Partilederne Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) har opfordret lokalpolitikere til at arbejde mere sammen op til kommunalvalg. (arkivfoto)
Foto: Finn Frandsen

Partilederne Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) har opfordret lokalpolitikere til at arbejde mere sammen op til kommunalvalg. (arkivfoto)

Politik

DF og Socialdemokratiet kører ikke parløb til kommunalvalg

Partiformænd i DF og Socialdemokratiet har opfordret til tættere samarbejde i kommunerne. Men DF og Socialdemokratiet indgår kun i fire valgforbund til kommunalvalget.

Politik

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har længe kørt parløb på Christiansborg på en række områder, hvor partierne har fælles interesser.

Men DF's og Socialdemokratiets tættere samarbejde slår ikke igennem, når det kommer til politiske alliancer i kommunerne. Det skriver DR Nyheder.

På Folkemødet på Bornholm i sommer opfordrede de to partiformænd for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen, deres lokalpolitikere til at søge et mere bredt samarbejde til kommunalvalget, og være mere åbne for at indgå alliancer med hinanden.

Kristian Thulesen Dahl sagde på Folkemødet, at »hvis man får mere DF-indflydelse ved at samarbejde med Socialdemokratiet, så skal man gøre det. På den måde arbejder vi på Christiansborg, og på den måde vil man også se os arbejde i byrådene«.

Nu nærmer kommunalvalget sig, men det tyder ikke på, at et tættere samarbejde mellem DF og Socialdemokratiet bliver en realitet.

Kun i 4 ud af landets 98 kommuner går Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til valg sammen i valgforbund. Modsat er Dansk Folkeparti i valgforbund med Venstre i 57 kommuner.

Det viser en kortlægning af valgforbundene i kommunerne, som DR Nyheder har foretaget på baggrund af oplysninger fra Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner.

De fire kommuner, hvor DF og S har indgået valgforbund, er Odsherred, Ishøj, Hvidovre og Fredensborg. Det er imidlertid en fordobling fra kommunalvalget sidst, hvor de to partier kun gik til valg sammen i to kommuner.

Giver fingerpeg om det politiske landskab

De partier, der går sammen i valgforbund, vil typisk vil støtte hinanden på valgaftenen i kommunalbestyrelserne.

Valgforbund giver derfor et godt fingerpeg om, hvordan det politiske landskab kommer til at se ud efter kommunalvalget, forklarer professor og kommunalvalgsforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

»Det at indgå valgforbund med hinanden er en slags forlovelse, som ikke nødvendigvis fører til giftermål, når man skal hen og konstituere sig, men valgforbundene plejer i 80 procent af tilfældene at gå med over i konstitueringerne. Så det giver en første indikation på, hvem der kommer til at lege med hinanden«, siger han til DR.

Når Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ikke indgår flere valgforbund med hinanden ude i kommunerne, skyldes det, at man har en anden historik, forklarer han.

DF har historisk set støttet de blå partier

Dansk Folkepartis næstformand, Carl Christian Ebbesen, mener at der er en tradition for at DF har støttet borgerlige borgmestre, siger han til DR Nyheder.

»Der er ingen tvivl om, at der har været en lang tradition om samarbejde med blå blok. Hvis ellers samarbejdet går godt, hvis vi får vores politik igennem og vi bliver hørt i forhold til vores mandattal, så er der intet til hinder for at fortsætte det gode samarbejde«, siger han.

Men samtidig fremhæver han, at den egentlige resultat af valgforbundene først viser sig på valgnatten, og her kan det ikke udelukkes, at et samarbejde med Socialdemokratiet vil slå igennem i langt flere kommuner.

Venstre sidder i dag på 46 borgmesterposter, og de konservative har 12.

Modsat har Socialdemokratiet efter det seneste kommunalvalg 33 borgmesterposter. Heraf er de 18 med støtte fra Dansk Folkeparti.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce