NEJ. Den svenske regerings melding om at anerkende Palæstina som en selvstændig stat ændrer ikke ved Danmarks holdning. Svaret er fortsat nej, udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

NEJ. Den svenske regerings melding om at anerkende Palæstina som en selvstændig stat ændrer ikke ved Danmarks holdning. Svaret er fortsat nej, udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Politik

Lidegaard står fast: Vil ikke anerkende Palæstina som stat

Regeringen kan først anerkende Palæstina som stat, når der er chance for, der bliver en stat.

Politik

Den svenske regerings melding om at anerkende Palæstina som en selvstændig stat ændrer ikke ved Danmarks holdning.

Palæstina kan først anerkendes som stat, når der er en sandsynlighed for, at staten overhovedet kan eksistere. Der skal dog ikke herske tvivl om, at regeringen gerne ser en tostatsløsning i Mellemøsten.

Sådan lyder meldingen fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), efter at den nye svenske regering har meldt ud, at Sverige som første land i EU vil anerkende Palæstina som en selvstændig stat.

»Vi glæder os til at kunne anerkende Palæstina som stat, men det er svært at gøre det, før vi ved, om staten har nogen som helst mulighed for at eksistere«, siger Martin Lidegaard.

»Derfor er den naturlige rækkefølge i min optik at lægge maksimalt pres på parterne med henblik på at finde en løsning, der kan sikre, at staten kan overleve«, siger han til Ritzau.

USA: Sverige forhaster sig

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, bebudede fredag aften, at Sverige vil anerkende Palæstina. Det fik USA på banen, der kaldte svenskernes melding "forhastet".

Martin Lidegaard har svært ved at tolke, om den svenske regerings udmelding blot er et politisk signal, eller om der ligger mere handling bag ordene.

»Det står ikke krystalklart for mig, om man har tænkt sig at anerkende Palæstina nu, eller vente til man har et grundlag at gøre det på«, siger han.

Hvis israelerne og palæstinenserne får forhandlet en løsning på plads, er Danmark dog klar til at anerkende Palæstina som stat. Martin Lidegaard peger på, at Palæstina allerede har fået diplomatstatus i Danmark.

»Jeg er klar til at anerkende Palæstina lige så snart, vi tror, at det kan bære, og der er en stat, som har en realistisk chance for at fungere«, siger han.

Et overvældende flertal i FN vedtog for knap to år siden en resolution, der gav Palæstina såkaldt observatørstatus i FN.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce