Målinger. Ved kommunalvalget i november, formidlede DR fejlbehæftede exitpolls og -prognoser, som i modsætning til det reelle valgresultat gav Socialdemokraterne en katastrofalt ringe opbakning.
Foto: Per Folkver (Arkiv)

Målinger. Ved kommunalvalget i november, formidlede DR fejlbehæftede exitpolls og -prognoser, som i modsætning til det reelle valgresultat gav Socialdemokraterne en katastrofalt ringe opbakning.

Politik

Ny forskning: Målinger overbeviser vælgerne

Danskerne lader sig rive med af positive meningsmålinger. Nyhedschefer vedkender sig deres ansvar.

Politik

Nyheder om gode meningsmålinger giver partier et ekstra nøk opad, mens omtale af dårlige meningsmålinger kan få et parti i krise til at vakle yderligere.

Det viser et forskningsprojekt på Københavns Universitet, som for første gang systematisk undersøger, hvordan meningsmålinger påvirker danskernes stemmeadfærd.

Vælgerne hopper simpelthen med på det vindende hold for både små og store partier, forklarer professor i statskundskab ved KU Kasper Møller Hansen, der står bag undersøgelsen. Han er overrasket over, hvor meget målingerne kan påvirke vores opbakning til partierne.

»Vi taler om ret store effekter. Vælgerne læser meningsmålinger med stor seriøsitet og lader sig rive med eller stikker af fra partiet«, siger han.

LÆS OGSÅ

Forskningsprojektet baserer sig på et såkaldt survey-eksperiment blandt lidt over 3.000 danskere. De har læst en kort fiktiv avisartikel med en meningsmåling og derefter svaret på, hvad de ville stemme, hvis der var valg i morgen. Artiklerne har handlet om opbakningen til enten Socialdemokraterne eller de konservative og har enten været af positiv eller negativ karakter.

Undersøgelsen viser, at for Socialdemokraterne kan en fiktiv fremgang i meningsmålingerne på 5 procentpoint veksles til en øget tilslutning fra 18,1 procent til 21,5 procent. Det svarer til, at det traditionelle arbejderparti vokser knap en femtedel efter omtale af, at partiet har politisk medvind.

For de konservative får en fremgang på 2 procentpoint opbakningen til at gå fra 3,7 procent til 6 procent – en relativ stigning på 62 procent. Omvendt betyder tilbagegang i meningsmålingerne, at færre vil stemme på partierne – og generelt synes dårligt om dem.

Annonce

Færre exitprognoser
Hos Socialdemokraterne, der i dagens Megafon-måling endnu en gang er under 20 procent, tager man let på konklusionen. De fleste vælgere sætter sig mere ind i politik, når der er valg, siger fungerende politisk ordfører, Ole Hækkerup (S).

»Det eneste meningsmåling, der i virkeligheden tæller, er valgdagen. Dér tager vælgerne stilling efter politisk indhold. Det er selvfølgelig sjovere at forholde sig til positive meningsmålinger, men vi politikere og medierne kommer let til at læse alt for meget ind i meningsmålingerne her og nu«, siger han.

Heller ikke formanden for Dansk Folkeparti, der som parti scorer historisk højt på vælgertilslutningen, lader sig beruse af, at vælgerne tilsyneladende hopper med på vinderholdene. Ifølge Kristian Thulesen Dahl bekræfter forskningsprojektet fra KU det, som for ham virker helt logisk: at positiv omtale avler mere positiv omtale og omvendt.

»Selv om vi lige nu ligger til 20 procent, ved jeg godt, at vi ikke får 20 procent ved næste valg. I den opbakning, vi har, er der både noget protest over andre partier og en medvind, som vi ikke kan regne med at få på valgdagen, lyder det.

Der hviler i den forbindelse et stort ansvar på nyhedsmedierne som formidlere af meningsmålinger, mener professor Kasper Møller Hansen.

»Det kan være ret fatalt at udkomme med en tidlig meningsmåling, for det betyder, at man risikerer at manipulere med offentligheden«, siger han.

Målinger med omtanke

Det var netop tilfældet ved kommunalvalget i november, da DR formidlede fejlbehæftede exitpolls og -prognoser, som i modsætning til det reelle valgresultat gav Socialdemokraterne en katastrofalt ringe opbakning, og som også Politiken valgte at bringe på forsiden.

Den efterfølgende kritik af DR's brug af exitprognoser har resulteret i, at public service-virksomheden ikke længere vil benytte sig af exitpolls ved kommunalvalg – og heller ikke ved det forestående EU-parlamentetsvalg, før valgstederne er lukkede, forklarer nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup. »Meningsmålinger må ikke blive en meget nem genvej til hurtige historier. Det har der været en tendens til i mange medier, og vi har et stort ansvar – især i DR – for at bruge målingerne med omtanke. Derfor forsøger vi at lære af den her ulykkelige sag. Vi kommer til at skære ned i vores citeringer af andre mediers meningsmålinger, og vi vil opgradere kvaliteten af vores egne målinger«, siger han.

LÆS OGSÅ Også Politikens journalistiske chefredaktør, Anne Mette Svane, er sig sit ansvar bevidst, når det gælder anvendelsen af meningsmålinger. »Undersøgelsen understreger, at vi skal være meget agtpågivende og præcise, når vi vælger at skrive historier på baggrund af politiske meningsmålinger. Vi har fået en huskekage af de helt store, og Politiken kommer ikke til at skrue op for antallet af politiske meningsmålinger – tværtimod vil vi under fremtidige valgkampe skrue lidt ned for dem«, siger hun.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden