eksamen. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) svarer på Danmarks vegne ved dagens eksamenation i menneskerettigheder.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

eksamen. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) svarer på Danmarks vegne ved dagens eksamenation i menneskerettigheder.

Politik

Land efter land ved FN-eksamen: Danmark, gør noget ved jeres hadefulde debat

En lang række lande under FNs Menneskerettighedsråds eksamination af Danmark langer blandt andet ud efter den danske debat om flygtninge og muslimer.

Politik

Det er en mangfoldig palet af lande, som kritiserer debatklimaet i Danmark.

Kina, Costa Rica, Elfenbenkysten, Japan, Egypten, Iran, Italien men også Saudi Arabien er blandt de lande, som hæfter sig ved debatten om flygtninge og muslimer i Danmark.

Danmark er i øjeblikket til den jævnligt tilbagevendende eksamination af menneskerettigheder i FNs Menneskerettighedsråd i Geneve.

I salen har mange lande meldt sig på talerlisten og i indlæg efter indlæg nævner landene med bekymring det, som nogle kalder hadefulde ytringer, xenofobia i medierne og racistiske ytringer vendt mod især muslimer.

»Jeg opfordrer Danmark til at udvikle en kulturel forståelse, respekt og en interkulturel dialog«, siger eksempelvis den kvindelige repræsentant fra Maldiverne.

Advarer mod smykkeforslaget

Andre lande udtrykker bekymring over Venstre-regeringens omdiskuterede og kontroversielle forslag om muligheden for at beslaglægge flygtninges personlige ejendele og værdier.

Eksempelvis siger USAs repræsentant i sit indlæg:

»Vi anerkender det pres, som den nuværende flygtningekrise lægger på Danmark og andre europæiske lande, men noterer med bekymring det lovforslag, som er på vej gennem det danske parlament, som vil tillade de danske myndigheder at gennemsøge asylansøgeres personlige ejedele og beslaglægge kontanter og personlige ejedele«.

Flere FN-lande opfordrer under eksaminationen af Danmark til at overholde de internationale flygtningekonventioner i forhold til flygtninges ret til familiesammenføring.

Danmark er foregangsland

Elna Søndergaard, der er seniorrådgiver og jurist i Dignity - Det Danske Institutut mod Tortur - sidder i salen i Geneve og overværer samlingen.

Over telefonen giver hun en foreløbig status over mødets udvikling:

»Danmark får kritik inden for de her områder, og måske er der lidt mere fokus på flygtningeområdet, og der kan godt falde nogle mere knubbede ord«, siger hun.

Ellers er det mest generelle opfordringer til, at Danmark overholder internationale forpligtelser over for sårbare grupper, som præger indlæggene.

Det handler blandt andet om isolationsfængsling af børn og vold mod kvinder, forklarer Elna Søndergaard.

»Men vi skal have med, at mange nævner Danmark som et foregangsland. Og man skal også have med, at en del af kritikken mod Danmark kommer fra lande, som selv har en del problemer«, siger hun.

De danske svar

Mødet har deltagelse af Udenrigsminister Kristian Jensen (V), som svarer på Danmarks vegne.

Landenes anbefalinger til Danmark vil indgå i de danske overvejelser og munde ud i en svarrapport, som vil blive fremlagt til juni.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce