og -busser på gaderne, og at kul- og oliefyr skal udfases, så mangler der konkrete bud på, hvordan man vil komme derhen, og hvor mange penge det skal koste.

Organisationer: S skal gå forrest

Det får de store grønne organisationer til at efterlyse svar på, hvordan centrum-venstre konkret vil bringe Danmark tilbage på den grønne bane.

»Det er svært at få et klart billede af, hvad Socialdemokratiet vil bedrive på den grønne omstilling. Jeg har endnu ikke hørt toppen af Socialdemokratiet bringe det her op som en af deres vigtigste ting«, siger Christian Ibsen, der er direktør for den grønne tænketank Concito.

Han peger på, at de mindre partier i rød blok har store ambitioner på klima- og miljøfronten, men at Socialdemokratiet mangler at tage lederskab.

»Jeg savner et klimalederskab. Det her bør være topprioritet hos en statsminister i Danmark, som det er hos Löfven i Sverige og hos Merkel og Macron. Det savner jeg fra både Socialdemokratiet og Venstre. Den socialdemokratiske ledelse bør derfor også melde klart ud, at hvis de kommer til magten, så har de en klar grøn vision for Danmark, der vil gennemsyre politikken på alle områder«, siger Christian Ibsen.

Den efterlysning står han langtfra alene med. Økologisk Råd kalder rød bloks fælles kronik »en start«, men efterlyser mere konkrete målsætninger.

»Vi opfordrer absolut Socialdemokratiet til at blive mere offensiv og melde nogle klare mål og politiske visioner ud«, siger sekretariatsleder Christian Ege.

Ifølge flere økonomer vil de røde partiers fælles forslag koste flere milliarder kroner at indfri, men man er endnu ikke enig om, hvor de penge skal findes.

Hos WWF Verdensnaturfonden roser klima- og miljøchef John Nordbo de tiltag og målsætninger, som den foregående socialdemokratiske regering satte på den politiske dagsorden. Men i dag står oppositionens målsætninger »noget mere uskarpt«, siger han.

»En af de ting, som mangler på tværs af partierne, er en klar målsætning for, hvor meget vi skal reducere vores drivhusgasudslip frem mod 2030. Det ville være forfriskende, hvis oppositionen samlet meldte et klart mål ud, som var i overensstemmelse med Paris-aftalen«, siger John Nordbo.

S: Vi bliver konkrete op til valget

Socialdemokratiets klima- og energiordfører, Jens Joel, afviser kritikken og understreger, at S har kæmpet mod regeringen for at redde klimamålet om, at CO-udledningen skal være reduceret med 40 procent i 2020. Han vil dog ikke i dag sætte et nyt mål for, hvor meget CO-udledningen skal reduceres i fremtiden.

»Vi er i gang med at regne på og diskutere, hvad der egentlig er det rigtige mål at sætte, for det kommer også an på, hvilke andre mål vi sætter. Jeg synes sådan set, det er fornuftigt at have pejlemærker, men vi skal sikre os, at målene er de rigtige, så vi ikke skal til at lave dem om igen om et par år«, siger Jens Joel og peger på, at et mål, der kun fokuserer på CO2, ikke nødvendigvis er retvisende, fordi det kan omgås.

Heller ikke Socialdemokratiets tidligere regeringspartnere SF og Radikale er klar til at fastsætte et mål for CO-udledning i 2030. SF-formand Pia Olsen Dyhr mener først, det vil være muligt at sætte klare mål, når man er tættere på et eventuelt regeringsskifte:

»Vi er nødt til at forholde os til, hvad der sker, mens den her kulsorte regering sidder, og hvor meget vi skal rydde op i. Det er jo svært at vide, hvor meget de kan nå at skade Danmarks grønne førerposition. Og alt efter hvordan det ser ud, så må vi jo sætte ambitionen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forskere vil have fokus på transport og landbrug

Danmark har de seneste årtier været foregangsland på den grønne omstilling ved ikke mindst at lade vindenergi erstatte fossile brændsler. Hvis den udvikling fortsætter i kommende energiforlig, så er det ifølge forskere ikke længere energisektoren, vi primært skal fokusere på, men i højere grad landbrugs- og ikke mindst transportområdet.

»Landbruget og transportsektoren udgør hele tiden en stigende andel af drivhusgasserne, fordi man allerede har nedbragt og fortsat vil nedbringe energisektorens andel. Derfor vil de to sektorer inden for de næste år samlet komme op på næsten 50 procent af drivhusgasserne i Danmark«, siger Kirsten Halsnæs, der er professor i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Hun peger på, at særligt de øgede kvoter for kvælstofgødning de seneste år har forøget landbrugets udledning af drivhusgasser.

»Derfor bliver man nødt til at gøre noget for at løse det problem, at landbruget på den ene side siger, at de lider et økonomisk tab, hvis de ikke kan bruge så meget gødning, som de gerne vil, og at man på den anden side gerne vil sikre, at man ikke belaster klimaet og vandmiljøet«, siger Kirsten Halsnæs.

Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klima og geofysik på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, er enig i, at fokus skal skiftes fra energi – ikke mindst til transportsektoren:

»Alle tiltag, der sker i øjeblikket, går i retning af, at vi øger behovet for person- og varetransport, men der er ikke for alvor noget arbejde på at nedbringe CO-udslippet. Det er et vigtigt sted at starte«.

Eksperter: Udfas benzinbiler

Både Frankrig og Storbritannien har valgt at forbyde salg af benzin- og dieselbiler fra 2040. Indiens forbud er sat til at begynde i 2030, mens Norge allerede fra 2025 vil kræve, at alle nye biler, der bliver solgt, ikke må udlede drivhusgasser. Danmark har intet fastsat mål, men det er vi nødt til at indføre, hvis vi vil komme transportsektorens stigende CO-udledning til livs, mener Theresa Scavenius, der forsker i klima- og energipolitik på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet:

»Man er nødt til at fokusere meget mere på de hårde politiske instrumenter i form af reguleringer og forbud. I dag er det hele tiden et skridt frem og to tilbage i forhold til elbilmarkedet, hvor man letter nogle afgifter, som man så trækker tilbage igen. Det gør det umuligt for industrien og forbrugerne at vurdere, om det kan betale sig at investere i elbiler«.

Blandt andre Socialdemokratiet har i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en omlægning af registreringsafgiften slået på en afgift, der belønner miljøvenlige biler. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Theresa Scavenius, men det skal følges op af, at staten overtager ansvaret for at opstille lade stationer i hele landet. Ligesom staten lige nu står for landets motorveje, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Flere grønne registreringsafgifter kan ikke stå alene. Du kan godt forsøge at motivere danskerne økonomisk, men hvis der ikke er nogen ladere, så får man ikke mange til at skifte til en elbil«.

I februar lagde de fire oppositionspartier SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre i et beslutningsforslag op til at lave en analyse af, hvornår man kan udfase salget af fossilt drevne personbiler. Men det forslag ville Socialdemokratiet ikke støtte. Adspurgt, om Danmark ikke bør følge i hælene på de andre europæiske lande, der allerede har sat lignende mål, svarer Socialdemokratiets Jens Joel:

»Jeg synes ikke, det giver nogen mening, hvis Danmark går enegang i den her sammenhæng. Men jeg synes selvfølgelig, at vores regering bør være nogle af dem, der hopper med og argumenterer for nogle af de ambitiøse koalitioner, man kan lave på internationalt plan, der er store nok til, at det rent faktisk rykker«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce