Kritik. Finansminister Claus Hjort Frederiksens ministerium får kritik for at omgås offentlighedsloven.
Foto: Jens Henrik Daugaard

Kritik. Finansminister Claus Hjort Frederiksens ministerium får kritik for at omgås offentlighedsloven.

Politik

Regeringen går langt for at mørklægge risici ved udflytning

I to tilfælde er regeringen gået længere end offentlighedsloven tillader for at skjule bekymringer om udflytning af statslige arbejdspladser, vurderer flere juraeksperter.

Politik

Onsdag mødes partierne bag offentlighedsloven hos justitsminister Søren Pind.

Mødet har ikke været nemt at få skemalagt. Dels har de mange travle toppolitikere haft svært ved at finde en dato. Dels har regeringens manglende lyst til at botanisere mere i den nye og udskældte offentlighedslov spillet en rolle.

Lovens kritikere mener, at det er blevet for nemt for skiftende regeringer at skjule dokumenter og arbejdspapirer, hvilket er til skade for demokratiet. Derfor har det de seneste uger givet bulder og brag, når regeringen ad flere omgange har afvist at offentliggøre konsekvenserne af den storstilede udflytning af statslige arbejdspladser.

Embedsmænd har pligt til at følge en ordre - også selv om den er ulovlig

For det har konsekvenser. Regeringen har modtaget stribevis af advarsler fra berørte myndigheder om, hvad der kan forventes at ske, når arbejdspladser flyttes.

Offentlighedsloven giver god mulighed for at mørklægge konsekvenserne. Alligevel har regeringen, som Politiken i dag kan fortælle, i mindst to tilfælde – ifølge flere juraeksperter – omgået offentlighedsloven i deres behandling af aktindsigt i sager om udflytning.

Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing forklarer, at der skal meget til, før embedsmænd har pligt til at sige fra – også når der skal træffes tvivlsomme afgørelser om aktindsigt.

»Embedsmænd har pligt til at følge en ordre – også selv om den er ulovlig. Det gælder også i disse sager om mørklægning, hvor man først skal sige fra, hvis en afgørelse er klart ulovligt«, siger Bønsing.

LÆS ARTIKEL

Det ene tilfælde, hvor offentlighedsloven ikke har rakt i mørklægningsforsøget, handler om Miljø- og Fødevareministeriet. Ministeriet har skjult advarsler om regeringens udflytning, selv om dansk lovgivning foreskriver, at ministeriet ikke automatisk kan undtage disse oplysninger, medmindre det kan begrundes i helt særlige undtagelsesbestemmelser i et EU-direktiv om miljøoplysninger fra 2003.

I EU-direktivet står der, at man eksempelvis kan hemmeligholde oplysninger, hvis det strider mod en myndigheds tavshedspligt, skader igangværende efterforskning, eller hvis det handler om »sjældne arters levesteder«, som der står i direktivet.

Men EU-direktivet er slet ikke nævnt i ministeriets afgørelse. I stedet henviser man udelukkende til, at oplysningerne er af en særlig fortrolig karakter og derfor bør mørklægges for at beskytte »offentlige interesser«.

Ministeriet begrunder oplysningernes fortrolighed med, at der er tale om en »højt profileret regeringssag af politisk karakter«, som også er nævnt i »regeringsgrundlaget«.

Men det argument holder ikke, lyder det fra flere juraeksperter.

Annonce

»At en sag står i regeringsgrundlaget, er jo ikke ensbetydende med, at det er fortroligt. Så ville man jo kunne mørklægge alle politiske sager. Derfor må ministeriet konkret begrunde, hvor i EU-direktivet der findes undtagelsesbestemmelser, der kan forsvare at mørklægge oplysningerne – og det kan de ikke«, forklarer Sten Bønsing.

En af de oplysninger, som ministeriet har overstreget, drejer sig om advarsler sendt i en mail fra Miljø- og Fødevareministeriets departementschef til Finansministeriets departementschef. Politiken har via et læk tidligere i januar beskrevet, hvordan Miljø- og Fødevareministeriets departementschef her advarer mod, at udflytningen vil ramme landmænd økonomisk hårdt og medføre risiko for store økonomiske tab for staten.

LÆS ARTIKEL

Politiken har spurgt ministeriet til, hvilke offentlige interesser hemmeligholdelsen af oplysningerne skal beskytte. I en opfølgende mail forklarer ministeriet, at man i særlige tilfælde har ret til at skjule oplysninger, hvis det kan være med til at »beskytte den interne politiske beslutningsproces«.

Heller ikke det argument fungerer, påpeger professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh. Beslutningen om udflytning af statslige arbejdspladser er ikke intern, fordi den allerede er truffet og offentliggjort af regeringen 1. oktober sidste år, påpeger han.

Jeg kan sagtens se, at det er politisk delikat at mørklægge disse oplysninger

»Jeg kan sagtens se, at det er politisk delikat at mørklægge disse oplysninger. Men der ligger en dom fra EU-Domstolen, der siger, at forberedende retsakter kun kan tilbageholdes, indtil der er truffet en afgørelse eller politisk beslutning. Derfor kan man ikke undskylde mørklægning med, at der er tale om intern beslutningsproces, når beslutningen er truffet«.

Politiken har derfor spurgt ministeriet, hvor i EU-direktivet man finder undtagelser, som kan begrunde mørklægningen. Men det kan ministeriet ikke oplyse på nuværende tidspunkt, oplyser ministeriet til Politiken, der har været i kontakt med ministeriet om afgørelsen siden forrige mandag.

Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, går så langt som til at sige, at ministeriets argumentation minder om »en ulovlig juridisk konstruktion«.

»Hvis man forklarer mørklægning med, at det skal beskytte offentlige- og private interesser, er det forkert. Det fremgår af miljøoplysningsloven, at denne undtagelse ikke kan bruges. Det vil stride mod EU’s regler på området«.

Aktindsigt videre til styrelse

I et andet eksempel har regeringen sendt en aktindsigt til en underliggende myndighed. Da Politiken i efteråret ønskede aktindsigt i økonomiske beregninger og advarsler om udflytning af statslige arbejdspladser i Finansministeriets departement, bad man pludselig Moderniseringsstyrelsen om at behandle sagen.

På den måde blev der ikke taget stilling til de dokumenter, e-mails og notater om udflytning af statslige arbejdspladser, som alene departementet og regeringens topembedsmænd ligger inde med.

Finansministeriet erkender over for Politiken, at det er tilfældet og skriver i en opfølgende mail, at man har videresendt aktindsigten, fordi det er Moderniseringsstyrelsen, der har varetaget »Finansministeriets indspil i sagen«.

Annonce

Annonce

Annonce

Men det er soleklart lovbrud.

»Jeg har ikke før hørt om, at man tillader sig at sende en anmodning om aktindsigt videre til en underliggende myndighed. Sender man den videre i systemet, betyder det, at myndigheden omgår offentlighedsloven ved at slippe for offentlighed om, hvilken kommunikation departementet har haft om et aktuelt politisk emne«, forklarer Oluf Jørgensen.

Sten Bønsing er enig.

»Løsningen kan aldrig være, at departementet sender sagen til styrelsen, som kun tager stilling til det, de ligger inde med. Det vil være at omgå offentlighedsloven«, lyder kritikken fra Sten Bønsing.

Politiken har søgt aktindsigt i alle 18 ministeriers udflytningsplaner og bedt om ministeriernes papirer vedrørende udflytning af statslige arbejdspladser. På den måde kan man mere systematisk kortlægge, hvordan ministerierne fortolker sammenlignelige papirer.

Der viser sig at være et større spænd i måden, ministerierne forvalter offentlighedsloven på. Flere punkter kan være interessante at slå ned på.

Eksempelvis modtog Politiken begrundelser for at udflytte dele af Socialministeriets ressort, mens lignende begrundelser i andre ministerier var mørklagt. I et andet tilfælde afslog Finansministeriet aktindsigt i implementeringsplaner med blandt andet økonomiske beregninger fra berørte myndigheder.

Men en ansøgning om aktindsigt hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) viste til gengæld, at man alligevel godt kunne udlevere lignende papirer angående deres flytning til Aarhus.

Et tredje eksempel fra den store aktindsigtsanmodning i alle ministerierne er fra Kulturministeriet. Her fik Politiken adgang til 14 dokumenter af hensyn til princippet om »meroffentlighed«, som andre ministerier slet ikke vurderede kunne bruges i denne sag.

Måske var det denne vilkårlighed, som gjorde, at Finansministeriet satte sig for bordenden undervejs i processen.

Ifølge flere kilder, som Politiken har talt med, ønskede Finansministeriet at skabe stringens i Politikens anmodning. Dermed agerede budgetbisserne pludselig førsterådgiver, når det kom til, hvilket materiale der kunne udleveres, forklarer flere kilder med kendskab til forløbet i centraladministrationen.

I Finansministeriet valgte man efterfølgende at lukke ned for store dele af materialet. En beslutning, som Ombudsmanden nu er blevet bedt om at gå ind i. Finansministeriet har ikke ønsket at forholde sig til eksperternes kritik.

Tilbage på Christiansborg er det især de tre små partier i forliget om offentlighedsloven, der ønsker at kigge loven efter i sømmene. Det gælder K, R og SF, som de seneste måneder har talt sammen om, hvordan offentlighedsloven kan mørklægge mindre og oplyse mere.

I det lys er et af de centrale spørgsmål, om det lykkes de tre partier at overtale regeringen til at fremrykke evalueringen af offentlighedsloven, så man kan få en hurtig ændring. Det korte svar er nej, hvis man spørger topkilder internt i Venstre.

En anden knast bliver, hvad Ombudsmanden skal undersøge. For mens K, R og SF vil have, at Ombudsmanden skal forholde sig konkret til, om offentlighedsloven skal laves om, har særligt S og V tidligere ment, at det er nok blot at vurdere, hvordan loven administreres.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce