Nordsøaftalen fra marts sikrede, at Tyra-feltet bliver renoveret, så olieselskaberne i samarbejdet DUC fortsat kan hive olie op af Nordsøen.

Nordsøaftalen fra marts sikrede, at Tyra-feltet bliver renoveret, så olieselskaberne i samarbejdet DUC fortsat kan hive olie op af Nordsøen.

Politik

EL og Alternativet: Regeringen satser 5 milliarder på, at Parisaftalen går i vasken

En skatterabat på 5 milliarder kroner til olieselskaber betales kun tilbage, hvis olieprisen bliver markant højere, end Parisaftalen forudser. Regeringen taler med to tunger, mener klimaprofessor.

Politik

Regeringen satser 5 milliarder kroner på, at klimamålene i Parisaftalen går i vasken. Og det er hykleri af værste kategori.

Sådan lyder det fra Alternativet og Enhedslisten, efter at regeringen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF i forbindelse med Nordsøaftalen i marts gav en skatterabat på 5 milliarder til olieselskaber, der borer i Nordsøen.

Rabatten skal betales tilbage til staten – men det bliver den kun, hvis olieprisen bliver meget højere, end der er lagt op til i Parisaftalen.

I stedet for at følge det scenario, der baserer sig på Parisaftalen, har regeringen nemlig fulgt et olieprisscenario, der bygger på, at olieforbruget bliver væsentlig højere, end aftalen forudser.

Det er udtryk for »en frygtelig grad af dobbeltmoral«, mener Enhedslistens klimaordfører, Maria Reumert Gjerding, der bakkes op af Alternativets Rasmus Nordqvist. Han mener ligefrem, at tilbagebetalingsordningen medvirker, at der ikke er nogen ambitioner for at nå Parisaftalen.

»For hvis vi lykkes med det, så mangler der en masse penge i kassen«, siger klimaordføreren, der kalder finansministeren og klimaministeren i samråd om sagen.

Det er en frygtelig grad af dobbeltmoral

Også professor Jens Hesselbjerg, der forsker i klima på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, mener, at regeringen »taler med to tunger«.

»Medmindre det bagvedliggende er, at man bare vil give en skattelettelse, så hænger det jo ikke sammen med ambitionen i Parisaftalen«, siger han.

To scenarier

Begge olieprisscenarier er lavet af Det Internationale Energiagentur (IEA).

Det første scenario, som regeringen følger, bygger på de klimamål, som individuelle stater har sat, mens det andet bygger på en fremtid, hvor den globale temperaturstigning holdes ned på to grader, som er maksimalstigningen aftalt i Parisaftalen.

Olieprisen skal stige 50 procent

Tilbagebetalingen af skatterabatten sker kun, hvis olieprisen stiger til 75 dollars per tønde (i 2017-priser), hvilket er omkring 50 procent højere end i dag. Den oliepris når vi senest i 2022, hvis man tager udgangspunkt i regeringens scenario – men hvis man følger scenariet for Parisaftalen, når vi først prisen flere år efter, at tilbagebetalingsfristen er lukket.

Det har finansminister Kristian Jensen (V) indrømmet i et svar til Folketinget 29. maj.

Her skrev ministeren, at ved scenariet for Parisaftalen »vil olieprisen ikke nå over det lave triggerniveau, og der vil derfor ikke ske en tilbagebetaling«.

Lilleholt: Det er et ønskescenario

Adspurgt, hvorfor regeringen har valgt at tage udgangspunkt i scenariet, der ikke tager højde for Parisaftalen, selv om regeringen har underskrevet aftalen, svarer klimaminister Hans Christian Lilleholt (V) i en mail til Politiken, at det skyldes, at IEA anser det »som det mest sandsynlige forløb for olieprisen«:

»Hvis vi havde anvendt olieprisudviklingsskønnet fra 450-scenariet (scenariet for Parisaftalen, red.) som grundlag for Nordsøaftalen, så havde vi anvendt et ønskescenarie baseret på politiske tiltag, som landene ikke har udmeldt eller forpligtet sig til at gennemføre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ministeren understreger dog, at de 5 milliarder kroner er finansieret ved at skære ned på forskellige erhvervsinitiativer, hvorfor der ikke vil komme hul i statskassen, hvis pengene ikke betales tilbage.

Han afviser desuden anklagerne om, at tilbagebetalignsaftalen skulle svække ambitionerne om at leve op til Parisaftalen.

»Hvis olieprisen udvikler sig anderledes end skønnet i Nordsøaftalen, kan vi risikere, at tilbagebetalingsordningen ikke igangsættes. Det ændrer dog ikke på, at Danmark alligevel vil efterleve Parisaftalen«, skriver ministeren.

Kæmper for Parisaftalen i udlandet

På den internationale bane er regeringen gået forrest i kampen for Parisaftalen.

Da Donald Trump truede med at trække sig ud af aftalen, sendte Lars Løkke Rasmussen (V) og de fire andre nordiske statsledere et åbent brev til den amerikanske præsident, hvori de opfordrede USA til at blive i aftalen.

Medmindre det bagvedliggende er, at man bare vil give en skattelettelse, så hænger det jo ikke sammen med ambitionen i Parisaftale

Og da Løkke Rasmussen sidste måned var i FN i New York, brugte han lejligheden til at lancere klimasamarbejdet P4G, der skal kæmpe for, at Parisaftalen lykkes. Imens har organisationer og røde partier kaldt regeringen hyklerisk, fordi de mener, at den herhjemme fører en politik, der øger CO-udledningen.

SF tror fortsat på oliepris over 75 dollars

Men i denne sag har også SF og Radikale Venstre, som er med i Nordsøaftalen, et forklaringsproblem, mener Enhedslisten og Alternativet.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kalder det dog »noget sludder«, at tilbagebetalingsordningen skulle svække Danmarks ambitioner om at efterleve Parisaftalen.

»Danmark er alt for lille et land til, at vi kan påvirke olieprisen, så dansk efterlevelse (eller ej) af Parisaftalen vil ikke påvirke olieprisen og dermed chancen for tilbagebetaling«, skriver SF-formanden i en mail til Politiken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun mener desuden, at usikkerheden om olieprisen er så stor, at hun stadig tror, »at der er en stor chance« for, at olieprisen kommer over 75 dollars i et eller flere år.

Det er Radikale Venstres Martin Lidegaard enig i.

»Man kan ikke udlede, at hvis man får en lav oliepris, så lykkes vi med Parisaftalen«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce