ommer. Oplægget fra Inger Støjberg indholder, ifølge Lars Lørre, ikke en tilstrækkelig tydelig politisk ambition for integrationen af flygtninge.
Foto: Linda Johansen (Arkivfoto)

ommer. Oplægget fra Inger Støjberg indholder, ifølge Lars Lørre, ikke en tilstrækkelig tydelig politisk ambition for integrationen af flygtninge.

Løkke underkender Støjbergs nye integrationsplan

Inger Støjbergs udspil er på internt regeringsmøde blevet affejet som utilstrækkeligt, erfarer Politiken.

Politik

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har højst usædvanligt underkendt et integrationsoplæg fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og sat en række ministre i gang med hurtigt at videreudvikle regeringens plan, erfarer Politiken fra centrale kilder.

Det skete på et møde i regeringens koordinationsudvalg tirsdag morgen, der var udvidet til at omfatte en stor del af ministerholdet.

Statsministeren konkluderede ifølge Politikens oplysninger, at oplægget fra Inger Støjberg ikke indeholder en tilstrækkelig tydelig politisk ambition for integrationen af flygtninge - ikke mindst på arbejdsmarkedet.

Både lønmodtagerne i LO og arbejdsgiverne i DA frabeder sig politisk indblanding i løndannelsen

Under Støjbergs ledelse har regeringen med input fra flere ministre arbejdet på et udspil gennem længere tid, men har nu pludselig fået travlt.

Flere fagministre er blevet bedt om at melde ind med input til integrationsudspillet med få døgns frist, hvilket pludselig har sendt embedsmænd i flere forskellige ministerier på overarbejde.

Og nu skal finansminister Claus Hjort Frederiksen Ifølge Politikens oplysninger samle trådene.

Særligt lønsystem for flygtninge

Oprindeligt var arbejdsmarkedets parter indkaldt til at begynde de såkaldte trepartsforhandlinger i går i statsministerens embedsbolig Marienborg, men det er blevet udskudt til i morgen. Samtidig lægger regeringen op til at forhandle med kommunerne om at effektivisere og billiggøre deres integration af det store antal flygtninge.

Lars Løkke Rasmussen har ifølge Politikens oplysninger store forhåbninger til trepartsforhandlingerne, der skal skaffe flere flygtninge i arbejde.

Regeringen har måttet opgive sit ønske om en regulær indslusningsløn til flygtninge på et lavere niveau end den gældende overenskomst. Både lønmodtagerne i LO og arbejdsgiverne i DA frabeder sig politisk indblanding i løndannelsen. Men regeringen håber nu på et alternativ, der stadig skal have en betydelig effekt, erfarer Politiken.

Med inspiration fra lærlingeordningen vil regeringen gerne have arbejdsmarkedets parter til inden for de forskellige brancher at indføre særlige lønsystemer for flygtninge, der til at begynde med skal kunne ansættes på et lavere lønniveau, der matcher deres sproglige og faglige begrænsninger på det danske arbejdsmarked, for skridt for skridt at få mere i løn i takt med, at deres kompetencer løftes.

Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen eller Inger Støjberg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere køber merchandise og tager selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    På Pennsylvania Avenue skændes to kvinder - den ene har en T-shirt, hvor der står, at hun overlevede 8 år med et Obama. Den anden har et skilt der siger tak til Obama - »vi savner dig allerede«. Kun 4 procent af vælgerne i Washington, D.C., stemte på Trump.

    Læs mere om indsættelsen her.

    Foto: Jakob Nielsen

Annonce