Politik

Slut med forkerte tal om HK'ere og direktører: S og DF vil låse familietyperne i statens regnemaskine

Skiftende regeringer skal ikke kunne sminke udspil med egne familietyper, mener Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Politik

Det er ikke hver dag, at en statsminister på nationalt tv betegner regeringens egne tal som en »svipser«.

Men det var det præcise ord, Lars Løkke Rasmussen (V) brugte, da han i begyndelsen af denne måned lagde afstand til det regnestykke, der i august fik ham til at turnere med budskabet om, at regeringens skatteudspil ville give en HK’er en relativt større skattelettelse end en direktør. Et regnestykke, der hurtigt blev afsløret i at have et lidt for løst forhold til sandheden.

I virkeligheden var det nemlig direktøren, der fik den største lettelse.

Det forkerte regnestykke skabte stor debat om Finansministeriets regnemetoder, og det får nu Socialdemokratiet til at foreslå en ændring af reglerne.

Skiftende regeringer har ofte brugt faste familietyper til at illustrere konsekvenserne af udspil, men som reglerne er i dag, kan en regering også opfinde egne familietyper og på den måde sminke udspil. Det skal være slut, mener S, der foreslår, at man låser de nuværende familietyper, og at nye familietyper skal godkendes af Det Økonomiske Råd (de økonomiske vismænd) og Finansudvalget.

»Vi synes, at familiemodellerne er gode at have som indikatorer, så vi kan se, hvordan eksempelvis forslag på skatteområdet påvirker givne familier. Men hvis det også skal have en validitet i den offentlige debat, må man sikre sig, at de her modeller er nogenlunde dækkende – for nu at sige det ligeud: at der findes folk, der passer ind i modellerne«, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Debat om typerne

Præcis hvordan de faste familietyper skal se ud, skal der tages en politisk debat om med input fra uvildige økonomer, mener Benny Engelbrecht.

»Og skulle det så ende med at vise sig, at der er et flertal, som synes, at det er en god idé, må vi jo tage den derfra og finde ud af, hvordan vi får det gennemført i praksis«.

Vil I garantere, at I får det vedtaget, hvis I får regeringsmagten, og der er flertal bag?

»Nu skal man jo altid passe på med, hvad man garanterer, for erfaringen er, at der kan ske så meget på den anden side af et valg. Men det er i hvert fald vores hensigt«, siger Benny Engelbrecht.

Det gode i forslaget er, at så kender alle konditionerne, og så kan man diskutere på et lige grundlag

Når I ikke vil fremlægge noget forslag, er det så ikke bare drilleri for igen at puste til sagen om regeringens skatteudspil?

»Jeg ved, at hvis jeg kom nu og sagde, at det skulle være på en bestemt måde, ville der sikkert blive en lang diskussion om, om det nu også skulle være sådan – i stedet for om, hvordan vi kan lave modellerne, så de giver mest mulig mening«, siger S-ordføreren.

Der kan dog hurtigt vise sig flertal for forslaget. Dansk Folkeparti melder sig i hvert fald »helt klar« til at støtte det, hvis man kan blive enige om en model.

»Det gode i forslaget er, at så kender alle konditionerne, og så kan man diskutere på et lige grundlag, uden at den til enhver tid siddende regering kan lægge et nyt parameter ind«, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Økonomiministeren afviser

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har ministeriets modeller 22 familietyper.

Men da V-LA-K-regeringen i slutningen af august præsenterede sit skatteudspil, havde den i stedet designet sine egne familietyper, herunder en HK’er og en direktør, der havde præcis samme husleje. Den ens, høje husleje og store lønforskel mellem de to betød, at skattelettelsen blev større i forhold til HK’erens rådighedsbeløb end i forhold til direktørens.

Det mødte stor kritik fra økonomer og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, hvorefter regeringen fremlagde nye beregninger, som viste, at direktøren faktisk fik den største skattelettelse.

Alligevel vil økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) ikke støtte Socialdemokratiets forslag. Han mener, at det fortsat skal være muligt at »supplere« med nye familietyper uden først at få dem godkendt.

»Den, som fremlægger beregningerne, må så – som i alle andre tilfælde – stå på mål for forudsætningerne«, siger han i en skriftlig kommentar.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce