Damp. E-cigaretter sættes blandt andet i forbindelse med kræft, men de langsigtede konsekvenser for rygernes helbred er ikke dokumenterede.
Foto: MARTIN LEHMANN

Damp. E-cigaretter sættes blandt andet i forbindelse med kræft, men de langsigtede konsekvenser for rygernes helbred er ikke dokumenterede.

Politik

Minister vil gribe ind over for e-cigaretter

Ingen kender med sikkerhed de langsigtede konskevenser af at pulse på elektroniske cigaretter.

Politik

Stadig flere danskere skifter de traditionelle smøger ud med elektroniske cigaretter.

Men selv om e-cigaretterne menes at være mindre sundhedsskadelige end almindelige tobakscigaretter, er der stadig en sundhedsrisiko, når man ryger dem.

Sådan lyder advarslen fra Sundhedsstyrelsen, og det får sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at varsle et indgreb over for e-cigaretterne.

»I lyset af den generelle faglige konsensus om, at e-cigaretter langtfra er et uskadeligt produkt, er det i mine øjne bekymrende, at børn og unge bruger e-cigaretter med jordbær-, lakridssmag og lignende. Det gælder, uanset om der er tale om e-cigaretter med eller uden nikotin«, skriver Nick Hækkerup i et svar til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.

Lokker unge til at ryge

Blandt andre Kræftens Bekæmpelse har tidligere advaret om, at e-cigaretter bliver opfattet som uskyldige af både børn og deres forældre, og at de derfor kan føre til, at flere børn og unge også begynder at ryge almindelige cigaretter.

Og den bekymring deles af sundhedsministeren.

»Jeg mener, at det i den forbindelse er vigtigt, at vi holder os for øje, at der er tale om produkter, som kan appellere til børn og unge, og som kan bidrage til at skabe interesse for rygning af traditionelle cigaretter blandt børn og unge. Derfor vil jeg tage kontakt til Folketingets partier med henblik på en drøftelse af, hvordan vi eventuelt kan sætte ind«, lyder det fra Nick Hækkerup.

Ingen kender konsekvenserne

Sundhedsstyrelsen har gennemgået den eksisterende viden om risikoen ved at ryge e-cigaretter.

Ifølge styrelsen er der fortsat usikkerhed om de sundhedsmæssige konsekvenser, ikke mindst i forhold til langtidseffekterne.

Den oplyser, at der er set irriterede luftveje selv ved kort tids brug af e-cigaretter. Irritationen kan føre til allergiske reaktioner.

Samtidig mistænkes stofferne propylenglycol og glycerin, som findes i de e-cigaretternes væsker, for at kunne føre til skader på luftvejene ved længere tids brug af e-cigaretter.

Endelig oplyser Sundhedsstyrelsen, at der i udenlandske undersøgelser er fundet mindre mængder af kræftfremkaldende stoffer i nogle produkter, skriver Nick Hækkerup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce